Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Crnojevic, serb. Adelsslægt - Croce, Benedetto, ital. Litteraturhistoriker og Kritiker, (1866- ) - Croce, Giovanni, ital. Kirkekomponist (c. 1560-1609) - Croce, Giulio Cesare (della), ital. Forf. (1550-c. 1620) - Crocein. Under dette Navn gaar forskellige Farvestoffer i Handelen - croche (fr.), se croma. - crochet, Hage, kort Løbegrav, der knyttes til Vinkelspidserne i de mod en Fæstning i Siksak førte Løbegrave - Crocidura, se Spidsmus. - Crocin (Polychroit), C44H7O028(?), er Farvestoflet i Safran - Crocodilidæ, Crocodilus, se Krokodiller. - Crocodilurus, se Ameiva'er. - Crocosma, se Tritonia. - Crocus L., Slægt af Sværdlilliefam., Urter rned en underjordisk Knold
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Skanderbeg C., som gik over til
Muhammedanismen, og som - synes det (Kilderne til disse
Begivenheder i Montenegros Historie er yderst
modstridende) 1496 fordrev sin Broder Georg,
der flygtede til Venedig, hvor Slægten levede
indtil 1636. Selv styrede Skanderbeg i den flg.
Tid Landet som tyrk. Statholder (Sandshabeg).
Til samme Slægt hører Arsenije III C., serb.
Patriark i Ipek (1683-1706). Han understøttede
Venedig og Østerrig i Krigen mod Tyrkerne, og
da Østerrigerne trak sig tilbage fra Serbien,
flyttede han (1690) paa Leopold I’s Opfordring
med c. 40000 Serbere til Landet mellem Donau
og Theis, hvor de fik nationale Rettigheder og
Privilegier. Fra dem nedstammer den nuv. serb.
Befolkning i det sydlige Ungarn. (Litt.: P.
Coquelle, Hist. du Monténégro et de la
Bosnie [Paris 1895]; Spiridion Gopčevič,
»Gesch. von Montenegro und Albanien« [Gotha
1914]).
L. K.
Croce [’krot∫e], Benedetto, ital.
Litteraturhistoriker og Kritiker, f. i Pescasseroli i
Abruzzerne 26. Febr 1866. Efter først at have
studeret Jura ved Univ. i Rom, helligede han sig
historiske og kritiske Studier, blev Sekretær
ved Società storica Napoletana og grundlagde
1903 det meget ansete Tidsskrift La critica,
hvori han selv har skrevet en Rk. Afh. og
Kritikker særlig omhandlende ital. Litt. i den
sidste Halvdel af 19. Aarh. Desuden har han udg.
en Del Essays og Art. vedrørende de litterære
og politiske Forbindelser mellem Spanien og
Italien, Syditaliens Historie og Kunst o. s. v.
Bl. hans særlige Arbejder kan nævnes: I teatri
di Napoli dal secolo XV al secolo XVIII (1891);
en kritisk og kommenteret Udgave af Il cunto
di li cunti af G. B. Basile (1891), Il concetto
della storia nelle sue relazioni col concetto
dell’arte (1896), Materialismo storico ed
economia marxistica (1900, overs. paa Fransk),
Estetica come scienza dell’ espressione e linguistica
generale (1902, overs. paa Fransk og Tysk), et
Arbejde, som har haft stor Indflydelse paa
Sprogvidenskaben, og Lineamenti di una logica
come scienza del concetto puro. Han udgav
desuden sammen med G. Gentile Classici della
filosofia moderna og har hertil givet en
Oversættelse af Hegel’s filos. Encyklopædi.
E. M-r.
Croce [’krot∫e ], Giovanni, ital.
Kirkekomponist (c. 1560-1609). Som Elev af Zarlino
blev han optaget i Sangerkoret i Markuskirken
i Venedig og steg efterhaanden gennem alle
Grader til Kapelmesterværdigheden (1603). Hans
mange efterladte Værker, hovedsagelig
Kirkekompositioner, vidner om en betydelig
Kompositionsteknik og viser ham som en interessant
Personlighed, i meget beslægtet med hans
Samtidige, den yngre Gabrieli.
A. H.
Croce [’krot∫e], Giulio Cesare (della),
ital. Forf. (1550-c. 1620), levede i Bologna og
var først Smed, siden Spillemand, hvorfor man
gav ham Tilnavnet della lira. Ved sit Vid og
sine morsomme Skr tiltrak han sig endog den
fejrede Digter Marini’s Opmærksomhed. En sand
Folkebog blev hans Bondefortælling Bertoldo
efter gl. folkelige Motiver, med Fortsættelsen
Bertoldino; medens Bertoldo er en snu Karl, en
Uglspil, er Sønnen Bertoldino en Klodrian.
Desuden forfattede han Digte og Facetiæ i
bolognesisk Dialekt. (Litt.: O. Guerrini, La vita e
le opere di G. C. C. [Bologna 1879]).
(E. G.). E. M-r.
Crocein. Under dette Navn gaar forskellige
Farvestoffer i Handelen, bl. a. Crocein 3BX,
der er Natriumsaltet af
Naftionsyre-azo-β-naftolmonosulfonsyre, C20H12N2O7S2Na2, og danner
et skarlagenrødt Pulver, der med Vand giver en
gulrød Opløsning; det farver Uld rødt i surt
Bad.
R. K.
croche [krå∫] (fr.), se croma.
crochet [krå’∫æ], Hage, kort Løbegrav, der
knyttes til Vinkelspidserne i de mod en
Fæstning i Siksak førte Løbegrave. Hagerne lægges
i Alm. vinkelret paa den fjendtlige
Hovedskudretning og tjener dels til Opstilling af Poster
og dels til Undvigesteder for Færdselen,
Forbindingspladser, Materialdepoter m. m.
Sch. P.
Crocidura, se Spidsmus.
Crocin (Polychroit), C44H70O28(?), er
Farvestoffet i Safran (af Crocus sativus); det er
et gulbrunt, amorft Stof, der er letopløseligt i
Vand og fortyndet Vinaand, tungtopløseligt i
absolut Alkohol og næsten uopløseligt i Æter.
Med koncentreret Svovlsyre giver det en
mørkeblaa Opløsning, der hurtig bliver brun. Ved
Opvarmning med fortyndet Saltsyre spaltes det
i Glukose og Crocetin, C3446O9 (?), et
højrødt Farvestof, der er opløseligt i Alkohol og
Æter, men næsten uopløseligt i Vand.
(O. C.). R. K.
Crocodilidæ, Crocodilus, se Krokodiller.
Crocodilurus, se Ameiva’er.
Crocosma, se Tritonia.
Crocus L., Slægt af Sværdlilliefam., Urter
med en underjordisk Knold, der bestaar af det
foregaaende Aars opsvulmede Stængelled og
fungerer som Ammeorgan under Plantens
Fremvækst; den indhylles af tynde og halvvisnede
Bladskeder. Fra Grunden af den korte og ikke
fortykkede Stængel, som ogsaa forbliver
underjordisk, udspringer smalle og liniedannede Blade
med ejendommelige Tværsnit. Stænglen ender
gerne med en enkelt Blomst, hvis sambladede
Bloster forneden dannes af et meget langt
Kronrør og foroven udvider sig tragtformet med
oprette Afsnit. Griflen deler sig i fligede eller
lappede og kræmmerhusformet sammenrullede
Grene. Den papiragtige Kapsel bringes ved
Modenheden op mod Jordens Overflade, idet
Stænglen forlænges stærkt. Over 60 Arter i
Middelhavslandene. C. sativus L. har blegt violet og
mørkt stribet Bloster; de store Ar giver det
bekendte Farvemiddel Safran, og af denne
Aarsag har Planten været dyrket i Vestasien og
Europa allerede siden den kristne Tidsregnings
Beg. Blomstringen og Arrenes Indhøstning
finder Sted i Efteraaret. Safran benyttedes ogsaa
tidligere i Medicinen. Mange Arter dyrkes som
Prydplanter; C. vernus L. med hvide ell. violette
Blomster, C. luteus Lam. med gule Blomster o.
a. Arter med lgn. Farver blomstrer om
Foraaret, medens C. iridiflorus Heuftt med lila
Blomster, C. speciosus M. Bieb. o. a. blomstrer
om Efteraaret (se for øvrigt ndf.).
A. M.
C. vernus er en Frilandsknoldvækst, som
kommer til Blomstring meget tidlig om
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
