Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Courbet, Gustave, fr. Maler, (1819-1877) - courbette, se Skoleridning. - Courbevoie, By i det nordvestlige Frankrig, Dept Seine, ved Seines venstre Bred, 9 km NV. f. Paris - Courbiére, Guillaume René, preussisk Feltmarskal, (1733-1811) - Courcel, Alphonse Chodron, Baron, fr. Diplomat, (1835- ) - Courcelles a. d. Nied, Landsby i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen - Courcelles, Flække i den belgiske Prov. Hainaut, 11 km NV. f. Charleroi - Courcelle-Seneuil, Jean Gustave, fr. Socialøkonomi og Finansteoretiker (1813-92) - Cour d'amour, se Elskovshof. - Courier, Paul Louis, fr. Skribent, (1772-1825)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Vendôme-Søjlens Ødelæggelse, og hans senere uforsigtige
Pralen i den Anledning medførte, at Regeringen
anlagde Proces imod ham som Ophavsmand til
Hærværket. Han dømtes til 6 Maaneders
Fængselsstraf og senere til en stor Skadeserstatning. C.
flygtede og henlevede nu sine sidste Dage,
svækket og forgræmmet, i Schweiz. C. var godt
repræsenteret paa den fr. Kunstudstilling i Kbhvn
1914. Arbejder af C. i Kunstmus. og Ny
Carlsberg Glyptot. i Kbhvn. (Litt.: C.
Lemonnier, C. et son æuvre; d’Ideville, »G. C.«
(1878); Monografi ved Estignard [Besançon
1897]; G. Cazier [1906]; R. Muther [Berlin
1906]; Robin [1909]; Bénédite [1911];
Meier-Graefe, »Corot u. C.« [Leipzig 1905];
L. Béla, C. et son influence à l’étranger [Paris
1911]).
A. Hk.
courbette [kur’bæt], se Skoleridning.
Courbevoie [kurbö’vwa], By i det
nordvestlige Frankrig, Dept Seine, Arrond. St-Denis, ved
Seines venstre Bred, 9 km NV. f. Paris ved
Vestbanen, med en smuk Allé, der fører til Broen
ved Neuilly og danner en Fortsættelse af Champs
Elysées i Paris, talrige Villaer, en stor, af
Ludvig XV bygget Kaserne, Blegerier,
Fabrikation af Jernbanevogne og Medikamenter. (1911)
38138 Indb.
G. Ht.
Courbière [ku.rbi’æ.r], Guillaume René,
preussisk Feltmarskal, f. 23. Febr 1733 i
Maastricht, d. 25. Juli 1811 i Graudenz. Han
nedstammede fra en fr. Familie, som ved det
nantiske Edikt var udjaget af Frankrig. Som
14-aarig deltog han i Forsvaret af Berg-op-Zoom,
traadte 1756 som Ingeniørkapitajn, i preussisk
Tjeneste og udmærkede sig 1758 ved den første
Belejring af Schweidnitz. 1759 fik han som
Major Kommandoen over det eneste Frikorps,
som efter Freden i Hubertsburg opretholdtes
af Frederik II. Med dette Korps udmærkede han
sig ved Forsvaret af Herrnstadt mod Russerne,
ved Belejringen af Dresden, ved Undsættelsen
af Colberg, ved Liegnitz og Torgau. 1780
forfremmedes han til Generalmajor og udnævntes
1787 til Generalløjtnant. Han deltog med særlig
Udmærkelse i Kampen mod den fr. Republik, i
hvilken han iførte den preuss. Garde. Han
erobrede 1792 Verdun og afgjorde Slaget ved
Pirmasens. 1798 blev han General i Infanteriet
og 1803 Guvernør i Graudenz. Det er navnlig
i denne Stilling, at han har vundet sin militære
Berømmelse ved det haardnakkede Forsvar af
denne Fæstning mod Franskmændene 1807.
Efter Freden i Tilsit blev han Feltmarskal og
Guvernør i Vestprenssen. (Litt.: Froelich,
»De C., ein Lebensbild« [Graudenz 1896]).
B. P. B.
Courcel [kur’sæl], Alphonse Chodron,
Baron, fr. Diplomat, f. 1835, studerede 1853-58
i Tyskland og tog 1858 jur. Doktorgrad i Bonn.
Han indtraadte derefter i den diplomatiske
Tjeneste og var 1869-70 Underdirektør i
Udenrigsministeriet. 1880 blev C. Direktør for dets
politiske Afdeling, 1882-86 Sendemand i Berlin
og 1893 Formand for Voldgiftsretten mellem
England og Nordamerika om Fiskeriet i
Berings-Strædet. Derefter var han 1894-98 Sendemand
i London. Siden 1892 er han Senator.
E. E.
Courcelles [kur’sæl] a. d. Nied, Landsby
i det tyske Rigsland Elsass-Lothringen,
Landkreds Metz, ved Nied, har et Slot i Rokokostil
(18. Aarh.). - Efter C. benævnedes i Beg. det
første Slag foran Metz (14. Aug. 1870), nu
officielt betegnet som Slaget ved Colombey-Nouilly.
G. Ht.
Courcelles [kur’sæl], Flække i den belgiske
Prov. Hainaut, 11 km NV. f. Charleroi, ved
Jernbanen Bryssel-Charleroi, har Kulgruber og
Jernværker. (1911) 18084 Indb.
G. Ht.
Courcelle-Seneuil [kur’sæl-sö’nö.j], Jean
Gustave, fr. Socialøkonomi og
Finansteoretiker (1813-92), var i sin Ungdom Købmand,
men opgav praktisk Virksomhed for økonomiske
og politiske Studier; 1853-63 var han Prof. ved
Univ. i Santiago (Chile). Efter sin Hjemkomst
vandt han megen Anseelse ved sin ansporende
Forfattervirksomhed; han strøede om sig Afh.
i Tidsskrifter og Aviser og udgav et stort Antal
Værker, bl. hvilke er at nævne: Traité théorique
et pratique des opérations de banque (1853),
Traité théorique et pratique d’Economie
politique (2 Bd, 1858-59), Études sur la science
sociale (1862) og Protection et libre échange
(1879). C. var en varm og kampberedt
Tilhænger af den manchesterlig-individualistiske
Liberalisme.
K. V. H.
Cour d’amour [’ku.r-d-a’mu.r], se
Elskovshof.
Courier [ku’rie], Paul Louis, fr. Skribent,
f. i Paris 4. Jan. 1772, d. 10. Apr 1825. Som
Officer deltog han i de fr. Felttog, ikke af
Interesse for Krigen, som han selv kaldte en
»sjofel Haandtering«, men af Pligt og for at
dyrke klassiske Studier i de Byer, hvortil
Hæren kom; i mange Aar laa han saaledes i
Italien. Han var en tapper, men udisciplineret
Soldat, der gerne glemte Hærens Taktik over
Bibliotekernes gl. Haandskrifter. Fra Felttogene i
Italien skrev han til sine Venner og Veninder
en Række elegant formede Breve, hvori han
med den spydigste Kunst ironiserer over disse
»Røvertog« og det moderne Kejserdømmes
Humbug. I Firenze fandt han et nyt Haandskrift af
den gr. Digter Longos’ Hyrderoman »Daphnis
og Chloe«, som han udgav og oversatte. Flere
Gange straffet for milit. Forsømmelser tog han
endelig sin Afsked, giftede sig 1814 og nedsatte
sig paa det Gods ved Tours, han havde arvet
efter sin Fader. Som en gl Romer slog han
sig nu paa Agerbrug, men udsendte fra Tid til
anden smaa mesterlige Pamfletter mod
Restaurationen, Regeringspartiet, Adel- og
Præstevælde, f. Eks. Pétition aux Chambres (1816),
Simple discours de Paul-Louis, vigneron de la
Chavonnière (1820), hvori han spottede over
Forslaget om en offentlig Indsamling for at give
det nyfødte Vidunderbarn Tronarvingen, Greven
af Chambord, det gl. Slot Chambord i
Vuggegave, og som skaffede ham to Maaneders
Fængsel, Pétition à la chambre des députés pour les
villageois qu’on empêche de danser (1822) og
Pamphlet des pamphlets (1824). Han blev
snigmyrdet af en af sine Skovfogeder. Foruden af
Longos leverede han udmærkede Overs. af
Heliodor og Lukian. Hans Stil, der er affilet til
den yderste Klarhed og Ynde, er paavirket af
hans store Forkærlighed for de gr. Forf., ogsaa
for 16. Aarh.’s, navnlig Amyot’s Fransk. Hans
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
