Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 235 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Corot, Camille, fr. Landskabsmaler, (1796-1875) - coroza, spansk; portug. carocha, en høj og spids, ofte gul Papirshue, bemalet med Djævlefigurer - Corozal, - 1) By i Staten Bolivar af Republikken Colombia, 240 km S. f. Cartagena - 2) By i British Honduras - corpora (lat., Flertal af corpus), Legemer - Corpora amylacea (ell. Corpuscula amylacea) er ejendommelige, smaa Legemer, der er fundne fl. Steder i Hjernen - Corpora arenacea, »Sandlegemer«, smaa Korn af fosforsur og kulsur Kalk, der normalt findes i Hjernehinderne og Koglekirtlen - Corporale kaldes i den romersk-katolske Kirke Alterdugen, hvorpaa Hostien og Kalken stilles - corps de bataille (fr.), se Arriéregarde. - corps de logis (fr.), Hovedbygning i et større Bygningsanlæg, et Slot, et Palads e. l. - corps diplomatique (fr.) betegner samtlige de ved et Hof akkrediterede Gesandter som Korporation betragtet

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

1875. Det var først i en modnere Alder (1822),
at C. kunde vælge Kunsten til Livsopgave.
Under Michallon’s kortvarige Vejledning blev han
holdt til et trofast Naturstudium, under Berlin
oplærtes han i akademisk Landskabsmaleri med
dets fastslaaede Vedtægter for det
komponerede Landskab, det C. selv paa sin
Vis og i anden Forstand skulde blive den
geniale Dyrker af. En Rejse til Italien 1825
(herfra bl. a. »Egn ved Nemi«) aabnede hans Blik for et
Landskabs store, samlede Virkning i Form som i Farve.
Da han vendte tilbage til Fædrelandet og
gennemstrejfede Provence, Normandiet, Limousin
etc., udfoldede hans Natur sig i sin
Ejendommelighed. Som saa mange andre af den ny
Landskabskunsts Koryfæer fandt han dog i
Paris’ nære Omegn, i Fontainebleau-Skovens
Enemærker, sit rette Hjemsted; med
Barbison-Skolen har han Kærligheden til Lys og Luft, til
Landskabets Stemning, til fælles; men medens
Rousseau m. a. er Realister, der aldrig kan
trænge Naturen nær nok ind paa Livet, er C.
Idealisten, der skaber alt om i sit Billede;
Landskabets Motiver er for ham de Strenge,
hvorpaa Stemningen kan spille, hans Landskaber
derfor mindre Gengivelser af den ell. den
bestemte Egn end en Landskabslyriks skønne
Fantasier, der nøjes med at fremstille en »Aften«
i al Alm., en »Idyl«, »Foraar«, »Ro« etc. Og C.,
som i sin første Periode (til c. 1850) med
største Mesterskab havde drevet Detailstudier og
vel havde malet bredt og storladent, men dog
med den skarpeste Redegørelse for Enkeltheder,
gik efterhaanden mere og mere over til at
opløse Landskabets Former i en mild Sølvtone, i
let og bleg Dis, i spillende Lys og sitrende Luft;
Guderne og Heroerne fra sin Kunsts første Dage
erstatter han med lette Nymfer, hvis æteriske
Flugt og vegetative Liv hører organisk med til
disse uberørte, skønne, yppige, ideale
Landskaber, hvor alt er salig Ro. C. var meget
produktiv (over 2000 Malerier, henimod 100
grafiske Plader, mange Tegn.). Staten, der ikke
paaskønnede C. stærkt i levende Live, ejer nu
i Louvre c. 80 Billeder af ham. Uden for
Frankrig er C. bl. a. repræsenteret i Glasgow,
Frankfurt, Boston, New York og Kbhvn (Kunstmus.
og Glyptoteket). Paa den fr. Kunstudstilling i
Kbhvn 1914 fandtes c. 10 Billeder af C.,
deriblandt et af hans kendteste Figurbilleder
»Seinenymfen«. C. stiftede ikke selv Skole, men
hans Kunst er blevet stærkt efterlignet og
forfladiget gennem Pasticher og Forfalskninger.
(Litt.: Dumesnil, C., souvenirs intimes
[Paris 1875]; Robaut, L’æuvre de C., ved
Moreau-Nélaton [Paris 1904-06, 4 Bd];
Rousseau, C. C. [Paris 1884];
Roger-Milès, C. [Paris 1891 i Artistes célèbres]; C.
Hamel, C. [1905]; Michel, C. [1906];
Cornu, C. [1911]; Meier-Graefe, »C. u.
Courbet« [1905]; Gensel, »C. u. Troyon«
[Knackfuss 1906]).
A. Hk.

C. Corot.

coroza [kå’råþa], spansk; portug. carocha,
en høj og spids, ofte gul Papirshue, bemalet
med Djævlefigurer, der sattes paa den Dømtes
Hoved ved Autodaféerne.
E. G.

Corozal [kårå’sal], 1) By i Staten Bolivar
af Republikken Colombia, 240 km S. f.
Cartagena, har Tobaksavl, Brænderi, Fabrikation af
Hængekøjer, men navnlig dog stærk Eksport af
Kvæg til Panama, Antillerne og Venezuela, c.
3600 Indb. 2) By i British Honduras, 5000 Indb.,
udfører Træ og Kvæg.
M. V.

corpora (lat., Flertal af córpus), Legemer;
c. aliena, fremmede Legemer; c. cavernosa, se
Corpus.

Corpora amylacea (ell. Corpúscula
amylacea) er ejendommelige, runde ell. ovale, smaa
Legemer, der er fundne fl. Steder i Hjernen
(saaledes i Glandula pituitaria og Glandula
pinealis). De er dannede af koncentriske Lag
omkring eet ell. to smaa kerneagtige Legemer og
ligner saaledes en Del Planternes Stivelseskorn
(heraf Navnet: »Stivelseslegemer«), men de
bestaar ikke af Stivelse, men af en
ejendommelig organisk Substans, der farves brun ell.
smudsigviolet af Jod og blaa af Jod og Svovlsyre.
Om deres Dannelse og Bet. vides intet. Lgn.
Smaalegemer forekommer undertiden,
aabenbart som sygelige Dannelser, andre Steder i
Legemet, f. Eks. i Prostata.
(S. T.). L. F.

Corpora arenacea, »Sandlegemer«, smaa
Korn af fosforsur og kulsur Kalk, der normalt
findes i Hjernehinderne og Koglekirtlen hos
voksne Individer, undertiden ogsaa i Svulster,
der udgaar fra Hjernehinderne (Psammomer).
K. H. K.

Corporale kaldes i den romersk-katolske
Kirke Alterdugen, hvorpaa Hostien og Kalken
stilles, ikke at forveksle med Alterklædet. C. er
ofte udstyret med smukke og kostbare Broderier.
H. O.

corps de bataille [’kå.r-d_ö-ba’ta.j] (fr.), se
Arrièregarde.

corps de logis [’kå.r-d_ö-lå’зi] (fr.),
Hovedbygning i et større Bygningsanlæg, et Slot, et
Palads e. l.

corps diplomatique [’kå.r-diplåma’tik] (fr.)
betegner samtlige de ved et Hof akkrediterede
Gesandter som Korporation betragtet. Som
saadan optræder Gesandterne dels ved
Overbringelse af Lykønskninger o. l. til Statsoverhovedet
ell. andre, med hvem de er traadte i officiel
Forbindelse, dels under Forhandlinger om
Forhold, der interesserer dem alle, f. Eks.
Ordningen af ceremonielle Spørgsmaal, Indholdet af de
dem tilkommende folkeretlige Privilegier m. m.
I Spidsen for c. d. staar le doyen, d. e. den
Gesandt af den fornemste paa Stedet
repræsenterede Klasse, som har den største lokale
Anciennitet. Ved visse kat. Hoffer er den pavelige

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>