Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Danmark. Almindelig Topografi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bakkerne sig mere Kysten, dog er ogsaa her et
fladt Kystland. - Af de mindre Øer er
Langeland gennemgaaende flad; derimod har
Taasinge en betydelig Banke mod N., Bregninge
Kirkebakke (74 m), og Ærø er opfyldt af store
Banker, der skraaner stærkt ned til Kysterne
(højeste Punkt Synneshøj, 67,5 m). Om Samsø,
der ikke hører til nogen af de to Øgrupper,
se den særlige Artikel.
I Jylland maa man som ovf. nævnt opgive
Teorien om et sammenhængende Højdedrag, der
som en Fortsættelse af den uralsk-baltiske
Højderyg gaar gennem hele Halvøen nærmest ved
Østkysten. Man kan væsentlig skelne mellem det
østlige og mellemste Jylland, der er det højeste,
og det langt lavere vestlige Jylland, der falder
jævnt af til Vestkysten; og om man end kan
paavise en væsentlig fra S. til N., rigtignok med
store Bugtninger, løbende Vandskelslinie, falder
denne dog lige saa lidt som paa Øerne sammen
med Højdepunkterne, der snarere ligger i en
Linie fra SV. til NØ., der strækker sig op
mellem Aarhus og Randers over en Række
uregelmæssig lejrede Højdebanker. Disse Banker
skilles ofte ved forholdsvis betydelige Sænkninger,
hvoraf fl. tidligere maa antages at have været
Sunde, som har gjort større og mindre Dele af
Landet til Øer, men som ved Landets Hævning
senere er blevne tørlagte. De jyske Vandløb er
vel for største Delen Tværaaer, der søger ud til
Vesterhavet, men det mangler heller ikke paa
Længdeaaer, hvoraf de største er Gudenaa og
Skive Aa; for øvrigt udstraaler smaa Vandløb til
alle Sider fra de fleste Banker.
Hovedpartiet af de jyske Banker
strækker sig fra Sydgrænsen til en Linie
mellem Randers Fjord og
Limfjordens sydligste Punkt. Den sydligste Del
indtil Vejle Aa har kun ringe Højder; de
færreste Bakker hæver sig over 80 m,
Skamlingsbanke S. f. Kolding er 113 m. N. f. Vejle Fjord
findes fl. Højder paa over 100 m, og snart hæver
Landet sig til Jyllands højeste Parti, der
strækker sig fra SV. til NØ. op til Egnen mellem
Silkeborg og Skanderborg. Partiet begynder med
det c. 70 m høje Plateau Randbølhede med
Højdepunkter som Møllebjerg (137 m), Jellinge
(118 m) og andre Højder om den dybe af Grejs
Mølleaa gennemstrømmede Grejsdal. Nordligere,
V. f. Horsens, ligger atter fl. Punkter paa over
125 m, og endelig NØ. f. Horsens og Ø. f.
Hovedvandskellet kulminerer Partiet i Ejer
Bavnehøj (172 m), D.’s højeste Punkt; Partiet omkr.
Himmelbjerget SØ. f. Silkeborg mellem Jul- og
Salten Langsø har Højder paa 162 og 157 m.
Dette Hovedparti fortsættes med betydelige
Højder langt ud mod Østkysten, saaledes ligger
mellem Vejle- og Horsens Fjord Bjergelide
(121 m) og Ø. f. Skanderborg Ørnekol (130 m),
ja i Egnen S. og N. f. Aarhus træder Højderne
helt ud til Kysten (Jelshøj S. f. Aarhus, 128 m).
Derimod er Kystegnen sydligere, S. f. Odder Aa,
flad, ligesom der ogsaa V. f. Aarhus ligger en
Lavning, hvori Lyngbygaard Aa og den c. 43
km lange Aarhus Aa flyder sammen i Brabrand
Sø. Højdepartiet fortsættes fra
Skanderborgegnen mod NØ. op til Randers; her ligger
Højder som Sorring Loddenhøj (148 m) og Lysned
ell. Kathrinehøj (131 m). Ogsaa dette Parti
fortsættes langt mod Ø.; navnlig omkr. Kalø Vig
findes Højder paa over 100 m, som Kampehøj
(117 m), Kalø Bavnehøj, Agri Bjerge paa Mols
(137 m) og Ellemandsbjerg paa Helgenæs (99
m); derimod har Djursland selv kun ringe
Højder med store Lavninger imellem, saaledes
den, hvori den nu udtørrede Sø Kolindsund
med Afløbet Grenaa (»Djursaa«) findes. - Ved
Gudenaalavningen adskilles fra de nys nævnte
Højdepartier et andet, der gaar mod N. over
Viborg til Limfjorden og begrænses mod N. af den
Sænkning, hvori Skalsaa flyder. Dette
Højdeparti er dog en Del lavere end de sydligere;
kun mod S. hæver nogle Punkter sig til c. 100
m paa Alhede og Graahede. For øvrigt
gennemskæres Partiet af den Lavning mellem Viborg
og Randers Fjord, i hvilken Nørreaa flyder. -
Den største Lavning i denne Del af Jylland er
dog Gudenaalavningen, D.’s største Dal; ved
Silkeborg er den noget over 18, ved Randers
ikke 1 m o. H. Den gennemstrømmes af den
c. 160 km lange Gudenaa, D.’s største og mest
udviklede Vandløb med et Opland paa c. 2800
km2; dens Øvreløb naar fra Udspringet, c. 20
km NV. f. Vejle, til dens Indløb i Mossø,
medens dens bugtede Mellemløb foregaar gennem
de mange Himmelbjergsøer (tilsammen næppe
50 km2) til Silkeborg, og Nedreløbet begynder
ved Udtrædelsen af disse Søer; den optager her
fl. Tilløb, nemlig Linaa og Nørreaa, og har efter
Optagelsen af den sidste en ret anselig
Vandmængde med 45-60 m’s Bredde og indtil 6 m’s
Dybde, inden den drejer mod Ø. og løber forbi
Randers ud i Randers Fjord.
Affaldet mod V. af dette Jyllands Højdeparti
kaldes Fladerne. Affaldet foregaar temmelig
jævnt; dog er Overgangen fra Bankerne mange
Steder temmelig brat, et Fænomen, der ganske
naturlig har fremkaldt Forestillingen om en
Højderyg. Fladerne er dog langtfra helt jævne,
idet de mange Steder afbrydes af større ell.
mindre Banker, de saakaldte »Bakkeøer«, fra
hvilke der er vid Udsigt over de aldeles jævne
Partier. De betydeligste af disse Bakkeøer, der
ligger temmelig nær ved Vestkysten, er
Varde-Aadum Bakkeø mellem Varde Aas og Skjern
Aas Bækkener og Skovbjerg Bakkeø, den største
af dem alle (c. 1900 km2) mellem Skjern Aas
og Storaas Bækkener, hvor fl. Punkter hæver
sig over 100 m, saaledes Tihøje, NV. f. Herning,
111 m. Vandløbene paa disse Flader har
selvfølgelig et ringe Fald og i det hele et roligere
Forløb end de smaa, der bugter sig mellem
Bankerne ud til Østkysten; de fleste er Tværaaer,
der faar deres Tilløb fra Bakkeøerne. Den
sydligste af disse Aaer er den c. 67 km lange
Nibsaa ell. Ribeaa, hvis Bækken dog kun for
den vestlige Dels Vedk. hører til D. Dernæst
følger Kongeaaen, der paa en Strækning af c.
27 km løber paa Rigets Sydgrænse, og den c.
100 km lange Varde Aa, der udspringer paa
Randbøl Hede under Navn af Grindsted Aa og
efter at have optaget fl. Tilløb i venstre Bred
falder ud i Hjerting Bugten. Den næste Aa er
den henved 95 km lange Skjern Aa, som næst
Gudenaa har det største Opland af alle danske
Aaer (c. 2400 km2); fra dens Udspring nær ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
