Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Clothilde, ital. og fr. Prinsesse, (1843-1911) - Clotho, se Moirer - clôture, i det fr. Retssprog Betegnelse for Afslutning af Kamrenes Møder - clou (fr.), Søm. Effektnumret i et Skuespil, paa en Udstilling etc., »Trækplaster« - Clouet, François, fr. Maler, (f. 1522-1572) - Clough, Arthur Hugh, eng. Digter,(1819-1861) - Cloustonit, en Varietet af Jordbeg (Asfalt), som forekommer i en blaa Kalksten ved Ingariess paa Orkney-Øerne - Clovio, Giulio, kaldet Macedo, ital. Miniaturmaler, (1498-1578)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Clementine, Datter af Leopold II; hendes egen
Datter, Marie Lætizia, ægtede 1888 sin Morbroder,
Hertug Amadeo af Aosta, tidligere Konge i
Spanien.
E. E.
Clotho [-to] se Moirer.
clôture [klo’ty.r], i det fr. Retssprog
Betegnelse for Afslutning af Kamrenes Møder. Det
er Republikkens Præsident, hvem Retten
tilkommer at slutte Kamrenes Samling; dog kan
han ikke gøre det, før Kamrene har været 5
Maaneder sammen.
I det eng. Retssprog kaldes denne endelige
Afslutning af Kamrenes Forhandlinger og Slutn.
af Samlingen prorogation. c. bet. derimod her
en særlig Form for en enkelt
Parlamentsforhandlings Afslutning, der indførtes 1882 for at
forhindre Obstruktion. Den egl. c. bet. et
Andragende paa Afslutning af Debatten, der paa
Engelsk lyder that the question be now put.
Det kan til enhver Tid stilles af ethvert
Medlem, og der bliver straks stemt over det,
dersom Formanden ikke afviser det som en
Krænkelse af Mindretallets Ret til at udtale sig. Det
bliver hyppig anvendt. En anden Form for c.,
c. by compartments, den saakaldte Guillotine,
betegner en Form for Afkortning af Debatten,
idet der kun maa tales en vis bestemt Tid om
ethvert Afsnit, og hver Taler derfor kun faar
5, 10 ell. lidt fl. Minutter. Det bestemmes i
Forvejen, at Sagen skal afsluttes paa en
bestemt Dag, og paa den sidste Dag bliver de
endnu ikke drøftede Afsnit af Billen
simpelthen læst op og sat til Afstemning. Ved de
aarlige Behandlinger af Finansloven bliver den
regelmæssig anvendt.
K. B.
clou [klu] (fr.), Søm. Effektnumret i et
Skuespil, paa en Udstilling etc., »Trækplaster«.
Clouet [klu’æ], François, fr. Maler, f.
før 1522 i Tours, d. 1572 i Paris, var Søn af
den nederlandske til Frankrig indvandrede
Maler Jean (Jehan) C. - C., der ligesom
Faderen, efter dennes Fornavn, blev kaldet
Jehannet ell. Janet (Jannet), og som 1541
fik fr. Borgerret, arvede sin Faders Stilling som
Hofmaler og Kammertjener og beklædte
denne Post ogsaa under Henrik II, Frants II og
Karl IX. I Egenskab af Hoffets Maler blev han
benyttet til alskens Arbejde. Sin Berømmelse
har han dog vundet ved sine, ogsaa af
Samtiden højt priste, Portrætter. Mange af disse,
der tidligere gik under C.’s Navn, har senere
Tiders Forskning henført til C.’s Skole. Hans
Kunstnerfysiognomi staar derfor med lidt
udviskede Træk, men viser dog fl. sikre
Karaktermærker: et meget omhyggeligt, redeligt og
sanddru Fremstillingssæt, der stiller een Ansigt
til Ansigt med den gengivne Personlighed, en
klar Kolorit med ofte fremtrædende Sølvtone,
uden stærke Skygger, saa at Figurerne
udfolder sig lidt fladt paa Billedfladen. Hans
Kunst udviser Lighedspunkter med Holbein’s.
Til hans autentiske Portrætter hører Billederne
af Karl IX og Elisabeth af Østerrig i Louvre i
Paris, Apoteker Cutte (smst.) og »Dame i Bad«
(Cook’s Saml. i Richmond). Andre Værker, der
henføres til ham ell. hans Skole, er: Katharina
af Medici med hendes fire Børn, Howard Castle
i England, Karl IX i Hofmus. i Wien, en Suite
paa over 50 Portrætter i sort og rødt Kridt af
Medlemmer af det fr. Hof etc. etc. (Litt.:
Bouchot, Les C. [1892];
Moreau-Nélaton, Les C. [1908]; A. Germain, Les C.
[1906]).
A. Hk.
Clough [k£ãf], Arthur Hugh, eng. Digter,
f. i Liverpool 1. Jan. 1819, d. 13. Novbr 1861.
1823 udvandrede C.’s Fader med sin Familie
til Amerika; men Sønnen blev sendt tilbage til
England, da han var 9 Aar gl, og blev derefter
opdraget i Rugby under den berømte Dr.
Arnold’s Ledelse. 1837 kom han til Oxford, hvor
han forblev til 1848, da han ikke længere kunde
samstemme med de herskende religiøse
Anskuelser. Efter et Ophold i Italien, hvor han
bl. a. skrev Digtet Easter Day (1849), modtog
han en Ansættelse ved Univ. i London; men
1852 udvandrede han til Amerika, nedsatte sig
i Cambridge (Massachusetts) og helligede sig i
nogen Tid udelukkende til litterært Arbejde.
Et Tilbud om en Post som Eksaminator kaldte
ham imidlertid atter tilbage til Fædrelandet.
1861 besøgte han igen Italien i Haab om at
genvinde sit noget svækkede Helbred, men han
døde i Firenze, paa hvis protestantiske
Kirkegaard han ligger begravet. Hans Produktion er
ikke meget omfattende: The Bothie of
Toberna-Vuolich, en højlandsk Idyl (1848),
Ambawalia (1849) og Amours de Voyage, der blev til
i Rom, er hans vigtigste Værker. C. var,
medens han levede, kun kendt inden for en
snævrere Kreds; det var først, da hans Poems 1863
blev udgivne med en kort Levnedsskildring af
F. T. Palgrave, at en større Interesse blev vakt
for ham. 1869 blev Poems and Prose Remains
med et Udvalg af hans Breve og en Biografi
udg. af hans Hustru, og 1871 udkom hans Poems
and Essays med Levnedsbeskrivelse af J. A.
Symonds. C. var en ærlig, sandhedssøgende
Natur; hans Digte afspejler hans Tanker over
religiøse Spørgsmaal, hans Tro og Tvivl; de er
mandige og noble, men ikke sjælden tunge og
uklare, og har været Genstand for højst forsk.
Bedømmelser inden for de forsk. Lejre. (Litt.:
S. Waddington, A. H. C. [1883] og A. H. C.,
Memoirs [1897]).
(C. K). I. O.
Cloustonit, en Varietet af Jordbeg (Asfalt),
som forekommer i en blaa Kalksten ved
Inganess paa Orkney-Øerne.
(N. V. U.). O. B. B.
Clovio [’klåvio], Giulio, kaldet Macedo,
ital. Miniaturmaler, f. 1498 i Grizane i Kroatien,
d. 1578 i Rom. Søn af en Makedoner kom han
1516 til Italien, lærte af Giul. Romano at male
med Limfarver, gik snart helt over til
Miniaturmaleriet, virkede en Tid i Ungarn under
Ludvig II, fra 1526 atter i Italien, hvor han havde
formaaende Velyndere (Kardinal Farnese m. fl.);
en kort Tid sp. Fange (efter Roms Plyndring)
gik han derefter i Kloster (S. Rufino), men fik
p. Gr. a. en Benlidelse Dispens af Kardinal
Grimani til at træde ud igen. Fra 1561 levede C.
i Rom og døde i Palazzo Farnese. C. nød stort
Ry som Illuminator; han illuminerede en
Mængde Messe- og Bønnebøger. Mange af hans
Miniaturkompositioner var direkte Efterligninger
af Rafael’s, Michelangelo’s o. a.’s Værker, ofte
overdrevne i Figurstilen og overlæssede, med
tunge Renaissance-Omramninger, men
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
