Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cypern (gr. Kypros, tyrk. Kibris), britisk Ø i Middelhavet i Hjørnet mellem Lilleasien og Syrien - Cyperus L. (Cypergræs), Slægt af Halvgræsfamilien (Kogleaks-Gruppen), en- ell. fler-aarige, lave ell. meget anselige Planter - Cypervine var navnlig tidligere bekendt som meget fine Bordvine og Sødvine - Cyphella, se Barksvampe. - Cypres, se Cupressus. - Cypresfamilien (Cupressaceæ), stedsegrønne Naaletræer, Buske ell. Træer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Svampefiskeri. Der brydes lidt Kobber og Asbest.
Desuden findes Gips og Marmor. Indførselen havde
1911 en Værdi af 547772 £, Udførselen 626557 £
Der indføres Mel, Sukker, Tobak, Træ,
Petroleum, Bomuldsgarn, Bomuldstøj, Uldtøj,
Maskiner, Lædervarer o. s. v. Der udføres Kvæg
(94932 £), Johannesbrød (182883 £), Byg (56415
£), Rosiner (29636 £), Vin (53685 £), Bomuld
(22593 £), Silke (27587 £), Uld (13452 £), Huder
og Skind (10735 £). Der cirkulerer eng. Guld-
og indenlandske Sølv- og Kobberpenge.
Møntenhed er en Piaster, hvis Værdi er 10 Øre. En
Jernbane fører fra Famagusta til Morfu (99 km).
Der findes 386 km Telegraflinie. Et Kabel
forbinder Øen med Alexandria. 1911-12
besørgedes 981214 indenlandske Postsager, fra
Udlandet modtoges 640309, til Udlandet afgik 573000
Postforsendelser. Øen styres af en britisk High
Commissioner. Den lovgivende Forsamling
bestaar af 6 højere Embedsmænd, 3 Medlemmer
valgte af Muhammedanerne, 9 af de Kristne. 1911
-12 fandtes 404 kristne og 191 muhammedanske
Almueskoler, 717 Lærere, 25656 ortodokse, 5926
muhammedanske og 198 andre Elever. Desuden
findes fl. Mellemskoler og et Gymnasium.
Historie. De ældste Indb. var Chetitter.
Allerede meget tidlig fandt Fønikerne Vej til C.
og anlagde Byen Kition der, hvor nu Larnaka
ligger. Herfra bredte deres Kolonier sig i alle
Retninger. Noget senere begyndte gr. Kolonister
at sætte sig fast paa Nordkysten. I 8. Aarh.
kom C. under Assyrien, senere under Tyrus,
Ægypten (560-525), Persien (525-478) og
Grækerne (478-449). Nationaliteten var efterhaanden
blevet overvejende gr., men Befolkningen paa
C. følte sig dog altid som et eget Folk, forsk.
fra de øvrige Grækere, og de havde deres egen,
fra Chetitterne stammende Bogstavskrift. 410
forenede Kong Enagoras af Salamis de mange
Smaastater paa C. til eet Rige. 333 kom Øen
under Alexander den Store og senere under
Ægypten. 58 blev den rom. Prov. Efter
Romerrigets Deling kom C. til det østlige Rige. En
kejserlig Statholder Komnenos gjorde sig
uafhængig, og hans Efterkommere beholdt Øen,
indtil Richard Løvehjerte 1191 erobrede den og
(1193) overdrog den til Guido af Lusignan,
Kongen af Jerusalem. I de flg. Aar stod C. under
egne Konger, indtil efter Jakob II’s Død, da
hans Enke Katharina Cornaro maatte overlade
Øen til Venetianerne (1473). 1570 erobredes C.
af Tyrkerne. 1832-40 stod Øen under Mehemed
Ali, men kom atter tilbage til Tyrkerne. 1878
overdroges Forvaltningen under tyrk.
Overhøjhed til England. 1882 fik Øen en Forfatning.
1914 annekteredes den af England. (Litt.:
Palma di Cesnola, Cyprus, its Ancient
Cities etc. [London 1877]; Oberhummer,
»Die Insel C.« [München 1903]; Cobham,
Excerpta Cypria, A Collection of Materials for the
History of Cyprus [Cambridge 1907]; Samme,
An Attempt at a Bibliography of Cyprus
[Cambridge 1908]; Lukach & Jardine, The
Handbook of Cyprus [London 1913]).
M. V.
Cyperus L. (Cypergræs), Slægt af
Halvgræsfamilien (Kogleaks-Gruppen), en- ell.
fleraarige,, lave ell. meget anselige Planter med
oftest bladbærende Stængler og sammentrykte
samt mangeblomstrede Smaaaks, der er
samlede til større hoved- ell. skærmformede
Blomsterstande med løvbladagtige Svøbblade. 400
Arter, de allerfleste i tropiske ell. subtropiske Egne
i alle Verdensdele; de vokser ved Bredden af
Floder og Søer, i Sumpe o. l. St. C. fuscus L.
(Brun Fladaks) er dansk og vokser hist og
her paa Øerne, især paa Sjælland; dens
Smaaaks er samlede i eet ell. fl. stilkede Nøgler,
omgivne af 3 lange Svøbblade; enaarig. C.
esculentus L. er fleraarig og har Udløbere med
Knolde af Størrelse som Hasselnødder
(Jordmandler); de indeholder Olie, meget
Sukker og Stivelse og smager sødt mandelagtig.
Planten dyrkes i Middelhavslandene og er paa
visse Steder en ret vigtig Kulturplante,
saaledes i Spanien, Sydfrankrig, Grækenland,
Centralafrika o. s. v. Knoldene spises raa, ristede
ell. kogte og anvendes til Tilberedning af en
Drik; som Kaffesurrogat har de været prøvede,
men de skal egne sig daarlig dertil. Nogle Arter
C. (C. rotundus L., C. longus L. o. a.) har
ligeledes Knolde, som indeholder bitre Stoffer, og
som p. Gr. a. disse har været anvendte i
Medicinen: C. Papyrus L. (Papyrusplante)
har et 1-3 m højt Straa og en mægtig
Blomsterstand. Af denne hist. berømte Plante, der
vokser i Ægypten, Lilleasien o. a. Lande ved
Middelhavet, fremstilledes i Oldtiden
Papyros (s. d.), idet Marven udtoges, og dens
Bestanddele i fugtig Tilstand klæbedes sammen;
den havde ogsaa adskillig anden Anvendelse i
Oldtiden. Endnu f. T. benyttes den til Fletværk,
og Rodstokken er spiselig. (Litt.:
Zimmermann, De papyro [Breslau 1866]). Som
Prydplanter dyrkes især C. alternifolius L. (se ndf.).
A. M.
C. alternifolius og C. Papyrus er
Varmhusbladplanter. De formeres ved Deling og
Stikning; man stikker da hele Bladkransen, og de
unge Planter vil komme frem fra Knopper i
Bladhjørnerne. De fordrer en porøs, næringsrig
Jord og meget rigelig Vanding.
L. H.
Cypervine var navnlig tidligere bekendt som
meget fine Bordvine og Sødvine,
gennemgaaende af ganske lys Farve og med en meget fin
Buket. De bedste C., Commanderi- ell.
Comthurvine, er temmelig stærke, indtil
15 Vægt % Alkohol, og sukkerfattige, men der
dyrkes ogsaa fortrinlige Muskatellervine. Den
aarlige Produktion kan anslaas til c. 20000 hl,
hvoraf omtr. Halvdelen udføres.
K. M.
Cyphella [-’fæ-], se Barksvampe.
Cypres, se Cupressus.
Cypresfamilien (Cupressaceæ), stedsegrønne
Naaletræer, Buske ell. Træer, der har modsatte
ell. kransstillede og oftest skælformede, sjælden
naaleformede Blade samt nøgne Knopper. Det
naaleformede Blad antages at være den opr.
Bladform hos Slægterne med skælformede
Blade, dels fordi Kimplanten oftest begynder med
denne Bladform, dels fordi der paa ældre
Individer hyppig findes Grene med naaleformede
Blade. Under Navnet Retinospora sammenfattes
Former af forsk. Arter af Slægterne Thuja,
Chamæcyparis o. a., som ved Dyrkningen har
bibeholdt det ungdommelige naaleformede Blad.
Blomsterne er enbo, sjælden tvebo, og sidder i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
