Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - 1) Karl, berømt Artilleriofficer (1672-1750) - 2) Karl Johan, Arkitekt og Embedsmand (1709-79) - 3) Axel Fredrik, Mineralog og Kemiker, (1722-65) - 4) Johan Adam, Militær og Embedsmand (1749-1836) - 5) Karl Olof, Admiral, Regeringsmedlem, Kommandant paa Sveaborg, (1756-1820)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
begyndte at gøre Skridt til en Revanchekrig mod
Rusland, blev C. Øverstkommanderende i
Finland. Han gjorde i denne Stilling sit Bedste for
Landets Forsvar, men blottede frimodig for
Regeringen Folkets Nød, Troppernes
Utilstrækkelighed og det forvovne i Hattepartiets
Krigsplaner. Da Regeringen ikke agtede paa hans
Advarsler, nedlagde han Kommandoen og blev
Præsident i Krigskollegiet (1740).
2) Karl Johan, Arkitekt og Embedsmand
(1709-79), ovenn.’s Brodersøn, studerede først
Mekanik under Polhem og derefter Arkitektur
i Frankrig, Tyskland og Italien samt under
Hårleman i Hjemlandet. 1743-67 var han
Overintendant. Han deltog i Opførelsen af Sthlm’s
Slot og udførte senere en Mængde
Bygningsarbejder (bl. a. adskillige Kirker samt Fløjene
paa Drottningholm) i den Hårleman’ske Stil.
1767 blev han Præsident i Kammerrevisionen
og i Kammerkollegiet. Han gjorde fl.
Opfindelser af Værdi for Landvæsenet og for det
praktiske Liv i det hele taget og var Medlem af
Videnskabernes Akademi, lige fra dettes
Stiftelse (1739). Hans store Bibliotek og
Kunstsamlinger opbevares endnu paa Slægtens gl.
Fideikommis, Fullerö i Westmanland.
(P. Ø.). A. M. D.
3) Axel Fredrik, Mineralog og Kemiker,
ovenn. K. J. C.’s Fætter (1722-65). C.
studerede i Upsala, i Beg. Matematik; men ved G.
Vallerius’ Forelæsninger over Mineralogi
vaktes hans Interesse for denne Videnskab, som
han derefter helt helligede sig, og for hvilken
hans Arbejder fik en banebrydende Bet. 1746
blev han ekstraordinær Notarie, 1747 Notarie
ved Bergskollegium. S. A. blev han Geschworner
i Øster- og Vester-Bergslagen; endelig blev han
1758 Bergmästare for disse Distrikter. 1753 blev
han Medlem af Vetenskaps-Akademien. C.’s
videnskabelige Undersøgelser gik for en væsentlig
Del ud paa at fastsætte den kvalitative kem.
Sammensætning af Mineralerne, i hvilken
Henseende man før hans Tid kun havde yderst
mangelfulde Kundskaber. Arbejder af denne
Art førte ham 1751 til Opdagelsen af
Grundstoffet Nikkel (herom hans Arbejde: »Rön och
försök, gjorda med en malmart från Los
koboltgrufvor« i Vetenskaps-Akademiens Handl. 1751
-54). Hans Hovedværk: »Försök till
mineralogie ell. Mineralrikets uppställning«, som han
udgav anonymt 1758, og som blev oversat bl. a.
paa Engelsk, Fransk og Tysk, repræsenterede
et stort Fremskridt fra Linné’s og
Vallerius’ Mineralsystemer; støttende sig til egne
Undersøgelser kunde C. heri langt mere end sine
Forgængere tage Hensyn til Mineralernes kem.
Sammensætning; fremdeles gennemførte han en
langt fuldstændigere Adskillelse mellem
Mineraler og organiske Naturprodukter, ligesom han
ogsaa, idet han skilte Bjergarterne ud fra de
egl. Mineraler, lagde Grunden til
Bjergartslæren.
(N. V. U.). O. B. B.
4) Johan Adam, Militær og Embedsmand
(1749-1836), Søn af foreg.’s Fætter, indtraadte
1763 i Krigstjenesten, deltog med Udmærkelse i
den russ. Krig 1788-90 og udnævntes ved dens
Slutning til Oberstløjtnant. 1793 blev han Oberst
og 1806 Chef for Savolaksbrigaden, hvem det
paahvilede at tage imod det første Stød ved en
Krig mod Rusland. Ved Russernes Angreb 1808
trak han sig dog skyndsomst tilbage N. paa til
Uleåborg. Da imidlertid den finske Hovedhær i
Nærheden af denne By havde grebet Offensiven,
angreb C. og slog grundig den forfølgende Fjende
ved Revolaks (27. Apr. 1808). Han tog senere
med sin Brigade en ærefuld Del i de
Træfninger, der udkæmpedes med de nu tilbagevigende
Russere, og bidrog virksomt til Adlercreutz’
Sejre ved Lappo og Alavo. I sidstnævnte Kamp
blev han haardt saaret, og da han omsider blev
rask, var hele Finland tabt. Han fik nu
Kommando over Tropperne ved Umeå. I denne
vanskelige Stilling havde han fl. Gange Uheld med
sig, og han nedlagde derfor snart Kommandoen.
Han udnævntes 1809 til Generalløjtnant og var
1810-17 Amtmand i Östergötland. Som Kriger
viste han stort personligt Mod og Dygtighed i
at sætte en Plan i Værk, men overladt til sig
selv brast hans Initiativ og Foretagsomhed.
5) Karl Olof, Admiral, Regeringsmedlem,
Kommandant paa Sveaborg, f. i Nærheden af
Helsingfors 3. Oktbr 1756, d. 7. Apr. 1820,
Brodersøn af ovenn. A. F. C. Det er navnlig to
Tildragelser, indbyrdes himmelvidt forsk.,
der har bragt C.’s Navn til Efterverdenen:
Sejren ved Svensksund 1790, der
reddede Finland for Sverige, og Sveaborgs
Overgivelse 1808, der prisgav det til
Russerne. C. havde ved Skærgaardsflaaden
tjent sig op til Oberstløjtnant,
da han med en i Pommern udrustet Eskadre
gjorde et frugtesløst Angreb paa den russiske
Flaade, som (Juni-Juli 1790) ud for Viborg holdt
den svenske indesluttet. Efter at den sidstnævnte
selv havde slaaet sig igennem, forenede
Hovedstyrken af Skærgaardsflaaden sig med C.’s
Afdeling, hvorefter de i Svensksund bød Fjendens
overlegne Magt Spidsen. Som Gustaf III’s
Flagkaptajn var C. den, der i Virkeligheden her
førte Befalingen paa sv. Side, og takket være
hans dygtige Ledelse, Folkenes Tapperhed og
det vanskelig tilgængelige Farvand endte
Kampen med den største Sejr, nogen sv. Flaade har
vundet (9.-10. Juli 1790). Kort derefter blev C.
Oberst og Generaladjutant hos Kongen samt
inden Aarets Slutning Statssekretær for Søvæsenet.
Nogen Tid efter Gustaf III’s Død blev C. af
Hertuig Karl fjernet fra Regeringen, men
udnævntes ikke desto mindre 1793 til
Kontreadmiral. Ved Gustavianernes Genindsættelse
efter Formynderregeringens Slutning blev han
(1797) som »Generaladjutant for Flaaderne«
atter Medlem af Statsraadet. Han anvendtes senere
ved Forhandlingerne om den væbnede
 |
| K. O. Cronstedt. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
