Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Copepoda danner en Orden af Smaakrebsenes store Afdeling (Entomostraca) - Copernicia Mart., Slægt af Palmerne (Corypha-Gruppen), høje Træer med store og viftedannede Blade - Copia (lat.), »Overflødighed«, forekommer tidlig (fra c. 200 f. Kr.) i den, rom. Litt. personificeret som Gudinde - Copiapit er et gulligt Mineral, nærmest sammensat 2Fe2O3.5SO3.18H2O - Copiapé, - 1) 6000 m høj Vulkan i Chiles Cordillerer. - 2) Hovedstaden i Nordchiles Prov. Atacama. Officielle Navn: Francisco de la Selva de C. - Copley, J. S., se Lyndhurst, Lord. - Copley, John Singleton, nordamerikansk Maler, (1737-1815)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
snylter paa andre Dyr, sugende Blodet af disse.
Grunden, hvorfor disse Skabninger behandles
her under C., er dels den, at det er umuligt at
drage en skarp Grænse mellem fritlevende C.
og de ægte Snyltekrebs, idet de to Grupper er
forbundne ved Former, som iflg. deres Liv og
deres Bygning vanskelig vil kunne indregistreres
i en enkelt af dem, dels den, at hvor
omdannet og uformelig end en Snyltekrebs kan blive,
saa har den dog altid haft et Stadium i sit Liv,
hvor den umiskendelig lignede den fritlevende
C. ell. i alt Fald dens Larve; thi alle Snyltekrebs
kommer ud af Ægget som Nauplier.
Snyltekrebsene kan træffes omtr. paa alle de i Havet
levende Dyregrupper, Hvaler, Muslinger,
Søstjerner, Sækdyr, Blæksprutter, men ganske
særlig paa Fisk, snart paa disses Gæller, snart
paa den ydre Hud. De findes ligeledes i de
ferske Vande, men her næsten kun knyttede til
Fisk; dog kendes ogsaa enkelte Former, f. Eks.
fra Krebsdyr gæller. De er snart ægte Parasitter,
sugende Værtens Blod, snart kun levende i
dennes Hulrum, spisende den Føde, denne havde
bestemt for sig selv. Her som overalt modificerer
Snyltelivet Dyrenes Bygning; de kraftige
Tyggeredskaber hos de fritlevende C. omdannes her
til sugende, Mandiblerne omformes til sylfine
Stiletter; de kraftige Svømmeben gaar hos
mange Former under Udviklingen fuldstændig tabt
ell. modificeres til smaa mikroskopiske Knuder,
og visse af Lemmerne kan omdannes til
kraftige Hageredskaber, hvormed disse Former
sidder forankrede i Værtens Hud. Fremdeles
svinder den Leddeling, der er saa karakteristisk for
Havets fritlevende Former, undertiden
fuldstændig bort, og hele Legemet bliver kun en
uformelig Sæk. Snart optræder disse Modifikationer
først efter Parringen; før denne ligner
Hannerne og Hunnerne de fritlevende C. og fører som
disse et fritsvømmende Liv, men senere hen
dør Hannerne, Hunnerne sætter sig fast og
svulmer lidt efter lidt op til en uformelig Klump
(Lernæer, Fig. 6). Snart er baade Hannerne og
Hunnerne snyltende og mere ell. mindre stærkt
modificerede; dog gaar det altid mest ud over
Hunnerne. Hos Lernæopoderne (Fig. 2-4) er
Hunnerne ligeledes uformelige Sække, uden
Leddeling og tydelig leddede Lemmer, men hos disse
Former er Hannerne (Fig. 3) næsten
mikroskopisk smaa, snyltende paa den mange Gange
større Huns Legeme.
Man har delt Snyltekrebsene i forsk. Familier:
Chondracantidæ med Hovedslægterne
Chondracanthus, Caligidæ med en stor Mængde
Former, særlig Caligus (Fig. 1), Dinematura,
Dichelestidæ med Dichelestium, Lernædidæ med
Lernæa, Lernæa branchialis, »Gælleorm«, paa
Torsk, Penella (paa Hvaler), Lernæopoidæ med
Lernæopoda paa Havkalens Øje, Anchorella
o. a. Hvad C.’s Slægtskabsforhold til andre
Grupper inden for Smaakrebsene angaar, da er
dette mere end tvivlsomt. De sættes af nogle
lavest i Systemet, som de, hvorfra de andre
Grupper har udviklet sig, noget, som deres
Legemsbygning delvis kan retfærdiggøre, men som
ikke kan støttes hverken ad palæontologisk ell.
ontogenetisk Vej; af andre forbindes de derimod
med Cirripedierne (Rankefødderne) gennem en
mærkelig paa Ferskvandsfisk levende Slægt
Argulus, hvis Lemmer har en i øvrigt meget svag
Lighed med Rankeføddernes; da denne Form
imidlertid af mange, og vistnok rigtigere,
henføres til Bladfødderne (Fyllopoderne), vil man
se, at heller ikke dette Slægtskabsforhold er
sikkert. (Litt.: Steenstrup & Lütken,
»Bidrag til Kundskaben om det aabne Havs
Snyltekrebs og Lernæer« [Vidensk. Selsk’s Skr
1861]; Krøyer, »Bidrag til Kundskab om
Snyltekrebsene« [Nat. Tidsskr. 3. Rk. II, 1863].
Om de fritlevende C. særlig: Brady, A
Monograph of the free and semiparasitic C. of the
Brit. Island [Lond. Roy. Soc. 3. Bd, 1878];
Lilljeborg, Crustaceæ ex ordinibus tribus [Lund
1853]; Giesbrecht & Schmeil, »C.« i
»Das Tierreich« [1898]).
C. W.-L.
Copernicia Mart., Slægt af Palmerne
(Corypha-Gruppen), høje Træer med store og
viftedannede Blade, hvis Stilke er tornede. Kolberne er
store, mangegrenede og langstilkede;
Blomsterne er tvekønnede og har 6 Støvdragere, der er
sammenvoksede ved Grunden til et
krukkeformet Legeme. Frugterne er ovale og gule Bær.
6 Arter i Meksiko, paa Antillerne og i Brasilien.
C. cerifera Mart. (Karnaubapalme) har
ganske kuglerund Krone og stærkt voksklædte,
derfor blaagrønne Blade; den vokser i de
nordlige Prov. af Brasilien og giver meget nyttige
Produkter, haardt og udmærket Tømmer,
spiselige Kolber og Bær samt Voks. Bladene anvendes
til Tækning.
A. M.
Copia (lat.), »Overflødighed«, forekommer
tidlig (fra c. 200 f. Kr.) i den, rom. Litt.
personificeret som Gudinde. Efter en fra
Grækenland stammende Forestilling tænktes hun
bærende alle Frugtbarhedens og Rigdommens
Goder i et Horn, »Overflødighedshornet« (lat.
Cornu Copiæ, jfr Amaltheia). Stundom
opfattedes C. som en underordnet Guddom i
Fortuna’s Tjeneste; en anden Gudindeskikkelse af
beslægtet Art er Abundantia.
C. B.
Copiapit er et gulligt Mineral, nærmest
sammensat 2Fe2O3.5SO3.18H2O. Det forekommer
ved Copiapo i Chile, i Harz o. a. St. i
tavleformede, monokline Krystaller ell. kornede
Skorper paa jernholdige Mineraler, ved hvis
Forvitring det er opstaaet.
(N. V. U.). O. B. B.
Copiapó [kåpia’på], 1) 6000 m høj Vulkan
i Chiles Cordillerer. 2) Hovedstaden i
Nordchiles Prov. Atacama. Officielle Navn: Francisco
de la Selva de C. Liggende 369 m o. H. i øde
Omgivelser paa højre Bred af den lille Flod C.
(1907) 10287 Indb. Husene er af Hensyn til de
hyppige Jordskælv let byggede. Gaderne skærer
hinanden i rette Vinkler. Paa Byens fornemste
Plads staar et Mindesmærke for Juan Godois,
Opdageren af Sølvminerne ved Chañarcillo. C.
er ved Jernveje forbundet saavel med disse
Sølvminer som med Havnestaden La Caldera.
Vigtigste Udførselsartikel f. T. Kobber.
M. V.
Copley [’kåp£i], J. S., se Lyndhurst, Lord.
Copley [’kåp£i], John Singleton,
nordamerikansk Maler, f. 3. Juli 1737 i Boston, d.
9. Septbr 1815 i London. C. uddannede sig under
Stikkeren Pelham, men mest paa egen Haand
i sin Fødeby, og rejste 1774 til London, hvor han
efter en Studietid i Italien nedsatte sig, og hvor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
