Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Statsforfatning og -forvaltning
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er i H. t. Tronfølgeloven af 31. Juli 1853 Art. I
og II streng agnatisk, saaledes at ikke blot
Kvinder, men ogsaa Mænd efter Kvinder er
udelukkede. Tillige skal Fødslen være sket i ret
lovligt Ægteskab, hvorved Sønner, avlede i
morganatisk Ægteskab, er udelukkede, og kun
Afstamning fra Kong Christian IX og Dronning
Louise giver Arveret til Tronen. Kongen skal
tilhøre den evangelisk-lutherske Kirke og maa
ikke uden Rigsdagens Samtykke være Regent i
andre Lande. For at han selv kan føre
Regeringen, kræves det, at han er myndig - hvortil
18 Aars Alderen er nok -, har aflagt Ed paa
Grl., og ikke ved Fraværelse ell. Sygdom er
forhindret fra at udføre sine Regentpligter.
Opfylder han ikke disse Betingelser ved
Tronskiftet, ell. indtræder senere Forhindringer -
det sædvanlige Tilfælde er Rejse ud af Riget -,
maa Regeringen føres af Tronfølgeren ell. en
Rigsforstander ell. rent midlertidigt af
Statsraadet i H. t. Reglerne i L. 11. Febr 1871.
Kongens Person er fredhellig, og der skal ved Lov
tildeles ham en Civilliste (Statsydelse) for hans
Regeringstid, se Civilliste.
Kongen selv er ansvarsfri, og Ansvaret for
hans Regeringshandlinger paahviler alene hans
Ministre, som han selv udnævner og afskediger,
og hvis Antal han bestemmer, men til Gengæld
kræves der altid til enhver kgl.
Regeringshandlings Gyldighed, at en ell. fl. Ministre har
underskrevet vedk. Akt sammen med Kongen. Love
og vigtige Regeringshandlinger skal dog tillige
altid forhandles i Statsraadet, der bestaar af
samtlige Ministre, som Regel under Kongens
Forsæde; ogsaa Tronfølgeren har, naar han er
myndig, Sæde i Statsraadet. Naar Statsraadet i
Tilfælde af Kongens Forhindring midlertidig
fører Regeringen, indtager dog Statsministeren
Forsædet. Det samme gælder, naar der ved
Tronledighed ikke maatte være nogen
Tronfølger, i hvilket Fald Statsraadet straks skal
indkalde Rigsdagen, der i en forenet Samling
vælger en Konge og fastsætter den fremtidige
Arvefølge. Undtagelsesvis kan Kongen ogsaa i
Tilfælde af kortvarig Forhindring lade en vigtig
Sag forhandle i Ministerraad, hvormed ikke
maa forveksles de private Ministerkonferencer,
som Ministrene indbyrdes afholder for at
forberede vigtigere Sagers Afgørelse. Ministrene,
der har Adgang til Rigsdagen, selv om de ikke
er Rigsdagsmænd, er ansvarlige over for
Rigsdagen, idet begge Ting kan gøre parlamentarisk
Ansvar gældende over for dem ved at nægte dem
politisk Støtte ell. vedtage Mistillidserklæringer
imod dem. Derimod har kun Folketinget Ret til
at tiltale dem for deres Embedsførelse ved
Rigsretten, en Beføjelse, der dog under
parlamentarisk Styre sjældent vil blive anvendt, idet
Ministrene som Regel af sig selv vil vige for et
Mistillidsvotum fra Rigsdagens Side, i hvert
Fald naar det udgaar fra Folketinget. En
Rigsretssag fandt dog i Danmark endnu Sted 1910.
IV. Rigsdagen. Rigsdagen bestaar af
Folketinget og Landstinget.
1. Folketinget. Efter Grl. 1915 § 32 er
Folketingets Medlemstal ikke bestemt fastsat,
idet det kun ikke maa overstige 140, men i
øvrigt nærmere skal fastsættes ved Valgloven.
Valgloven af 10. Maj 1915 har dog allerede
straks fastsat Tallet til 140. Efter den ny Grl.
er de Indskrænkninger, Junigrundloven af 1849
fastsatte ni. H. t. Valgretten, og hvorved
Kvinder og Tjenestefolk, der ikke havde egen
Husstand, saavel som Personer, der ikke i et Aar
havde haft fast Bopæl i Valgkredsen,
udelukkedes, bortfaldne. Valgret har nu enhver
Mand og Kvinde, som har Indfødsret, har fyldt
25 Aar og har fast Bopæl i Landet, medmindre
han ved Dom er fundet skyldig i en i den
offentlige Mening vanærende Handling uden at
have faaet Æresoprejsning, nyder ell. har nydt
ikke eftergivet ell. tilbagebetalt
Fattigunderstøttelse ell. er ude af Raadighed over sit Bo
p. Gr. a. Konkurs ell. Umyndiggørelse. Iflg.
Grl.’s 2. midlertidige Bestemmelse faar de
25-aarige dog ikke straks Valgret, men først efter
at 16 Aar er gaaede efter det første Valg efter
den ny Grl., idet først alene de 29-aarige og 4
Aar derefter de 28-aarige o. s. v. optages paa
Valglisten. Ingen kan dog stemme ved
Folketingsvalg, der ikke er opført paa Valglisten, og
dertil kræves Bopæl i vedk. Valgkreds. Valgbar
til Folketinget er enhver, som har Valgret til
dette, og den midlertidige Bestemmelse om den
blot gradvise Nedsættelse af Valgretsalderen
faar ikke her Anvendelse. M. H. til Valgmaaden
overlader Grl ’s § 32 det nærmere til Valgloven,
derunder ogsaa, hvorvidt
Forholdstalsvalgmaaden skal føres igennem i ell. uden
Forbindelse med Valg i Enkeltmandskredse. I Henhold
hertil har Valgloven af 10. Maj 1915 fastsat
Valgmaaden saaledes, at der i
Kbhvn-Frederiksberg som een Kreds ved direkte
Forholdstalsvalg (den d’Hondt’ske Valgmaade) vælges 24
Medlemmer foruden lige saa mange
Stedfortrædere, medens Valget af de øvrige
Medlemmer sker ved en for D. ejendommelig
Valgmaade, der er en Kombination af
Forholdstalsvalg med Valg i Enkeltmandskredse. Dette er
nærmere ordnet saaledes, at 93 Medlemmer
vælges ved direkte Flertalsvalg i
Enkeltmandskredse, og at der derefter ved en ret
indviklet Beregning, der foretages i
Indenrigsministeriet, fordeles 23 Tillægsmandater efter
Forholdstal meUem de politiske Partier, der ikke
ved Kredsvalgene har opnaaet et til deres
Stemmetal svarende Antal Folketingsmandater.
Dog er det kun de Partier, der senest 14 Dage
før Valgets Afholdelse har anmeldt sig for
Indenrigsministeren, der faar Andel i
Tillægsmandaterne, og for at et Parti, der ikke er
repræsenteret i Folketinget, skal kunne melde
sig som nyt Parti, maa det mindst bestaa af
10000 Vælgere. Derhos kommer ogsaa kun de
Partier i Betragtning ved Fordelingen, der ved
Kredsvalgene ell. Listevalgene i
Kbhvn-Frederiksberg har opnaaet mindst eet Mandat. Har
et Parti ved Kredsvalgene opnaaet fl.
Mandater, end der efter dets Stemmer
forholdsmæssig tilkommer det, mister det dog intet
Mandat, men faar naturligvis heller intet af
Tillægsmandaterne. Disse fordeles i øvrigt
saaledes, at 13 gaar til Jylland, 10 til Øerne. Ved
Valgene i Kredsene er simpelt Flertal
afgørende. Det er her tilladt en Kandidat at stille sig
i fl. Kredse inden for samme Amt, og hvis han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
