Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Constituiçâo, By i det sydlige Brasilien, Prov. Sao Paulo, beliggende ved Piracicabas Fald - Constitutio (lat.), er Navnet paa de af de rom. Kejsere udstedte Forordninger og trufne Retsafgørelser - Constitutio criminalis Carolina eller »die peinliche Gerichtsordnung Keiser Karls V« (ofte i al Korthed kaldet »Carolina« - Constitution (eng.), Statsforfatning, Forfatningslov, Constitutional law, Statsforfatningsret - Constitutiones apostolicæ, se apostoliske Konstitutioner. - Constitutio Valdemariana ell. Valdemari: »Item skal Hertugdømmet Sønderjylland aldrig forenes med Danmarks Rige ...« - constitutum, romerretligt Udtryk for et formløst, men dog forbindende Løfte om at betale sin egen ell. en andens Gæld - constitutum possessorium, Betegnelse for det Forhold, at en Person gaar over til at besidde en Ting paa en andens Vegne - Constrictor, en Muskel, anbragt i Væggene af et kanalformet Hulrum, så at den ved sin Sammentrækning kan forsnævre dette. - Constringentia, Lægemidler, der kan faa Vævene til at trække sig sammen, altsaa ganske tilsvarende til Adstringentia (s. d.). - Consualia (lat.), Fest for Consus. - Consuegra (Romernes Consaburum), By i Spanien, Prov. Toledo ved Amarguillo - consuetudo (lat.), Sædvane, særlig ogsaa Retssædvane
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Constituição [kõ∫titui’sãu], By i det sydlige
Brasilien, Prov. São Paulo, beliggende ved
Piracicabas Fald, har Kaffeplantager, en smuk Kirke,
et Hospital og c. 5000 Indb.
M. V.
Constitutio (lat.), er Navnet paa de af de
rom. Kejsere udstedte Forordninger og trufne
Retsafgørelser, hvad enten de som Edikterne og
Mandaterne var Forordninger og Instrukser af
almindeligere Indhold ell. som Dekreterne og
Reskripterne kun var Afgørelser af enkelte
Tilfælde. Som udgaaede fra den enevældige Kejser
havde C. Lovskraft og var alm. retsforbindende,
naar de ikke udtrykkelig var indskrænkede til
at gælde for det enkelte Tilfælde (C. personalis).
Kejser Theodosius II samlede Aar 429 e. Kr. en
Codex af alm. kejserlige C. fra Konstantin’s Tid
(Codex Theodosianus}. Berømtere er dog
Justinian’s Codex af C. i Corpus Juris.
K. B.
Constitutio criminalis Carolina eller »die
peinliche Gerichtsordnung Keiser Karls V« (ofte
i al Korthed kaldet »Carolina« og betegnet ved
Bogstaverne CCC ell. PGO), en 1532 paa
Rigsdagen i Regensburg vedtaget Lov for hele det
tyske Rige, gav dels - og derpaa var
Hovedvægten lagt - Regler for den kriminelle
Retspleje (hvorledes der skulde procederes in
criminalibus), dels en Rk. Bestemmelser vedrørende
den materielle Strafferet, bl. a. om hvorledes
en hel Del grovere Forbrydelser skulde straffes.
Carolina, der er den første fælles-tyske
Straffelov, havde i øvrigt - ifølge et i dens Fortale
taget Forbehold - kun subsidiær Gyldighed
over for den i de enkelte Dele af Riget gældende
partikulære Ret; imidlertid trængte den dog til
Trods herfor ind overalt hele Riget over og
dannede i de flg. tre Aarh. Grundlaget for hele den
tyske Strafferet. Til sidst var dog dens
Herredømme kun rent formelt, idet dens
Bestemmelser gennem Praksis efterhaanden var blevne
omdannede i en meget væsentlig Grad. Carolina,
der bygger dels paa Romerretten, dels paa den
ældre tyske Strafferet, navnlig de forsk.
partikulære »Halsgerichtsordnungen«, bl. a. »Die
Bamberger Halsgerichtsordnung« fra 1507 (mater
Carolinæ), har Ord for at udmærke sig ved et
klart, bestemt og letfatteligt Sprog. Derimod kan
man ikke rose den for Mildhed. Som et ægte
Barn af sin Tid har den et helt Arsenal af
grusomme Straffe i Beredskab for Forbryderne,
saasom Baal og Brand, Drukning, levende
Begravelse, Radbrækning, Partering i fire Dele,
Udskæring af Tungen o. s. v. (Af Udgaverne af
Loven kan nævnes den af Zöpfl foranstaltede, der
udkom i 3. Oplag 1883).
(R. G.). A. Gl.
Constitution [kånsti’tju.∫ən] (eng.),
Statsforfatning, Forfatningslov, Constitutional law,
Statsforfatningsret. - I samme Bet. bruges det fr.
constitution og droit constitutionnel. Se i øvrigt
Konstitution.
P. J. J.
Constitutiones apostolicæ, se
apostoliske Konstitutioner.
Constitutio Valdemariana ell. Valdemari
kaldes af nyere Historikere en Bestemmelse,
som Hertug Adolf af Slesvig, fik Christian I til
at stadfæste 1448, da der var Udsigt til, at han
vilde blive valgt til Danmarks Konge, og som
lød saaledes: »Item skal Hertugdømmet
Sønderjylland aldrig forenes med Danmarks Rige
og Krone, saaledes at een bliver Herre over
begge«. Under den slesvig-holstenske Strid blev
der fra tysk Side lagt megen Vægt paa denne
Bestemmelse, der havde sin positive Udfyldelse
i Løftet fra 1460 om, at Slesvig og Holsten altid
skulde blive »udelte sammen«; fra dansk Side
blev derimod C. V.’s Ægthed bestridt, dog
næppe med tilstrækkelig Grund. Bestemmelsen er
aabenbart en Artikel af den Haandfæstning, som
den sønderjyske Hertug Valdemar maatte
udstede ved sit Valg til Konge 1326, og det er let
forstaaeligt, at Grev Gerhard af Holsten, der
satte ham paa Tronen, ved en saadan
Bestemmelse har villet udelukke den i dette Øjeblik saa
nærliggende Forening mellem Hertugdømmet og
Kongeriget. Paafaldende er det ganske vist, at
Artiklen ikke findes i den Afskrift af Valdemar’s
Haandfæstning, hvorfra denne nu ene kendes;
men denne er først taget ved Aar 1500, og paa
den Tid er det vel tænkeligt, at man bevidst
har udeladt denne Bestemmelse, som var ret
ubekvem, efter at 1460 Slesvig (samt Holsten)
virkelig havde faaet samme Herre som
Kongeriget; i Sammenhæng dermed staar saa, at selve
den originale Haandfæstning er forsvundet,
medens ellers alle Haandfæstningerne omhyggelig
er bevarede. (Litt.: »Hist. Tidsskr.«, 6. Rk. VI).
Kr. E.
constitutum, romerretligt Udtryk for et
formløst, men dog forbindende Løfte om at betale
sin egen ell. en andens Gæld. I første Fald tales
om et pactum constituti debiti proprii, hvilket
paa forsk. Maade kunde forstærke, sikre ell.
forandre det opr. Skyldforhold. I sidste Fald
tales om et pactum constituti debiti alieni,
hvilket altsaa bet. det samme som en Kaution for
en andens alt stiftede Gæld.
E. T.
constitutum possessorium, Betegnelse for
det Forhold, at en Person, der hidtil har
besiddet en Ting paa egne Vegne, gaar over til at
besidde den paa en andens Vegne. Eksempel
derpaa foreligger, naar nogen sælger noget ham
tilhørende, men samtidig lejer ell. laaner det.
Modstykket dertil er brevi manu traditio.
E. T.
Constrictor kaldes en Muskel, der er saaledes
anbragt i Væggene af et kanalformet Hulrum,
at den ved sin Sammentrækning kan forsnævre
dette (f. Eks. C. pharyngis, se Svælg).
S. B.
Constringentia, Lægemidler, der kan faa
Vævene til at trække sig sammen, altsaa ganske
tilsvarende til Adstringentia (s. d.).
Lp. M.
Consualia (lat.), Fest for Consus.
Consuegra [kån’suægra] (Romernes
Consáburum), By i Spanien, Prov. Toledo ved
Amarguillo ved Foden af en efter Sigende af Trajan
bygget Bjergfæstning, har Rester af et romersk
Amfiteater, (1900) 7600 Indb., der driver nogen
Handel med Muldyr.
M. V.
consuetudo (lat.), Sædvane, særlig ogsaa
Retssædvane. c. laudabilis ell. rationabilis
betegnede i den kanoniske Ret en Sædvane, der
fortjente retlig Anerkendelse, modsat den, der
som stridende mod guddommelig Aabenbaring
ell. andre absolut forpligtende Normer ikke
kunde gøre Krav paa Efterfølgelse (prava c.,
corruptela). - consuetudines canonicæ kaldes
en interessant Samling af Statutter for
Domkapitlet i Lund fra c. 1100, den ældste Samling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
