Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - consuetudo (lat.), Sædvane, særlig ogsaa Retssædvane - consularis (lat.), en forhenværende Konsul - consulta (ital., sp.), Raad, Raadgivning, raadgivende Forsamling - Consus (lat.), rom. Gud. C. synes opr. at have været en landlig Høstguddom og Husdyrenes Værnegud - cont., Forkortelse af contusus. - Contades, Louis Georges Erasme, fr. Marskal (1704-93) - Contagium, se smitsomme Sygdomme. - contango, se Report. - contarii, se contus. - Contarini, venetiansk Adelsfamilie. - 1) Domenico I G., Doge 1043-71 - 2) Giacomo C., Doge 1275-80 - 3) Andrea C., Doge 1367-82 - 4) Francesco C., Doge 1623-24. - 5) Nicola C., Doge 1630-31 - 6) Carlo C., Doge 1655-56 - 7) Domenico II G., Doge 1659-74 - 8) Ludovico G., Doge 1676-84. - Ludovico G. (d. 1653) - Contarini, Gasparo, Venetianer af fornem Byrd (1483-1542) - Contarini, Giovanni, venetiansk Maler, (1549-f. 1604)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Bestemmelser af denne Art, som er bevaret fra
Danmark.
P. J. J.
consularis (lat.), en forhenværende Konsul.
Saaledes kaldtes i Rom alle de, der havde
beklædt Statens højeste Embede; de dannede den
mest ansete og indflydelsesrigeste Gruppe i
Senatet, idet de voterede først i alle Sager. I
Kejsertiden gaves Navnet som en blot Titel, der
medførte høj Rang.
A. B. D.
consulta (ital., sp.), Raad, Raadgivning,
raadgivende Forsamling. I Italien i tidligere
Tid ogsaa om overordnede Domstole, c. di stato
ell. c., Statsraad.
P. J. J.
Consus (lat.), rom. Gud. C. synes opr. at
have været en landlig Høstguddom og
Husdyrenes Værnegud; han dyrkedes af Bønder og
Hyrder, som bragte ham Høstofre og paa hans
Festdage lod deres Træk- og Lastdyr have fri
og smykkede dem med Blomster. I Rom havde
C. et underjordisk Alter i Circus Maximus, hvor
hans Hovedfest (Consualia) fejredes 15. Decbr
med Ofre og Heste- og Muldyrvæddeløb; et
Sagn (som i alt Fald til Dels skyldes en falsk
Etymologi: C. afledes af consilium, »Raad«)
fortalte, at Consualia var indstiftede af Romulus
efter C.’s Raad, for at Romerne kunde røve
Sabinerinderne, som strømmede til for at tage
Del i Festen. Paa Aventinerhøjen fandtes et
Tempel for C., bygget 272 f. Kr.; her fejredes
andre, mindre ansete, Fester. I Folkets
Bevidsthed traadte C. tidlig i Baggrunden; kun
de nævnte Fester synes derefter at have
vedligeholdt Mindet om ham. Det er derfor
forklarligt, at rom. Forf. sædvanlig identificerede
C. med Poseidon Hippios, hvem Hesten
var helliget.
C. B.
cont., Forkortelse af contusus.
Contades [kå’tad], Louis Georges Erasme,
fr. Marskal (1704-93), traadte ind i Hæren 1720
og udmærkede sig særlig i Italien 1734 ved
Forsvaret af Befæstningen Colorno, som han
med en ubetydelig Styrke forsvarede mod en
uforholdsmæssig Overmagt. 1745 naaede han
Generalløjtnantsrang, kæmpede 1757 ved
Hastenbeck og 1758 ved Krefeld. Efter Clermont’s
Nederlag her fik han Overkommandoen over
Hæren i Tyskland, og efter at det var lykkedes
ham at trænge Hertugen af Braunschweig
tilbage paa den højre Rhin-Bred, forfremmedes
han til Marskal af Frankrig. Han trængte efter
Broglie’s Sejr ved Bergen frem gennem Hessen
og Westfalen til Weser, men tabte 1759 Slaget
ved Minden mod Hertugen af Braunschweig,
hvilket Nederlag gav Anledning til hans
Fjernelse fra Overkommandoen, der gaves til
Broglie.
B. P. B.
Contagium, se smitsomme Sygdomme.
contango [kən’täŋgou], se Report.
contarii, se contus.
Contarini, venetiansk Adelsfamilie. Blandt
dens Medlemmer kan foruden en Række
Statsmænd, Lærde og Kunstnere fremhæves 8 Doger:
1) Domenico I C., Doge 1043-71. Han
opbyggede Markuskirken i dens nuv. Skikkelse,
opførte desuden fl. Klostre og kæmpede heldig
med Ungarn, fra hvem han erobrede Zara. 2)
Giacomo C., Doge 1275-80. Tvang Ancona
til at underkaste sig Venedigs Supremati,
dæmpede forsk. Oprør i Istrien og paa Kreta og
skaffede Republikken en betydelig
Magtudvidelse i Romagna’en og hinsides Adriaterhavet. 3)
Andrea C., Doge 1367-82, der 1355 havde
siddet mellem Marino Falieri’s Dommere, førte
en heldig Krig mod Padua og dæmpede fl.
Oprør i de undertvungne Lande. Størst
Fortjeneste indlagde han sig dog ved at tilendebringe
en mere end 100aarig Krig med Genua, som
han efter Søslaget ved Chioggia 1379 tvang til
Fred og Anerkendelse af Venedigs
Overherredømme paa Havet (1381). Ved hans snart
paafølgende Død (5. Juni 1382) hædrede
Republikken ham mod tidligere Skik og Brug ved en
Ligtale paa Statens Bekostning. Senere blev hans
Sejrsindtog malet i Dogepaladset af Paolo
Veronese. 4) Francesco C., Doge 1623-24. 5)
Nicola C., Doge 1630-31, Forf. af forsk. hist.
og statsretlige Skr, bl. hvilke kan nævnes en
utrykt Istoria Veneziana, der udførlig
behandler Tidsrummet 1597-1604. 6) Carlo C., Doge
1655-56, førte en heldig Søkrig mod Tyrkerne,
hvem Admiralen Mocenigo tilføjede et stort
Nederlag i Dardanellerne. 7) Domenico II C.,
Doge 1659-74, maatte trods Morosini’s tapre
Forsvar 1669 afstaa Kreta til Tyrkerne. 8)
Ludovico C., Doge 1676-84. - En anden
Ludovico C. (d. 1653) var med til Afslutningen af
den westfalske Fred.
J. L.
Contarini, Gasparo, Venetianer af fornem
Byrd (1483-1542). Efter at have nydt en
udmærket Opdragelse begyndte han en glimrende
Løbebane som Statsmand, var 1521 Venedigs
Sendemand paa Rigsdagen i Worms og bragte
1525 Forsoning i Stand mellem Kejser Karl V
og Pave Clemens VII. C. var ogsaa en
alvorlig religiøs Natur, i Grunden evangelisk sindet,
med aabent Blik for adskillige af den kirkelige
Tilstands Mangler, om han end var og blev
rom. Katolik. 1535 gjorde Poul III ham til
Kardinal; men han fornægtede heller ikke i denne
Værdighed sin Overbevisning om, at Rom kun
med Kraft kunde modarbejde Reformationen
ved selv at reformere, og indgav 1538 et
frimodigt consilium de emendanda ecclesia, der
senere (1559) blev sat paa Indeks. Han forlangte
praktiske Forbedringer, særlig Pavemagtens
Begrænsning, og tillagde de dogmatiske
Forskelle mindre Bet. Han skulde dog selv erfare
deres Rækkevidde paa Rigsdagen i Regensburg
1541, hvor han som pavelig Legat deltog i den
der afholdte Religionssamtale. Skønt man her
kom hinanden nærmere end nogen Sinde før
(saaledes i Retfærdiggørelseslæren, hvor C.’s
evangeliske Retning gjorde sig gældende),
opnaaedes der dog langtfra Enighed. Hans egen
Rettroenhed blev mistænkeliggjort, og skuffet og
harmfuld paa Protestanterne vendte han tilbage
til Italien. - Hans Værker er udgivne i Paris
1571. (Litt.: Th. Brieger, »G. C. und das
Regensburger Concordienwerk« [Gotha 1870] og
i »Stud. u. Krit.« [1872]; F. Dittrich, »G. C.«
[Braunsberg 1885] og »Nachträge« i Hist.
Jahrbücher der Görresgesellschaft [1887]; W. Braun,
»Kardinal C.« [1903]).
(J. P. B.). A. Th. J.
Contarini, Giovanni, venetiansk Maler,
f. og d. i Venedig (1549-før 1604), uddannede
sig i Malerkunst, særlig under A. Vittoria’s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
