- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
317

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cronhamn, Johan Peter, sv. Musiker, (1803-1875) - Cronhawen, Paul (opr. Navn Unbehagen), sv. Søofficer (1687-1746) - Cronholm, - 1) Abraham Peter, sv. Historieskriver, (1809-1879) - 2) Bernhard August, sv. Publicist, (1813-71) - Cronje, Piet Arnoldus, Boergeneral, (1835-1911) - Cronstedt, sv. Slægt fra Rostock, hvis Navn, inden den 1693 blev adlet, var Olderman. - 1) Karl, berømt Artilleriofficer (1672-1750)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Toldvæsenet og i Kammerretten. Sin musikalske
Karriere begyndte han i en ung Alder som
Flautist i et Skaansk Infanteriregiment; men det
var først, efter at han 1825 havde taget Ophold
i Sthlm, at han fik Lejlighed til ret at pleje sine
Musikinteresser. 1827 naaede han en
Organistplads, 1840-43 var han Dirigent i Sthlm’s
Sangforening, og endelig blev han 1842 som Lærer
knyttet til det kgl. musikalske Akademi, hvor
han, senere i Egenskab af Sekretær, fandt sin
Hovedvirksomhed. Af hans Sange er enkelte
blevne populære, og han har udg. forsk.
Sangbøger til Undervisningsbrug.
A. H.

Cronhawen, Paul (opr. Navn Unbehagen),
sv. Søofficer (1687-1746), gik 1704 i fr.
Kaperfart, 1705 i eng. Orlogstjeneste som Underofficer,
deltog i fl. Kampe og blev haardt saaret. 1709
vendte han tilbage til Sverige og blev 4 Aar
senere Kaptajn. I de haardnakkede Kampe om
Fæstningen Stralsund Indesluttelse fra Søsiden,
hvilke fra dansk Side lededes af Admiral
Sehested, og som 1715 endte med Sejr for de
Danske, fandt C. gentagne Gange Lejlighed til
at udmærke sig; saaledes slog han ved Usedom
med 7 Skibe en dansk Flaade paa 19. 1727
adledes han med Navnet C. 1741 var han
avanceret til Scoutbynacht og deltog som saadan i
Krigen med Rusland 1741-43.
A. M. D.

Cronholm, 1) Abraham Peter, sv.
Historieskriver, f. i Landskrone 22. Oktbr 1809,
d. i Sthlm 27. Maj 1879, blev Student i Lund
1825, Dr. phil. 1829, Docent i nordisk Historie
og Oldgranskning 1831, ekstraordinær Prof. i
Historie ved Lunds Univ. 1849. 1855 fik han
efter Ansøgning sin Afsked fra Univ. og fik
samtidig af Rigsdagen en særlig Bevilling for at
kunne fortsætte sine hist. Arbejder. Han opholdt
sig derefter længere Tid i Tyskland, sysselsat
med Arkivundersøgelser i Wien, Dresden,
München og Berlin. Foruden talrige Biografier i
»Biografiskt lexikon öfver namnkunnige svenske
män« samt Artikler i Tidsskrifter har C. bl. a.
udg. »Väringarna. Historisk undersökning« (1832);
»Fornnordiska minnen, I, Nordboarna i
vesterviking; II, Nordboarna i austrvegr« (1833-35);
»Skånes politiska Historia« (1847-51); »Sveriges
historia under Gustaf II Adolf’s regering«, 1-6
(1857-72), for hvis to første Dele det sv.
Akademi 1857 tildelte C. den af Kong Karl XIV
Johan stiftede Præmie for litterære Fortjenester,
,samt »Trettioåriga kriget och underhandlingarna
i Tyskland, från konung Gustaf II Adolfs död
till Westfaliska fredsslutet«, 1-2 (1876-80).

2) Bernhard August, sv. Publicist,
foregaaendes Broder (1813-71), blev 1828 Student i
Lund, 1838 Dr. phil. og 1840 Docent i Kemi, fra
hvilket Embede han 1852 tog sin Afsked. 1848
-71 var C. Redaktør af det i Malmö
udkommende konservative Blad »Snällposten«, som han
gjorde til et af de betydeligste Provinsblade.
Fordelagtigst fremtraadte hans journalistiske
Evne i de feuilletonagtige Artikler. Fra 1838 var
C. tillige Boghandler og udfoldede en ikke
ubetydelig Virksomhed som Forlægger. C. har bl. a.
udg. »Hertha, svensk-dansk nyårsgåfva« (1840-
42) og »Portföljen, illustrerad veckoskrift« (1850
-57).
A. M. D.

Cronje [’krånjə, engelsk ’kråndзi.], Piet
Arnoldus
, Boergeneral, f. 1835, d. 1911,
nedstammer fra en gl Hugenotfamilie, blev kendt
under Boer-Krigen 1880, hvor han belejrede
Potchefstroom og fortsatte Belejringen, efter at
han havde faaet at vide, at der var
sluttet Vaabenstilstand. Han blev Medlem af
Transwaals Folkeraad og Overopsynsmand over de
Indfødte, som han behandlede med Haardhed. 1896
besejrede han Dr. Jameson’s Tropper ved Krugersdorp,
og i Boer-Krigen 1899 kæmpede han med Held
mod Englænderne og besejrede Lord Methuen
ved Modder River og Magersfontein, men blev,
efter heltemodige Kampe, af Lord Roberts, der
førte meget stærkt overlegne Kræfter, 35000
Mand, mod ham, tvunget til Overgivelse ved
Paardeberg 27. Febr 1900 med c. 4000 Mand
og 6 Stykker Skyts. Han sendtes som
Krigsfange til Skt Helena, vendte efter
Fredsslutningen tilbage til Transwaal og lod sig senere
overtale til at optræde i Amerika ved
Cirkusforestillinger, fremstillende Scener fra Boerkrigen.
B. P. B.

illustration placeholder
P. A. Cronje.


Cronstedt, sv. Slægt fra Rostock, hvis Navn,
inden den 1693 blev adlet, var Olderman.

1) Karl, berømt Artilleriofficer (1672-1750),
deltog med Udmærkelse i Karl XII’s Felttog.
I Slaget ved Poltava blev han fanget, men blev
snart udvekslet, fik Kommandoen over
Stenbock’s Artilleri og bidrog med dette virksomt
til Sejren ved Helsingborg 1710. Han indførte
talrige Forbedringer ved sit Vaaben. Disse bar
den rigeste Frugt ved Gadebusch 1712. »Næst
Guds Hjælp«, ytrede Stenbock, var det C. og
hans Kanoner, der her skaffede de underlegne
Svenskere Sejren. Efter Kapitulationen i
Tønning (1713) sendtes C. til Sthlm for at virke for
Troppernes Udløsning og Indskibning til
Sverige i Overensstemmelse med den indgaaede
Overenskomst. Han fik snart Kommandoen over
det sv. Artilleri i Tyskland, deltog i Stralsunds
Forsvar (1714-15) og i den skarpe Træfning
paa Rygen, hvor han blev haardt saaret. Ved
Byens Kapitulation blev han for 3. Gang
Krigsfange, men det lykkedes ham dog snart at flygte
til Sverige. Her fik C., som 1715 var blevet
Generalmajor, Kommandoen over hele Artilleriet
(1716), og han arbejdede nu yderligere paa at
gøre dette fuldkomment. Han deltog i det
norske Felttog og udnævntes 1720 til
Generalløjtnant. 1725 fuldendte han sine gennemgribende
Reformer af Artilleriet ved det første
fuldstændige Reglement for denne Vaabenart. Da man

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0325.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free