Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cyprianus, Biskop Cypriani ell. Bisp Cypri Bog, Navnet paa en Bog, ved hvis Trylleord man kan tvinge Aander - Cypridina-Lagene, vidt udbredte Skifere og Mergelaflejringer, tilhørende den yngste Del af Devonformationen - Cypridinidæ, Fam. af Ostracodernes Orden med tykke, faste Skaller - Cyprin, se Vesuvian. - Cyprina-Leret ell. Eemlagene er en til Kvartærformationen hørende, i en Interglacialtid dannet, marin Leraflejring
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
hvor Bogen altid slaar sig selv op og ingen
Læremester optræder, men kun en sort Hund
gaar omkr. og giver Lærlingene deres Mad.
Den, som ejer C., tilhører Djævlen (ell. skal
tilhøre ham, om han ikke inden sin Død skiller sig
ved Bogen); og han kan ikke lade være at gøre
noget ondt hver Dag, »om det saa blot er at
brænde en Brødskorpe«.
Som det gængse Navn for en Troldbog er C.
ejendommelig for Danmark og til Dels det
øvrige Norden. Jævnsides dermed træffer vi i
Danmark og fl. St. 6. (og 7.) Mosebog; ellers: i
Norge Svarteboken, i Tyskland Dr. Faust’s Bog
o. l. - Efter Legenden var C. en hedensk
Troldmand, der prøvede at faa Magt med den kristne
Jomfru Justina, men overvundet ved hendes
Trofasthed endelig selv gik over til
Kristendommen og senere led Martyrdøden som Biskop i
Antiochia (Aar 290). Allerede ved Middelalderens
Begyndelse fandtes der Troldbøger under C.’s
Navn; saadanne haves nu i latinske og græske
Haandskrifter fra 13. Aarh. - foruden at
adskillige danske og norske Tryllebøger fra 18. og
19. Aarh. haves under dette Navn. Men i
C.-Bøgerne og C.-Troen er mangfoldige andre
Bestanddele trængte ind: vor Oldtids Trylleraad
og Trylleformler (undertiden med kristent
Tilsnit), Middelalderens Heksetro og
Djævleforskrivninger, samt Troen paa den »sorte Skole«
(s. d.), som den danske og norske Folketro
henlægger til Wittenberg, men som ellers knyttes til
andre Univ. (Salamanca, Paris). (Litt.: H. F.
Feilberg, »Cyprianus« i Aarbog for dansk
Kulturhistorie 1891).
A. O.
Efter Indholdet, hvorved ogsaa Afstamningen
er givet, falder C.-Bøgerne i to skarpt adskilte
Grupper. De til den ene Gruppe hørende Bøger
kaldes ogsaa »Ramels Bog«; haandskrevne
Eksemplarer heraf er ikke sjældne, de er alle
affattede paa Dansk, deres Indhold er
gennemgaaende højst forsk., men gaar dog væsentlig i
samme Retning: Metoder til at faa en Tyv til at
bringe sit Rov, til at slaa Øjet ud paa en Tyv,
Amuletter mod forsk. Onder, til at bevare en
Piges Kærlighed o. s. v. I Slutn. af Bogen findes
gerne tillige en Samling Sympati- og Husraad.
Denne C. er nogle Gange trykt; den ældste,
endnu eksisterende trykte Udg. er fra Malmö
1771. Svarende til disse danske C., men
afvigende fra dem m. H. t. de givne Anvisninger, er
den i Tyskland forekommende
»Romanus-Büchlein«. Mange af de i disse C. forekommende
Trylleformler stammer utvivlsomt fra
Hedenskabets Dage, om de end i Tidens Løb har faaet
et halvt ell. helt kristent Tilsnit; meget er dog
laant fra Middelalderens lærde Magi, hvilket
fremgaar af de astrologiske Tegn og fordrejede
hebraiske Bogstaver paa Amuletterne.
Sympatimidlerne kan næppe føres længere tilbage end
til Paracelsus’ medicinske Skole.
Med den omtalte Gruppe af C. har de mange
Folkesagn sikkert intet at gøre; de angaar alle
den anden Gruppe, hvoraf Eksemplarer nu er
meget sjældne. Disse C. er i alt Fald ofte
skrevne paa Tysk, med røde Bogstaver (hvilket
ikke er Tilfældet med de førnævnte), og de vides
aldrig at være trykte i Danmark ell. Norge,
derimod vel i Tyskland i 17. Aarh. Det er kun
de i Danmark og Norge forefundne
Eksemplarer, der bærer Navnet C.; de talrige i Tyskland
endnu eksisterende Manuskripter, hvormed de
danske stemmer overens i Indhold, bærer alle
Dr. Faust’s Navn. De danske C. er altsaa kun
Afskrifter ell. Overs. af de tyske Faustbøger
(se Faust), der alle giver Anvisninger til
Aandemaning og Djævlebesværgelse, hvor
afvigende de i øvrigt end kan være fra hinanden.
Meget jævnlig er den danske C. da ogsaa et
Sammenpluk af fl. Faustbøger, og gennem disse
kan den saaledes føre sit Stamtræ ned til den
tidlige Middelalders »Grimorium« (s. d.) og den
rimeligvis endnu ældre Miphtheach Schelomoh,
»Salomons Nøgle« (s. d.).
Alfr. L.
Cypridina-Lagene, vidt udbredte Skifere og
Mergelaflejringer, tilhørende den yngste Del af
Devonformationen og indeholdende Skallerne af
en lille Muslingekrebs, Cypridina.
J. P. R.
Cypridinidæ, Fam. af Ostracodernes Orden
med tykke, faste Skaller, der tillige er forsynede
med et dybt Udsnit, gennem hvilket det
forreste Par Antenner, rager ud. Disse er altid lange
og forsynede med kraftige Svømmehaar. 2. Par
Antenner er togrenede Svømmefødder, hvis
Stamme har en meget ejendommelig triangulær
Form. Af Mandiblen er nærmest kun Palpen, der
er omdannet til et Gangben, til Stede. Derefter
følger 3 Par Kæber, og det eneste Benpar, der
findes, er kun til Stede som et meget mærkeligt,
opadbøjet, ringdelt Vedhæng; 2. Par Kæber
bærer et mægtigt Gælleblad. Foruden det uparrede
Øje findes 2 store, bevægelige, sammensatte
Sideøjne. Alle herhenhørende Former er
knyttede til Havet og er dygtige Svømmere.
Metamorfosen er næsten ganske faldet bort.
Cypridiniderne er de ældste nulevende Ostracoder og
optræder allerede talrig i Cambrium, men
særlig i Devon- og Kulformationen. Hovedslægter:
Cypridina og Asterope.
C. W.-L.
Cypridæ, Fam. af Ostracodernes Orden med
lette, fine Skaller, 2 Par Maxiller og 2 Par
Gangben. Testikler og Ovarier ligger oppe
mellem Skallerne og den dem indvendig
beklædende Hud. Hannens Generationsorganer er af en
særdeles sammensat Bygning og udstyrede med
en stor, ejendommelig uddannet Slimkirtel.
Familien er næsten udelukkende knyttet til de
ferske Vande og holder sig her til Bunden,
Vandplanternes Stængler og Blade, dels
kravlende, dels svømmende om ved det kraftige 1.
Par Antenner. Kun ganske enkelte forekommer i
Havet. Cypriderne er den af alle
Ostracodagrupper, der sidst optræder i Jordlagene, og netop
dens Havformer, Bairdia og Candona, er de
ældste inden for Fam. (Silur, Kul). De øvrige
Cyprider ɔ: alle Ferskvandsostracoder gaar kun
tilbage til Tertiærtiden. Hovedslægter: Cypris,
Candona.
C. W.-L.
Cyprin, se Vesuvian.
Cyprina-Leret ell. Eemlagene er en til
Kvartærformationen hørende, i en
Interglacialtid dannet, marin Leraflejring, der bl. a.
Dyrerester indeholder Skaller af Cyprina islandica
og Tapes senescens. C. ell. tilsvarende
Aflejringer findes navnlig omkr. den vestligste Del af
Østersøen (Langeland, Ærø, Østslesvig), men er
ogsaa fundet paa Vestkysten af Jylland (Ribe,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
