Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 486 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampkedelfødeapparat tjener til at føre den til Vandstandens Vedligeholdelse fornødne Mængde Vand ind i Kedlen - Dampkedeltilsyn. I Danmark er det paabudt ved Lov om Tilsyn med Dampkedler - Dampkogning - Dampkran, se Kran. - Dampkrympning, d. s. s. Dekatering (se Appretur). - Dampkokken, se Folkekøkkener. - Dampledning er en Rørledning, der fører Dampen fra Kedlen til Forbrugsstedet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Dampstraale strømmer ind i Kedlen med en
meget stor Hastighed og derved river en vis
Vandmængde med sig. Som D. i Landkedler
med lavt Tryk benyttes undertiden en »Føder«
bestaaende af en Beholder med Vand anbragt et
Stykke over Kedlen, saaledes at den kan sættes
i Forbindelse med Kedlen og afgive sit Vand
dertil, efter at Vandet i Beholderen er
opvarmet og sat under samme Tryk som Kedlen.
Vandstanden i Kedlen skal saa vidt muligt
holdes i en konstant Højde uafhængigt af det
vekslende Dampforbrug, og Fødevandstilførselen
maa derfor stadig reguleres af Kedelpasseren.
For at undgaa dette, kan man anvende a)
automatiske Fødevandspassere (f. Eks.
Belleville’s, Yarrow’s), som staar i Forbindelse
med Fødepumpen og regulerer dennes Gang
efter Vandstanden i Kedlen, ell. b) automatiske
Fødeapparater uden Pumpe, f. Eks. af
Cohnfeldt’s Konstruktion, der automatisk tilfører
Kedlen Vand. P. Gr. a. manglende Paalidelighed
finder alle saadanne automatiske Apparater dog
kun sjælden Anvendelse.
H. P. C.

Dampfødepumpe.

Dampkedeltilsyn. I Danmark er det
paabudt ved Lov om Tilsyn med Dampkedler paa
Landjorden af 24. Marts 1875 og Lov om Tilsyn
med Dampfartøjer af 13. Febr 1903, at enhver,
det Offentliges Tilsyn undergivet Dampkedel
skal synes, forinden den som ny ell. efter
foretagen Hovedreparation tages i Brug, samt
senere med bestemte, i Loven angivne Mellemrum.
Tilsynet med Landkedler henhører under
Indenrigsministeriet (tidligere Justitsministeriet)
og paahviler Direktoratet for Arbejds- og
Fabrikstilsynet, som ledes af en Direktør, under
hvem Fabriksinspektører i Landets 18
Fabrikskredse sorterer. Tilsynet med Skibskedler
henhører under Handelsministeriet (tidligere
Indenrigsministeriet) og udføres af
Tilsynskommissioner i 15 af Landets Kystbyer; hver
Tilsynskommission bestaar af 4 Medlemmer, som
udnævries af Ministeren for Handel og Søfart.
Iflg. Loven skal Tilsynet bestaa i en aarlig
Besigtelse af Kedlerne, ved hvilken det
undersøges, om Kedlen og alle dens Dele er i den
lovmæssige Tilstand, og kontroleres, at Kedlen
benyttes paa rette Maade. Samtidig med denne
Besigtelse skal der desuden med Landkedler
hvert 3. Aar og med Skibskedler hvert 2. ell.
4. Aar foretages en Trykprøve af Kedlen for at
undersøge dens Styrke og Tæthed. Trykprøven
foretages med Kedlen i kold Tilstand ved at
indpumpe Vand til et nærmere i Loven angivet
Tryk, som i Alm. er 1 2/3 Gange Kedlens
Arbejdstryk, og undersøge Tæthed og Formforandringer,
medens Kedlen er under Tryk. Se i øvrigt: a)
Dampkedelloven af 24. Marts 1875 (ændret ved L.
af 5. Marts 1909) og Bekendtgørelse fra
Justitsministeriet ang. Indretning og Tilsyn med
Dampkedler paa Landjorden af 12. Febr 1904 med
senere Tillæg og Ændringer fra
Indenrigsministeriet; b) »Dampskibstilsynsloven« af 13. Febr
1903 (ændret ved L. af 3. Jan. 1911) og
Bekendtgørelse fra Handelsministeriet ang.
Bygning og Udstyr af de under
Dampskibstilsynsloven hørende Skibe og Fartøjer af 1. Aug. 1912.
H. P. C.

Dampkogning. Naar man skal bringe
saadanne Stoffer i Kog, der let vilde sønderdeles,
f. Eks. svides, ved at komme i Berøring med
Kogekarrets Væg, naar denne blev direkte
opvarmet fra et Ildsted, bruger man ofte Damp
som Opvarmningsmiddel, idet man ved at
benytte Damp af forsk. Spænding og ofte ved
samtidig at anvende Luftfortynding i
Kogebeholderen kan bringe Vædsker af meget forsk.
Kogepunkter til Kogning. Enten er Beholderen
forsynet med en Dampkappe, ɔ: omgivet af en ydre
Beholder, hvori der ledes Damp, ell. denne
tilføres gennem en Rørspiral ell. et System af
parallelle Bør, der er nedsænket i Vædsken, ell.
begge Indretninger benyttes samtidig.
K. M.

Dampkran, se Kran.

Dampkrympning, d. s. s. Dekatering
(se Appretur).

Dampkøkken, se Folkekøkkener.

Dampledning er en Rørledning, der fører
Dampen fra Kedlen til Forbrugsstedet.
Materialet er i Alm ved Landkedelanlæg for
mindre Ledninger trukne ell. svejste Smedejernsrør
samlede ved Flanger og Forskruninger; for
større Ledninger Støbejernsrør ell. sjældnere
Kobberrør. Om Bord i Skibe anvendes i Alm.
Kobberrør, der er dyrere, men varigere og mere
elastiske end Jernrør; til Hoveddampledningen
for større Skibskedler med højt Tryk anvendes
trukne ell. nittede Staaldamprør. D. føres i Alm.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>