Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - corps diplomatique (fr.) betegner samtlige de ved et Hof akkrediterede Gesandter som Korporation betragtet - corps legislatif (fr.), lovgivende Korps, har i visse Perioder været Betegnelsen for den fr. lovgivende Forsamling - corpus (lat.), Legeme, Krop; ogsaa Indbegrebet af en Flerhed, Forsamling e. l. - Corpus, »Legemet«, betegner i Anatomien ofte den mest fremtrædende ell. hovedsageligste Del af et Organ - Corpus er i den tyske og de nordiske Landes Typografi en Skriftstørrelse, der ligger mellem Petit og Cicero - Corpus Christi, Havnestad i U. S. A., Stat Tejas, paa den høje Kyst ved Bugten af s. N., i Nærheden af Nueces Rivers Munding - Corpus Christi, se Kristi Legemsfest. - Corpus delicti betegner i Alm. dels de Redskaber, hvormed en Forbrydelse er udført, dels de ydre Spor - Corpus evangelicorum. Den evangelisk sindede Del af den tyske Rigsdag - Corpus Juris (civilis) omfattende Lovsamling, som af Kejser Justinian tilvejebragtes i Løbet af 528-34 e. Kr.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Nuntius altid Doyen. Doyen er Ordfører for c. d.,
fører Forhandlingerne om de Skridt, det
foretager i Fællesskab, og modtager fra Regeringen
Meddelelser, der angaar samtlige Gesandter.
P. J. J.
corps législatif [’kå.r-leзisla’tif] (fr.),
lovgivende Korps, har i visse Perioder været
Betegnelsen for den fr. lovgivende Forsamling ell.
for en Afdeling af denne. Det første var
Tilfældet under Direktoriet (1795-99), hvor c. l.
var det fælles Udtryk, under hvilket man
sammenfattede den lovgivende Forsamlings to
Afdelinger, de Gamles Raad og de 500’s Raad.
Under Konsulatet og det første Kejserdømme (1799
-1814) forstod man derimod ved c. l. kun det
ene af Kamrene, medens det andet hed
Tribunatet. Medlemmerne, hvis Antal var 300, valgtes
af Senatet bl. visse af Befolkningen foreslaaede
Personer, og der bestod den mærkelige
Ordning, at medens Tribunatet kun kunde diskutere
Lovforslagene, men ikke stemme om dem, var
c. l. omvendt indskrænket til Foretagelse af
Afstemningen (deraf det spøgende Navn le corps
des muets), hvilken fandt Sted, efter at
Forsamlingen havde paahørt Udtalelser af 3
Statsraadet der paa Regeringens Vegne forsvarede
Forslaget, og 3 Delegerede fra Tribunatet, der
paa Grundlag af den der stedfundne Diskussion
enten tilraadede ell. fraraadede det. Disse
Regler forandredes dog noget ved Oprettelsen af
Kejserdømmet, og 1807 gik Tribunatet helt op
i c. l., inden for hvilket der dannedes 3 Udvalg
til foreløbig Diskussion af Forslagene. Ogsaa
under det andet Kejserdømme var c. l. Navnet
paa den ene (folkevalgte) Afdeling af det
lovgivende Organ, medens den anden hed Senatet.
P. J. J.
corpus (lat.), Legeme, Krop; ogsaa
Indbegrebet af en Flerhed, Forsamling e. l.
Corpus, »Legemet«, betegner i Anatomien
ofte den mest fremtrædende ell. hovedsageligste
Del af et Organ, f. Eks. C. vertebræ,
Hvirvellegemet, C. sterni, den midterste og
største af Brystbenets 3 Knogler, C. vitreum,
Glaslegemet (se Øje), C. quadrigeminum, Firhøjene
(se Hjerne), C. luteum, »gult Legeme« (se
Æggestok), C. uteri (se Livmoder). -
Corpora cavernosa, Organdele, der er særlig
rigelig forsynede med Net af forholdsvis store
Vener og derfor svulmer op (erigeres), naar
disse fyldes stærkt med Blod; saadanne erektile
Dannelser findes i Næsen og i Urin- og
Kønsorganerne.
S. B.
Corpus er i den tyske og de nordiske Landes
Typografi den faglige Betegnelse for en
Skriftstørrelse, der ligger mellem Petit og Cicero, idet
C. er 1/4 større end Petit og 1/6 mindre end
Cicero. Betegnelsen C. som Skriftstørrelse
hidrører formentlig fra en Udg. af Romerrettens
borgerlige Del (C. Juris civilis), hvortil denne
Skriftstørrelse første Gang er blevet benyttet.
C. er den hyppigst benyttede af alle
Skriftstørrelser. Se Skriftstørrelser.
E. S-r.
Corpus Christi [’kå.əpəs-’kristi], Havnestad
i U. S. A., Stat Tejas, ligger paa den høje Kyst
ved Bugten af s. N., i Nærheden af Nueces
Rivers Munding. (1910) 8222 Indb., der driver
betydelig Handel med Huder og Uld.
H. P. S.
Corpus Christi, se Kristi
Legemsfest.
Corpus delicti betegner i Alm. dels de
Redskaber, hvormed en Forbrydelse er udført, dels
de ydre Spor, som Forbrydelsen i øvrigt har
efterladt sig, altsaa f. Eks. de Instrumenter, som
en Falskmøntner har benyttet til Forfærdigelse
af falske Mønter, selve de falske Mønter, det
forfalskede Dokument, Liget af den Dræbte o.
s. v. Undertiden forstaar man ogsaa ved C. d.
Indbegrebet af samtlige de Momenter -
objektive og subjektive -, der konstituerer en vis
Forbrydelse (det, som i tysk Ret kaldes
»der Thatbestand des Verbrechens«).
(R. G.). A. Gl.
Corpus evangelicorum. Efterhaanden som
de konfessionelle Modsætninger efter
Reformationen fæstnede sig, udviklede ganske
naturligt paa de tyske Rigsdage det Forhold sig, at
de konfessionelt Ligesindede sluttede sig
sammen til Varetagelse af deres Fællesinteresser.
Den evangelisk sindede Del af Rigsdagen blev
da kaldt C. e. Formelig organiseret, under
Kursachsens Forsæde, blev det dog først paa
Rigsdagen i Regensburg 1653, og bestod saa indtil
1806, da den tyske Rigsforfatning ophørte at
bestaa.
(J. P. B.). A. Th. J.
Corpus juris (civilis) er den alm. Benævnelse
for den omfattende Lovsamling, som ved Kejser
Justinian’s Foranstaltning tilvejebragtes i Løbet
af 528-34 e. Kr. til Brug for det østromerske
Rige, en Lovsamling, der, navnlig naar henses
til den Indflydelse, den har øvet paa senere
Tiders Retsudvikling, er uden Sidestykke i
Historien. Denne Indflydelse har selvfølgelig for
saa vidt været af det gode, som der gennem
C. j. er overleveret Efterverdenen et Stykke
Kultur, der er enestaaende i sit Slags, og som
er Frugten af Romerfolkets ypperste
Egenskaber. Romernes udprægede sociale og
organisatoriske Evner, deres Trang til et
Samfundsliv, præget af Sikkerhed og Fasthed, Orden og
Klarhed, deres skarpe og energiske Tænken,
deres forsigtige Respekt for Fortiden og
Fortidens Arbejde, deres fine Sans for Livets
praktiske Krav og kloge Blik for al Slags
menneskelig Skrøbelighed, alt dette i Forening ledte dem
til at udfinde og udforme de retlige Begreber
og Regler, om hvilke et stort Samfunds Liv
kunde udfolde sig trygt og stærkt, og som
endnu den Dag i Dag paa vigftige Omraader
(særlig de formueretlige) danner Kernen i
Retslivet.
At paa den anden Side denne Romerrettens
overordentlige Indflydelse ogsaa har maattet
have sine Skyggesider, er ikke til at undres
over. Romerrettens sikre, overlegne og fine
Regler, der havde Svarene til Rede paa Tusinde
Spørgsmaal, maatte virke overvældende paa
Middelalderens unge og groftskaarne Samfund.
Romerretten løsreves fra sin Jordbund, dens
Regler - baade de, der var egnede til at have
mere almengyldig Bet., og de, der ikke var det
- toges som Sandheder i og for sig. Respekten
blev ofte til Afguderi. Udgaaet som den var i
sin kodificerede Skikkelse fra en Fyrste, der
var baade Kristen og Despot, brugtes og
misbrugtes den derhos af Kirke og Konge i
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
