- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale /
207

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Copepoda danner en Orden af Smaakrebsenes store Afdeling (Entomostraca)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

synes hos de allerfleste Former at mangle. Naar
Æggene er modne, træder de ud under
Moderens Bagkrop i een ell. to Æggesække, som
Hunnerne da bærer, lige til Ungerne udklækkes. Hos
mange Former gemmes Æggene ikke i Sække,
men i lange, stærkt sammenrullede Æggesnore.
Hannernes Sædmasser afsættes i særlige,
flaskeagtige Beholdere, saakaldte Spermatoforer, hvis
forreste Del er fyldt med et Stof, der ved
Berøring med Havvandet svulmer op, bliver
eksplosivt og slynger de indenfor liggende
Spermatozoer ud. Disse Spermatoforer afsættes af
Hannerne paa Hunnernes Legemer, nær
Kønsaabningen, og Spermatozoerne maa da tænkes at
trænge ind i Hunnernes Kønsveje og befrugte
Æggene der. Larven kommer altid ud af Ægget
med et meget kraftigt Sæt - det ser næsten
ud, som Æggesækken eksploderede Larver ud
til alle Sider - og ligner i sin Bygning aldeles
ikke det voksne Dyr. Det er et lille svagt Dyr,
en Nauplie, uden Spor til Leddeling,
udstyret kun med 3 Par Lemmer, repræsenterende
1. og 2. Par Antenner og Kindbakker hos den
Voksne. Senere hen begynder en svag Leddeling
at vise sig, Lemmerne skyder frem forfra
bagtil, og lidt efter lidt uden bratte Overgange
gaar Larven over i den voksne Form.

Alle de C., der er af den ovf. beskrevne
Bygning, og som i det store og hele ligner det
vedføjede Billede (Fig. 5), hører til den store
C.-Gruppe, man i Alm. betegner ved de
fritlevende C.; de findes snart i Havets Overflade,
snart i de ferske Vande; en stor Mængde
færdes imidlertid kravlende nede i Søens Bund, i
Mudder ell. paa Vandplanterne, ell. findes paa
Tangen ved Kysterne; hos disse Bundformer er
Lemmerne mere omdannede til kraftige Klavre-
og Hageredskaber, og visse af dem ender med
kraftige Kløer; ligeledes er 1. Par Antenner,
der er alle de i Vandoverfladen levende C.’s
vigtigste Bevægielsesorgan, i Alm. her af en kort,
plump Bygning, medens de hos disse er lange,
slanke Svømmeorganer. Et ikke ubetydeligt
Antal, som efter deres Lemmers Bygning egl.
hører hjemme paa Havets Bund, lever dog i
Overfladen knyttet til Sargassotangen, Drivtømmer
o. l. Hvor ubetydelige af Størrelse disse
Smaaskabninger end er, er den Rolle, de har i
Naturen, ikke desmindre meget stor, ja de spiller
og har spillet en ikke ubetydelig Rolle i
Menneskenes Liv. Naar Livius beretter om »rødt
Vand« i Nærheden af Rom og i dette ser
Varsler om kommende Ulykker, naar man fra
Middelalderens Tid i dens gl. Krønnikebøger finder
Angivelser om »Vand rødt som Blod«, da er der
stor Sandsynlighed for, at det netop er C., hvem
dette skyldes, og som har været den uskyldige
Aarsag til mange af de store Oldtidsofringer,
og til at mange Rosenkranse er blevne bedte. I
den hede Sommertid kan de fylde de
stillestaaende Vande med Myriader og virkelig ved
deres talløse Masser give dette et rødligt Præg.
I de aabne Have, saavel som i de ferske Vande,
afgiver de Hovednæringsmidlet for mangfoldige
Fisk, særlig af Silde- og Laksefamilien, og
tjener selv Hvalerne til Næring (se Calanidæ).
Mange af dem ejer en ret stærk lysende Evne,
hvad der navnlig siges at være Tilfældet med
Safiriniderne. De fritlevende C. inddeles i forsk.
Familier, af hvilke flg. er de vigtigste:
Calanidæ, Harpacticidæ og Cyclopidæ (se de
enkelte Art).

Til C.’s store Afdeling regner man foruden de
fritlevende C. et meget stort Antal Former, der
omdannede til Snyltelivet ofte har antaget et
saa ejendommeligt Udseende, at man uden
nøjere Undersøgelse vilde være ude af Stand til
i dem at se Krebsdyr, endsige C. Disse Former
har man givet Navnet »Snyltekrebs«, fordi de

illustration placeholder
Fig. 1. Caligus.


illustration placeholder
Fig. 2. Anchorella.


illustration placeholder
Fig. 3. Han af en Lernæopode.


illustration placeholder
Fig. 4. Lernæopoda.


illustration placeholder
Fig. 5. Cyclop med Larve.


illustration placeholder
Fig. 6. Lernæa (Gælleorm).

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:55 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/5/0215.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free