Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Dampkedel er et Apparat, i hvilket der udvikles Vanddamp til Drift af Dampmaskiner o. l.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Brændslet teoretisk kan udvikle ved fuldstændig
Forbrænding; denne Virkningsgrad er afhængig
af Kedlens Konstruktion og ligger mellem 0,5
og 0,8.
De forsk. Kedeltyper, der anvendes, kan
henføres til flg. Hovedgrupper:
Lavtrykskedler, Cylindriske Kedler,
Ildrørskedler og Vandrørskedler.
Lavtrykskedlen er den ældste Kedeltype og er kun
bestemt til Damptryk i Nærheden af Atmosfærens
Tryk, hvorfor der ved Formens Bestemmelse
ikke er taget særlig Hensyn til Styrken. Fig. 1
viser Watt’s Lavtrykskedel, den saakaldte
Koffertkedel, som fremkom i Slutn. af 18.
Aarh. og nu kun har hist. Interesse. Selve
Kedlen K er indmuret og omgivet af Ildkanalerne
I, som fører Røgen først ind under Kedlen og
derpaa langs Siderne af denne til Skorstenen;
Risten R er anbragt i den ene Ende under
Kedlen.
Den cylindriske Kedel, der opr. stammer fra
England, men benyttes meget her til Lands, er
i Alm. forsynet med indvendige Ildkanaler, som
fører ind gennem Kedlens Vandrum, saaledes
at Hedefladen forøges. Afhængig af Kedlens
Størrelse findes der een ell. to indvendige
Ildkanaler, og Kedlen benævnes derefter henh.
Cornwall- ell. Cornisk-Kedel og
Lancashire- ell. Fairbairn-Kedel. Fyret
kan være anbragt under Kedlen, og Røgen gaar
da først hen under denne, derefter gennem
Ildkanalen og langs Kedlens Sider bort til
Skorstenen. Det alm. er dog, at Fyret er anbragt
i Ildkanalens forreste Ende, som vist i Fig. 2 og
Fig. 3. Røgen passerer først gennem Ildkanalen
og gaar derefter enten som vist i Fig. 2 gennem
Kanaler i Murværket langs Kedlens Sider og
ud under Bunden af Kedlen bort til
Skorstenen, ell. ogsaa gaar den som vist i Fig. 3
frem langs Kedlens ene Halvpart og tilbage langs
den anden. En yderligere Forøgelse af
Hedefladen kan opnaas ved at anbringe
Cirkulationsrør, saakaldte Galloway-Rør, tværs gennem
Ildkanalen, som vist i Fig. 2.
Ildkanalen faar under Brugen en højere
Temp. end Kedlens Yderskal, og dens
Udvidelse vil da foraarsage Spændinger i Kedlens
Endebunde og give Anledning til Utætheder.
Ved lange Kedler kan man formindske disse
Spændinger ved at dele Kanalen i fl. Længder
og gøre Forbindelsen mellem de enkelte
Længder elastisk; saaledes er paa Kedlen i Fig. 2
Kanalernes Ender opflangede og
sammennittede om en smal Ring, der har en noget større
Lysning end Kanalen. Den bedste Maade at
undgaa Spændingerne paa er dog Anvendelsen
af en bølgeformet Ildkanal som den i Fig. 3
viste, der ved Siden af en fuldkommen
Elasticitet giver en større Hedeflade end den
tilsvarende glatte Kanal. Større Kedler
udføres nu næsten udelukkende med
saadanne Bølgekanaler efter System
Fox, Morison, Purves og Deighton (se
Fig. 4). Kedlens Endebunde er i nyere
Kedler hvælvede og forsynede med optagne Kraver til
Forbindelse med Yderskal og Ildkanaler. Som
Eksempel paa Dimensionerne for en
større cornisk Kedel kan nævnes: Ydre
Diameter 2,0 m, Længde 8,5 m og Ildkanalens
Diameter 1,0 m. Tykkelsen af Staalpladerne er
i Kedlens cylindriske Dele 18 mm for et
 |
| Fig. 1. Watt’s Lavtrykskedel. |
|
| Fig. 2. Cylindrisk Kedel med Galloway-Rør. |
|
| Fig. 3. |
|
| Fig. 4. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
