Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clovio, Giulio, kaldet Macedo, ital. Miniaturmaler, (1498-1578) - Clown (eng.), se Klovn - Clugny, se Cluny, - Clumber Spaniol, en eng. Hunderace, se Hunde - Clunes, By i Australien, Staten Victoria, 200 km NV. f. Melbourne ved Creswick-Creek - Clunia, se Aranda de Duero - Cluniacensere, en Gren af Benediktinerordenen, der har faaet Navn efter Hovedklostret - Cluny - Cluny (Clugny) (lat. Cluniacum), By i det østlige Frankrig, Dept Sâone-et-Loire - Clupein, en Protamin (s. d.), der fremstilles af Silderogn - Cluse-et-Mijoux, la, Landsby i det østlige Frankrig, Dept Doubs - Cluseret, Gustave Paul, fr. Revolutionsmand (1823-1900)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
overordentlig fint udførte og med dreven tekn.
Sikkerhed. Bl. hans autentiske Værker kan nævnes:
Billedmanuskr. Horæ B. M. V. (Brit. Museum),
Grimani’s Kommentar (London) og nogle
Missaler i Vatikanets Bibl. Mange Miniaturer, der
tidligere tillagdes C., anses nu for tvivlsomme.
A. Hk.
Clown [k£a^un] (eng.), se Klovn.
Clugny [kly’ni], se Cluny.
Clumber Spaniol [’k£ambə-’spänjə£], en
eng. Hunderace, se Hunde.
Clunes [k£u.nz], By i Australien, Staten
Victoria, 200 km NV. f. Melbourne ved
Creswick-Creek, (1911) 1830 Indb., har Bjergværker
med rigt Udbytte af Guld.
M. V.
Clunia, se Aranda de Duero.
Cluniacensere, en Gren af
Benediktinerordenen, der har faaet Navn efter Hovedklostret
Cluny, Hertug Vilhelm fra Aquitanien stiftede
910 et Abbedi i Cluny og overgav det til Abbed
Berno, der gennemførte Benediktinerreglen i
dens opr. Strenghed. Hans Efterfølger, Abbed
Odo (927-41), skærpede Reglen og indførte den
i andre Klostre, som kom til at danne en
Kongregation under Opsyn af Cluny-Abbeden,
der stod umiddelbart under Paven.
Cluniacenserkongregationens Regler, Consuetudinis,
lovbandt Munkenes Liv i de mindste Enkeltheder,
saa det Spillerum for de individuelle Forskelle,
som Benediktinerreglen med saa megen Takt
havde tilladt, helt forsvandt. Der var Regler
for, hvordan man skulde spise og drikke, hoste
og nyse o. l. For at bøde paa den strenge
Tavshedspligt opfandt Munkene et Tegnsprog.
Pavemagten var baandlagt af Usædelighed og
Kirken af Lensvæsenet. Herimod rejste C. sig. Med
Gregor VII kom en Ven af C. paa Pavestolen;
hvad han havde lært i Cluny, førte han med hele
sin Personligheds Vægt ud i Livet: Kirken
uafhængig af Staten (Investiturstriden) og
Præsterne uafhængige af Familielivet (Cølibat), og
C. var overalt for Haanden som kampberedt
og uforfærdet Hær. De overøstes til Løn
herfor med Privilegier og Rigdomme, der snart
ødede deres Energi og ideale Trang. Under
Peter den Ærværdige (1122-56) lyste Cluny i
sin forrige Renhed; men de senere Forsøg paa
Reformer (i 13. Aarh. af Abbederne Hugo V og
Yvo, i 14. Aarh. af Henrik I) faldt til Jorden.
1790 ophævedes Klostret i Cluny og hele
Ordenen; samtidig nedreves den 1089
paabegyndte Basilika, der i Størrelse kun blev overgaaet
af Skt Peter i Rom og i Pragt søgte sin Lige.
Fra Ordenen udgik Paverne Gregor VII, Urban
II, Paschalis II og Urban V. Det var C., der
omkr. 1100 kom til Skt Knuds Kloster i Odense,
hvorfra de bredte sig til det øvrige Norden,
hvor de efter deres Dragt ofte kaldtes »de sorte
Munke«. (Litt.: E. Sackur, »Die C. in ihrer
kirchlichen und allgemeingesch. Wirksamkeit
bis zur Mitte d. 11. Jahrh.« [2 Bd, Halle
1892-94]).
L. M.
Cluny [kly’ni] (Clugny) (lat. Cluniacum),
By i det østlige Frankrig, Dept Sâone-et-Loire,
Arrond. Mâcon (Bourgogne), ligger 250 m o. H.
ved Lyon-Banen og ved Sâones Biflod Grosne,
og har (1906) 3105 Indb., Stenbrud og Industri
i Lervarer, Læder og Papir. C.’s Navn er
berømt ved det her 910 stiftede
Benediktinerabbedi, hvorfra udgik en særlig Afdeling af
Benediktinerordenen, Cluniacenserne (s.
d.). Der findes Ruiner af den romanske
Klosterkirke, som før Opførelsen af Peterskirken i
Rom var den største Kirkebygning i Europa.
Endvidere findes Abbedens Palads, den gotiske
Notre Dame Kirke, Rester af de gl.
Fæstningsværker og en Mængde interessante
middelalderlige Huse. Klostret led meget under
Hugenotkrigene og blev lukket 1790.
G. Ht.
Clupea, Clupeidæ, se Sild.
Clupein, en Protamin (s. d.), der fremstilles
af Silderogn.
Cluse-et-Mijoux, la [la-’kly.z-e-mi’зu],
Landsby i det østlige Frankrig, Dept Doubs,
Arrond. Pontarlier, med c. 900 Indb. og nogen
Industri, ligger c. 850 m o. H. ved Indgangen
til et af de vigtigste Passer mellem Frankrig
og Schweiz over Jurabjergene (hvor Jernbanen
gaar fra Pontarlier til Neuchâtel). Indgangen
beskyttes ved to stærke Forter, Fort
Larmont og Fort Joux. Det var gennem dette
Pas, at Bourbaki’s Hær gik ind i Schweiz Febr
1871 efter en sidste Kamp med Tyskerne.
G. Ht.
Cluseret [klyz’ræ], Gustave Paul, fr.
Revolutionsmand (1823-1900), blev 1843
Underløjtnant og Febr 1848 forfremmet til Løjtnant.
Under Februarrevolutionen havde han Post ved
Banken og holdt den trofast i 24 Timer;
brugtes senere til at uddanne Mobilgarden og førte
en Bataillon heraf i Gadekampene i Junidagene.
Ved Afstemningen efter Statskuppet 1851 stemte
han Nej og blev derfor afskediget, men traadte
senere ind i Hæren og gjorde Tjeneste i
Krim-Krigen som Kaptajn. 1858 tog han sin
Afsked, var 1860 Oberst under Garibaldi paa
Sicilien og i Syditalien; drog 1861 til
Nordamerika, hvor han tog Tjeneste i Unionshæren,
først under Max Clellan som Adjutant, senere
under Fremont i Vest Virginia, og blev 1862
forfremmet til Brigadegeneral. Senere udgav
han et Blad i New York for at fremme
Fremont’s Valg til Unionspræsident, ja søgte 1865
at ophidse Negrene til en Racekrig. Han
sluttede sig 1867 til Fenierne og drog til Irland for
at hjælpe ved deres Voldsgerninger, men maatte
n. A. tage sin Tilflugt til Frankrig. Som
Bladredaktør angreb han heftig Kejserdømmet og
knyttede sig til Internationale, da han 1869
skulde fængsles for sin Optræden, paaberaabte
han sig sin nordamerikanske Statsborgerret og
blev derefter landsforvist. Han vendte tilbage
efter Kejserdømmets Fald 1870 og søgte først i
Lyon, siden i Marseille, at oprette en
socialistisk Republik, men fordreves begge Steder
af Forsvarsregeringens Mænd. Febr 1871 kom
han til Paris og blev 1. Apr. Leder af
Kommunens Tropper, men efter en Maaneds Forløb
afsat og fængslet; han kom fri ved Stadens
Indtagelse og undkom til Udlandet efter at
have holdt sig skjult i 5 Maaneder, men blev
dødsdømt 1872 og kunde derfor først vende
tilbage efter Amnestien 1880. I Mellemtiden
opholdt han sig mest i Schweiz som Maler; dog
gjorde han 1878 Tjeneste i den tyrk. Hær. Hans
Ophold i Frankrig varede ikke længe, fordi han
søgte at forlede Soldaterne til Mytteri, og han
maatte flygte for at undgaa en Fængselsstraf.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
