Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 485 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampkedel er et Apparat, i hvilket der udvikles Vanddamp til Drift af Dampmaskiner o. l. - Dampkedeleksplosion ell. Kedelsprængning er en pludselig Sønderrivning af en Dampkedel ell. en Del af denne, ledsaget af en voldsom Dampudvikling - Dampkedelfødeapparat tjener til at føre den til Vandstandens Vedligeholdelse fornødne Mængde Vand ind i Kedlen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Det Omfang, i hvilket Kedlerne benyttedes i
de forsk. Hovedarter af Virksomhed i 1914,
oplyses ved flg. Oversigt:

	Industri	Anden Virksomhed	Landbrug og Mejeri
Faststaaende Kedler	2377	510	1611
Bevægelige Kedler	126	351	1909
I alt	2503	861	3520

Trods den stærke Udvikling, Anvendelsen af
mek. Drivkraft til Industri og Landbrug har
haft i de senere Aar, er Kedlernes Antal omtr.
uforandret, og dette skyldes, dels at en
Mængde Virksomheder er gaaet over til at anvende
Forbrændingsmotorer som Drivkraft, og dels at
der overalt i Landet er oprettet elektriske
Centralstationer, som forsyner de omliggende
Virksomheder med elektrisk Drivkraft. (Litt.: S.
C. Borch, »Maskinlære« [3 Bd, 1902-05]; A.
H. M. Rasmussen, »Læren om
Skibsdampmaskinen« [2 Bd, 1912]; Matschoss, »Die
Entwickelung der Dampfmaschine« [2 Bd, 1908]:
T. Tetzner, »Die Dampfkessel« [1907-14];
G. Bauer, »Berechnung und Konstruktion der
Schiffsmaschinen und -Kessel« [1 Bd, 1910];
Hütte, »Des Ingenieurs Taschenbuch« [3 Bd,
1914]; H. Powles, Steam-Boilers, their
History and Development [1 Bd, 1905]).
H. P. C.

Dampkedeleksplosion ell.
Kedelsprængning er en pludselig Sønderrivning af en
Dampkedel ell. en Del af denne, ledsaget af en
voldsom Dampudvikling. Aarsagen hertil kan være:
1) fejlagtig Konstruktion; 2) Tæring af
Kedelplader og Stag; 3) Vandmangel; 4) for højt
Damptryk; 5) et tykt Lag Kedelsten ell.
Fedtstof paa de af Ilden berørte Plader. Fejlagtig
Konstruktion kan hidrøre fra, at der til Kedlens
Bygning er anvendt for tynde Plader, for svag
Nitning, ell. at Afstivningen ikke er
tilstrækkelig til at modstaa Damptrykket. Det kan ogsaa
tænkes, at der er anvendt daarligt Materiale,
ell. at Arbejdets Udførelse er mangelfuld.
Tæring af Kedelplader og Stag fremkommer ved
galvanisk Virkning og ved Rustdannelse,
efterhaanden som Kedlen bliver ældre, særlig paa
Steder, hvor der opstaar en Utæthed i
Naglesamlingerne. En Kedelsprængning af de under
1) og 2) nævnte Aarsager kan vanskelig tænkes
nutildags, hvor enhver Dampkedel, inden den
tages i Brug, og senere med visse Mellemrum,
skal underkastes Prøver og Undersøgelser, ved
hvilke eventuelle Fejl kan opdages.
Vandmangel fremkaldt ved pludselig opstaaede
Utætheder paa Kedlen ell. ved Skødesløshed fra
Fyrbøderens Side, idet han har forsømt at
kontrolere og vedligeholde Vandstanden, er den
hyppigst forekommende Aarsag til D. Naar
Vandstanden synker saa meget, at de Dele af
Kedlen, der er udsatte for Ildens Paavirkning,
blottes for Vand, bliver disse Dele hurtig
glødende, og Materialet svækkes derved saa meget,
at det ikke kan modstaa Damptrykket; en
Sønderrivning af Pladerne og en voldsom
Udstrømning af Dampen gennem Aabningen kan da
blive Følgen.

For højt Damptryk i Kedlen vil i Alm. kun
indtræffe, naar Sikkerhedsventilerne sidder fast,
er overbelastede ell. forsætlig er kilede fast. En
pludselig Stigning i Damptrykket antages
endvidere at kunne forekomme ved Kedler, som
har været i Ro i nogen Tid og derefter
udsættes for en Rystelse, naar de igen tages i Brug.
Opvarmes nemlig kogt luftfrit Vand i
fuldstændig Ro, kan dets Temp. stige langt over den,
der svarer til Trykket, uden at Vandet
kommer i Kog; udsættes Vandet derefter for en
Rystelse, f. Eks. ved, at en Ventil paa Kedlen
aabnes, vil der foregaa en saa pludselig
Dampudvikling gennem hele Vandmassen, at en
Kedelsprængning kan indtræffe, hvis Kedlen i
Forvejen er svag. Man har heri søgt Forklaringen
paa, at Kedelsprængning ved Landkedelanlæg
er indtraadt straks efter en Hvileperiode, f. Eks.
Middagspausen, i hvilken der hverken er fyret
ell. taget Damp fra Kedlen, dog er denne
Forklaring ikke blevet bekræftet ved de
Eksperimenter, der i den nyere Tid er anstillede. Et
tykt Lag Kedelsten ell. Fedt paa de Dele af
Kedlen, der er udsat for Ildens Paavirkning,
vil bevirke, at Pladen paa det paagældende Sted
overhedes og svækkes, idet Varmen vanskeligt
kan forplantes gennem saadanne Lag til
Kedelvandet. Er Pladen overhedet, vil der let opstaa
en Bule paa det paagældende Sted, som giver
Anledning til Dannelsen af en Revne i Kedlen
og dermed til en D.

Som Følge af det gode Materiale og den
omhyggelige Konstruktion, der nutildags anvendes
til Kedler, i Forbindelse med det effektive
Tilsyn, Staten fører med Dampkedelanlæg, er D.
blevne overordentlig sjældne, der er saaledes i
1914 intet Tilfælde og i 1915 kun forefaldet 3
Tilfælde af D. bl. de c. 7000 Dampkedler, som i
Danmark hører ind under det Offentliges
Tilsyn.
H. P. C.

Dampkedelfødeapparat tjener til at føre
den til Vandstandens Vedligeholdelse fornødne
Mængde Vand (Fødevand) ind i Kedlen. Enhver
Skibskedel og enhver Landkedel med over 30
m² Hedeflade skal efter Loven være forsynet
med mindst to af hinanden uafhængigt
virkende Fødemidler, hvoraf det ene maa kunne
virke, selv om Hovedmaskinen staar stille,
ligesom det ogsaa maa kunne arbejde med
Haandkraft, saa at der kan sættes Vand paa Kedlen,
uden at der er Damp i den. Paa
Fødevandsledningen skal der umiddelbart ved Kedlen
anbringes en Afspærringshane og en Kontraventil, der
forhindrer Vandet i at strømme ud af Kedlen
tilbage i Fødeledningen. De mest anvendte D. er
Fødepumper af forsk. Konstruktioner.
Haandfødepumper anvendes kun ved mindre
Kedler med lavt Damptryk som
Hjælpefødemiddel. Maskinfødepumper, som
trækkes direkte af Hovedmaskinen, anvendes
hyppigt som Hovedfødepumpe.
Dampfødepumper, som er Pumper, f. Eks. Weir-,
Owen-, Worthington-Pumper, der trækkes af
en særlig med Pumpen sammenbygget
Dampmaskine (se Fig.), anvendes navnlig i Skibe og
ved større Landanlæg. Ved saadanne Anlæg
anvendes undertiden ogsaa elektrisk drevne
Pumper. En særlig Art af D. er de saakaldte
Straalefødere (Injektører, s. d.), der
hyppigt anvendes i Lokomotiver og mindre
Skibe; de er indrettede efter det Princip, at en

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>