Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crocus L., Slægt af Sværdlilliefam., Urter rned en underjordisk Knold - Crocus Martis, se Jernpræpapater. - Crocus metallorum var hos de ældre Kemikere Betegnelsen for bestemt farvede Metalforbindelser. - Croft, William, eng. Kirkekomponist (1678-1727) - Crofters kaldes i de skotske Højlande og de tilliggende Øgrupper en Klasse Fæstere - Crofts, Ernest, eng. Slagmaler,(1847-1911) - Croiset, - 1) Marie Joseph Alfred, fr. Hellenist, Litteraturhistoriker, (1845- ) - 2) Maurice C., (1846- ) - Croisic, le, Havnestad i det vestlige Frankrig, Dept Loire-Inférieure, 86 km V. f. Nantes - Croisset, Francis de, egentlig Franz Wiener, fr.-belg. Forf., (1877- ) - Croisy, Onésime Aristide, f r. Billedhugger, (1840-1899)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Foraaret. Hyppigt anvendes de ogsaa til
Foraarsdrivning. Stamformen har blaa, violette
Blomster; men der er nu tiltrukket en Mængde
Varieteter med mørkviolette, gule ell. hvide
Blomster. Knoldene lægges i September 8-10 cm
dybt i let Havejord. Til Drivning lægges 4-6
Løg i hver Potte i Varmebedsjord i Septbr og
nedgraves paa Friland, saaledes at Potterne
dækkes med c. 1/2 m Jord. I Slutn. af Oktbr
opgraves Potterne og anbringes i en Kælder.
Fra Midten af Decbr til Febr sætter man fra
Tid til anden nogle Potter ind i et Væksthus med
de første Gange 6-7°, ved senere Drivning 10°,
og efter c. 4 Ugers Forløb vil Blomstringen
begynde.
L. H.
Crocus Martis, se Jernpræpanater.
Crocus metallorum var hos de ældre
Kemikere Betegnelsen for bestemt farvede
Metalforbindelser.
R. K.
Croft [kråft], William, eng.
Kirkekomponist (1678-1727), siden 1708 John Blow’s Eftf.
som Organist ved Westminster-Abbediet og
Komponist ved Chapel Royal, 1715 Doktor i
Oxford. Hans Hovedværk, Musica sacra (2 Bd,
1724), er det første Partitur, der er trykt i
England. Ogsaa Instrumentalværker (for Violin,
Fløjte etc.) har han efterladt sig.
A. H.
Crofters [’kråftəz] kaldes i de skotske
Højlande og de tilliggende Øgrupper en Klasse
Fæstere, der har et mindre Jordstykke i
Forpagtning fra Godsejerne, til Dels tillige med Ret til
Græsning paa fælles Jord. Oprindelig havde de
ligefrem Medejendomsret til Jorden, men dette
gik tabt ved Clansforholdets Ophør i Midten af
18. Aarh. og Høvdingens Omdannelse til
Godsejer med Ejendomsret til Clanens samlede Jord,
ifølge eng. Ret; derved blev C.’s Stilling usikker
og efterhaanden meget trykket, og stærk
Misnøje vaktes imellem dem. Ved en Række Love
1886-91 er Forholdene væsentlig forbedrede:
de kan ikke fjernes fra deres Jord, saa længe
de udreder deres Afgift, og de kan overdrage
den til en Slægtning. Desuden er indsat særlige
Kommissærer, som afgør Tvistemaal mellem dem
og Godsejerne, og som ikke alene kan fastsætte
rimelige Afgifter (fair rents) og Vederlag for
udførte Forbedringer, men ogsaa tilstaa dem
Udvidelse af deres Jord. Den samlede
C.-Befolkning regnedes 1883 at være 200000; en Del af
den lever fortrinsvis af Fiskeri.
E. E.
Crofts [kråfts], Ernest, eng. Slagmaler, f.
15. Septbr 1847 i Leeds, d. 19. Marts 1911 i
London. Han blev uddannet af Historiemaleren
A. B. Clay i London og i Düsseldorf af Hünten,
under hvis Vejledning han lagde sig efter
Slagmaleriet. Det er ogsaa sine Bataille- og
Soldaterlivsbilleder, han skylder sin Anseelse, der
skriver sig allerede fra »Franske Troppers
Tilbagetog 1870« (1874, Königsbergs Mus.), og som
er holdt vedlige ved Arbejder som: »Slaget ved
Ligny« (1875), »Waterloo« (1876), »Cromwell
ved Marston-Moor« (1877), »Marlborough efter
Slaget ved Ramillies« (1880), »Napoleon og den
gl. Garde ved Waterloo« (1895, Hovedværk) o.
s. fr. Flere i engelske Museer. C.,
Akademimedlem i London 1896, har ogsaa udført Fresker
(Roy. Exchange, m. v.).
A. Hk.
Croiset [krwa’zæ], 1) Marie Joseph
Alfred, fr. Hellenist, Litteraturhistoriker, f.
i Paris 5. Jan. 1845, siden 1885 Prof. i Græsk
ved Sorbonnen, en lang Aarrække Formand i
Bestyrelsen for École des hautes études sociales
og Medlem af det højeste Undervisningsraad.
C. har bl. a. skrevet Xénophon, son caractère et
son talent (1873), La poésie de Pindare et les
lois du lyrisme grec (1884), en Manuel
d’histoire de la littérature grecque (1901) og i
Forening med efternævnte Broder en omfangsrig,
fortræffelig Histoire de la littérature grecque (5
Bd, 1887-99).
2) Maurice C., foreg.’s Broder, f. 20. Novbr
1846, siden 1876 Prof. i Græsk ved École
supérieure, har bl. a. skrevet Les idées morales
dans l’éloquence politique de Démostène (1874),
Essais sur la vie et les æuvres de Lucien (1882),
samt Bd 1, Bd 3 og sidste Halvdel af Bd 5 af
forann. Histoire de la littérature grecque. De
to Brødres Virksomhed har været i høj Grad
ansporende; de har samlet om sig en Skole af
fremragende yngre Hellenister.
K. V. H.
Croisic, le [lö-krwa’zik], Havnestad i det
vestlige Frankrig, Dept Loire-Inférieure,
Arrond. St-Nazaire, ved Orléans-Banen, 86 km
V. f. Nantes, ligger paa en i Atlanterhavet
fremspringende Halvø og har Sardel- og
Makrelfiskeri, Indvinding af Havsalt, Gødning- og
Sodafabrikation, Baadebyggeri, Søbade og c. 2500
Indb.
G. Ht.
Croisset [krwa’sæ], Francis de, egentlig
Franz Wiener, fr.-belg. Forf., f. i Bryssel
28. Jan. 1877, Søn af Maleren Alex. Wiener,
studerede en kort Tid Jura i Paris, men lever
fra 1900 alene som Dramatiker. 1898 udgav han,
med Forord af Octave Mirbeau, en Samling
dristige og formfuldendte Digte: Les nuits de quinze
ans. Efter et Par mindre Komedier: Par
politesse! og Qui trop embrasse (1899) skrev han
1901 den versificerede Treakter Chérubin, der
Aaret efter faldt igennem allerede ved
Generalprøven paa Théâtre français, men 1905
omskrevet til Opera, komponeret af Massenet, og 1908
ligeledes som Drama med nogle Ændringer
gjorde Lykke. 1902 skrev han med Fru Fred
Grésac for Réjane det vellykkede Lystspil La
passerelle. Af hans senere, oftest teaterheldige
Arbejder kan nævnes: Le paon (1904, Vers), Je
ne sais quoi (1905, med Maurice de Waleffe),
Le bonheur, mesdames! (1906, farceagtigt
Lystspil), Paris-New-York (1907, med Emmanuel
Arène), Arséne Lupin (1908, Forbryderdrama
efter Maurice Leblancs Roman) o. fl.
S. Ms.
Croisy [krwa’zi], Onésime Aristide,
fr. Billedhugger, f. 31. Marts 1840 i Fagnon
(Ardennes)., d. 6. Novbr 1899 smst. Uddannet i
École des Beaux-Arts i Paris udstillede han fra
1867 paa Salonen: »Abel’s Bøn« (1868), »Forladt
Psyche« (1870), Marmorgruppen »Rede«
(Luxembourg-Mus. 1880) m. m. Særlig har han gjort
sig bekendt ved sine Portrætværker; flere
Statuer af General Chanzy, for Buzancy (1884) og
Nouard (1885) i Ardennes (ogsaa de smukke
Sokkelfigurer til Crauk’s Chanzy-Monument i
Mans, 1885), Statue af Méhul til Givet, Buster af
General Boulanger, Admiral Jauréguiberry o. s. v.
A. Hk.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
