Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Almindelig Topografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Gudenaas Kilder løber den mod NV. ud til
Ringkjøbing Fjord og modtager fl. større Tilløb,
nemlig Vorgod Aa fra N. og Omme Aa i
venstre Bred. N. f. Ringkjøbing Fjord løber fl. Aaer
fra den ovenn. store Bakkeø til Stadil Fjord.
Endelig løber den c. 105 km lange Storaa ell.
Holstebro Aa, der dog kun har halvt saa stort
et Opland som Skjern Aa, mod NV., N. og V.
ud i Nissum Fjord; baade den og Skjern Aa
har Deltadannelse. N. f. Storaas Bækken falder
Landet hovedsagelig af mod N. til Limfjorden;
her løber den 78 km lange Længdeaa Skive Aa
ell. Karup Aa, der kommer fra Alheden og paa
sin Vej til Limfjorden modtager Tilløb fra
Stubbergaard Sø og Flynder Sø. Landet N. f. Skive,
Salling, er et i det hele taget jævnt Plateau paa
noget over 30 m’s Højde. Ø. f. Skive løber
den c. 58 km lange Skalsaa, der kommer fra
Fusing Sø N. f. Randers, og hvis Dal som nævnt
danner Nordgrænsen for Jyllands nys skildrede
Højdeparti; den faar Tilløb fra Glenstrup Sø og
Tjele Langsø og falder ud i Hjarbæk Bugt.
De jyske Højdepartier N. f. Skals
Aa og Randers Fjord falder i to Dele,
det mindre mellem Randers Fjord og Mariager
Fjord, der har sine største Højder i Midten
(Hohøj, 111 m) og har Højder helt mod V. til
Skals Aa, medens det falder af mod Ø. til det
lave Kystland, og det større nordlige Parti,
Himmerland, N. f. Skals Aas Tværdal, der
ogsaa har sine højeste Punkter i Midten (Rold
Bavnehøj, 114 m). I begge disse Partier er
Plateaudannelser (c. 100 m) mere
fremherskende end mod S.; af Vandløbene, der løber til alle
Sider, fremhæves den mod N. til Limfjorden
søgende, c. 48 km lange Lindenborg Aa. Mod
V. fortsættes mange Steder Højderne helt ud
til Limfjorden, medens Partiet skraaner mod
Ø. ned til Kattegat, hvor den lille Vildmose
(c. 55 km2) ligger.
Landet N. f. Limfjorden, ell. den
nørrejyske Ø, har væsentlig den samme Natur
som det øvrige Land. De uregelmæssig lejrede
Banker skilles ogsaa her ved Lavninger, der
tidligere har delt Landet i Øer, som Vendsyssel,
Thyland, Thyholm o. fl. Dog kan der ogsaa her
forfølges et Hovedvandskel, der begynder i det
sydøstlige Hjørne af Vendsyssel og derfra gaar
mod NV., videre tværs over Vendsyssel mod V.
gennem Hanherrederne og Thy nær ved Kysten
for til sidst at dreje mod SV. og ende ved
Aggertangen. - I Vendsyssel ligger det højeste
Parti (Højvendsyssel) i Midten, begrænset mod
N. af en Linie mellem Frederikshavn og
Hirshals, medens Grænselinien mod V. gaar over
Hjørring og Brønderslev og mod S. naar til
Dronninglund for herfra at dreje mod NØ. og
næsten naa ud til Kattegat ved Sæby. Den
højeste Del af dette Parti er den østlige; her
findes Jyske Aas ell. Allerup Bakker med Knøsen
(136 m), Vendsyssels højeste Punkt; nordligere,
i Nærheden af Frederikshavn, ligger Flade
Kirkebakke (122 m) og Tolne Bakker; den
vestlige Del er lavere, dog naar Tornby Bjerg helt
mod NV. til 87 m. Uden om dette Parti er
Vendsyssel temmelig lavt og til Dels opfyldt
med Mose-, Kær- og Klitstrækninger; især
gælder dette mod N., hvor disse Strækninger
fortsættes helt ud til Skagen uden Afbrydelse af
isolerede Bakkepartier; derimod findes
saadanne jævnlig mod S. og V., saaledes Hellighøje
og Hammer- ell. Sulsted Bakker (højeste Punkt
c. 88 m), Ø. og NØ. f. Aalborg samt Rubjerg
Knude V. f. Hjørring, tæt ude ved Vesterhavet
(c. 74 m). I Vendsyssels sydlige Lavland, V. f.
Hammer Bakker, ligger den store Vildmose (c.
69 km2, 6-9 m o. H.), mellem de to i
Limfjorden udløbende Aaer, Lindholm Aa og Rye
Aa; den sidste er Vendsyssels betydeligste
Vandløb (c. 60 km) og kommer fra Jyske Aas; i det
hele er Vendsyssel rigt paa Vandløb, saaledes
Vorsaa, Sæby Aa og Gjer Aa, der søger ud til
Kattegat, og Uggerby Aa (c. 52 km) og Aastrup
Aa, der løber til Vesterhavet; derimod er der
saa godt som ingen Søer. - Hanherrederne,
der danner Forbindelsen mellem Vendsyssel og
Thyland, og som mellem den til Dels udtørrede
Bygholms Vejle og Bolbjerg indsnævres til en
smal Tange, har ligesom Vendsyssel et højt
Midtparti (hvor Lerup Bavnehøj og
Hingelbjerge, c. 83 m, hæver sig) med Lavland til
begge Sider. Klitrækken, som ledsager Kysten,
og som især i Vester-Hanherred har en
betydelig Bredde, afbrydes fl. St. af Kridtbjerge, som
Svinkløv og Bolbjerg. - Den nordligste Del af
Thyland er et Kalkplateau, der mod NV. i
Hanstholm gaar ud til Kysten og
afbryder Klitrækken. Sydligere bestaar Landet
af et bredere bølgeformet Morænelandskab
mod Ø. langs Limfjorden og en smallere
Klitstrækning mod V., adskilte ved det
ovennævnte Hovedvandskel og opfyldte af en Del
Søer, som Vester Vandet og Ove Sø. Det højeste
Parti i Thy ligger helt mod S. uden for
Vandskellet, i Bakkepartiet Hjælpensbjerg (højeste
Punkt Ashøj, 93 m). Sydligst løber Thy ud i
Halvøen Thyholm. - Af Øerne i Limfjorden
skal blot omtales Mors, der er temmelig
højtliggende og i Reglen jævn, ofte med stejle
Brinker ved Kysten; højeste Punkt er Salgjers
Høj (89 m) ved Nordkysten. (Litt.: E.
Pontoppidan, »Den danske Atlas« [I-III, 1763
-67], fortsat af H. de Hofman [IV-VII,
1768]; Th. Gliemann, »Den danske Stats
geogr. Beskr.« [1817, ny Udg. 1829]; Bergsøe,
»Den danske Stats Statistik« [4 Bd, 1844-53];
Falbe Hansen og W. Scharling, »D.’s
Statistik« (5 Bd, 1878-85], Supplementsbind
[1891]; J. Warming, »Haandbog i D.’s
Statistik« [1913]; A. Baggesen, »Den danske
Stat betragtet geografisk og statistisk« [2. Udg.
1862]; Ed. Erslev, »Den danske Stat, en
geogr. Skildring for Folket« [1855-57]; L.
Both, »D., en hist.-topogr. Beskr.« [2 Bd, 1871
-72]; Ed. Erslev, »Jylland, Studier og
Skildringer til D.’s Geografi« [1886]; Trap,
»Statistisk-topografisk Beskr. af Kongeriget D.« [3.
Udg. ved H. Weitemeyer; 5 Bd 1898-
1906]; »Statistisk Tabelværk« [udg. siden 1835];
Galschiøt, »D. i Skildringer og Billeder«
[2 Bd 1887-93]).
H. W.
Kort: Generalstabens Kort over D. er
Resultatet af en fuldstændig og rationel
Opmaaling af hele Landet, udført af den topografiske
Afdeling fra c. 1840 til 1900 og efterhaanden
holdt à jour dels ved ny Maalinger, dels ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
