Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Courier, Paul Louis, fr. Skribent, (1772-1825) - Courländer, Bernhard, dansk Klavervirtuos, (1815-1898) - Courmayeur (lat. Curia major), Landsby i Norditalien, Prov. Turin, ligger ved Dora Baltea - Cournot, Antoine Augustin, fr. Matematiker og økonomisk Forf. (1801-77) - couronnement, se Glaciskroning. - Couroupita Aubl., Slægt af Lecythida-ceerne, trop. Træer med kileformede Blade - Cour permanente d'arbitrage er Navnet paa den staaende Voldgiftsdomstol i Haag
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Motto var: Lille Emne, stor Kunst. - Hans
Værker udgaves 1830 i 4 Bd med Indledning af
Armand Carrel, samt 1837, ny Udg. 1865. -
»Satiriske Skrifter« er oversatte paa Dansk af
Carl Michelsen (1891).
S. Ms.
Courländer [’ku.rlændər], Bernhard, dansk
Klavervirtuos, f. 2. Jan. 1815 i Kbhvn, d. 15.
Apr. 1898 i Baltimore. Han var opr. Elev af C.
Lüders i Kbhvn, og allerede i en Alder af 17
Aar optraadte han som Koncertgiver paa det
kgl. Teater. Efter at have uddannet sig videre i
Udlandet (særlig hos Aloys Schmitt) optraadte
han som feteret Koncertspiller i Danmark i
1830’erne og 1840’erne, gjorde Koncertrejser med
Kellermann og med Prume, optraadte 1839 i
Musikforeningen i Kbhvn, blev ansat som Lærer
ved Hoffet og 1842 udnævnt til kgl.
Kammermusikus. 1846 drog han til Vestindien og derfra
senere til Syd- og Nordamerika. Fast Ophold
tog han i Baltimore, hvor han indtil sin Død
virkede som Prof. ved Peabody-Konservatoriet.
Han har udg. mindre Solostykker for Klaver
(deriblandt Cinq morceaux, Op. 5).
A. H.
Courmayeur [ku.rma’jö.r] (lat. Curia major),
Landsby i Norditalien, Prov. Turin, ligger ved
Dora Baltea, 1218 m o. H. i den øverste Del
af Aosta-Dalen og ikke langt fra Sydsiden af
Montblanc. (1911) 1232 Indb. C. er stærkt besøgt
af Turister.
H. P. S.
Cournot [kur’no], Antoine Augustin,
fr. Matematiker og økonomisk Forf. (1801-77),
blev 1838 Generalinspektør for
Undervisningsvæsenet, 1854 Rektor for Akademiet i Dijon;
1862 trak han sig tilbage fra praktisk
Virksomhed. C. var en frugtbar og betydelig Forf. I sit
Hovedfag, Matematik, skrev han Traité
élémentaire de la théorie des fonctions et du calcul
infinitésimal (2 Bd, 1841), det for Statistikkens
og Sandsynlighedsberegningens Teori
betydningsfulde Exposition de la théorie des chances
et des probalités (1843), samt De l’origine et
des limites de la correspondance entre l’algèbre
et la géometrie (1847). Af overvejende filosofisk
Indhold er hans Essais sur les fondements de
nos connaissances et sur les caractères de la
critique philosophique (2 Bd, 1851), Traité de
l’enchaînement des idées fondamentales dans les
sciences et dans l’histoire (2 Bd, 1861) og
Considérations sur la marche des idées et des
événements dans les temps modernes (1872). Ved
sit mærkelige Værk Recherches sur les principes
mathématiques de la théorie des richesses, der
i en Menneskealder forblev ganske upaaagtet,
blev han Grundlægger af den mat. Behandling
af økonomiske Problemer. Af sine ny og for den
senere Udvikling af den mat.-økonomiske Skole
betydningsfulde Læresætninger gav han en
populær Fremstilling i Principes de la théorie
des richesses (1863), hvoraf en fuldstændig ny
Bearbejdelse foreligger i Revue sommaire des
doctrines économiques (1876). C. var en dyb og
selvstændig Tænker med bredt Syn og aandfuld
Opfattelse.
K. V. H.
couronnement [kurån’mã], se
Glaciskroning.
Couroupita [kurv-] Aubl., Slægt af
Lecythidaceerne, trop. Træer med kileformede Blade, store,
farvede Blomster i Klase og forveddede
Kapsler. 9 Arter i det nordlige Sydamerika. C.
guianensis Aubl. (Kanonkugletræ), fra
Fransk Guyana, har røde og vellugtende
Blomster i meget lange Klaser (60-90 cm) og røde
Frugter, der maaler 10-15 cm i Tværmaal.
Frugterne indeholder en grønlighvid Marv, der
i Luften bliver blaa, og talrige Frø; Frø og
Marv spises (»Vilde Abrikoser«), medens Skallen
af Frugterne benyttes til Kar.
A. M.
Cour permanente d’arbitrage [’ku.r-pærma
’nã.t-d-arbi’tra.з] er Navnet paa den staaende
Voldgiftsdomstol i Haag, der oprettedes i
Henhold til den paa den første Haag-Konference
1899 afsluttede Konvention om fredelig
Bilæggelse af internationale Tvistigheder (se
Haag-Konferencer). Forslaget om Oprettelsen
udgik fra England, og skønt der senere under
Konferencen fremkom Forslag i lgn. Retning
saavel fra Rusland som fra Nordamerika, var
det det eng. Udkast, der kom til at danne
Grundlaget for Forhandlingerne. Paa den 2.
Konference 1907 blev Konventionen
underkastet en Revision, der ogsaa berørte
Bestemmelserne om c. p. d’a., omend kun paa
forholdsvis underordnede Punkter, men medens næsten
alle Stater (i alt 44) har ratificeret ell. tiltraadt
Konventionen af 1899, er den reviderede
Konvention hidtil kun ratificeret af 26 Stater. Den
ældre Konvention gælder dog stadig mellem de
Stater, der ikke har ratificeret den ny. Iflg.
Konventionen af 1907 er Reglerne om c. p. d’a.
flg.: Enhver af de kontraherende Magter
udpeger indtil 4 Personer, der skal være
kompetente i Spørgsmaal om international Ret og
nyde den højeste moralske Anseelse.
Udnævnelserne sker for et Tidsrum af 6 Aar, men kan
fornyes. Samtlige udnævnte Personer
indskrives som Medlemmer af Domstolen paa en Liste,
der ved det ndf. nævnte Bureaus
Foranstaltning bringes til de kontraherende Magters
Kundskab. Af denne Liste udvælger Parterne dem,
der skal fungere som Dommere i hver enkelt
Sag, hvorved der i Mangel af anden Aftale gaas
frem paa flg. Maade: Hver Part udnævner to
Voldgiftsmænd, hvoraf kun den ene maa
være Partens Undersaat ell. høre til dem, den
har udpeget til Medlemmer af Domstolen
(sidstnævnte Begrænsning findes ikke i Konventionen
af 1899). De saaledes udnævnte 4 Voldgiftsmænd
vælger i Forening en Opmand, der er Rettens
Formand i den paagældende Sag. Staar
Stemmerne lige, betros Valget af Opmand til en
tredie Magt, som Parterne udpeger i Fællesskab.
Kan de ikke enes om nogen bestemt Magt,
udpeger hver af dem sin, og Valget af Opmand
foretages da af de saaledes udpegede Magter i
Forening. Hvis heller ikke de i Løbet af 2
Maaneder har kunnet blive enige, opstiller hver af
dem to Kandidater, der ikke maa høre til de
Medlemmer af Domstolen, som er udpegede af
Parterne, ell. være nogen af disses Undersaatter.
Bl. disse 4 Kandidater afgøres det da ved
Lodtrækning, hvem der skal være Opmand (denne
Regel er ny i Konventionen af 1907). I Sager,
der egner sig til summarisk Behandling, giver
sidstnævnte Konvention Anvisning paa en noget
ændret Sammensætning af Retten. Hver Part
vælger her kun een Voldgiftsmand, der af
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
