Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cleckheaton (Clackheaton), Fabrikby i Yorkshire (England) - Clédat, Léon, fr. Sprogforsker, f. 1851 - Clee-Hills, Højdedrag i Vestengland, Shropshire - Cleethorpes, Badested i Østengland (Lincolnshire) - Clegg, Samuel, eng. Opfinder og Tekniker (1781-1861) - Clémanges, Matthæus Nicolaus de, fr. Teolog (1360-1434?) - Clematis L. (Skovranke)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Clédat [kle’da], Léon, fr. Sprogforsker, f.
4. Febr 1851. Studerede ved École des Chartes
i Paris (1871-74) og blev 1876 udnævnt til Prof.
i middelalderlig fr. Sprog og Litt. ved Univ. i
Lyon. Han har udgivet en Rk. forsk. fr.
Grammatikker, en fr. etymologisk Ordbog (1913),
adskillige Afh. og Arbejder vedrørende ældre fr.
og provençalsk Litt. og desuden grundlagt (1886)
Tidsskriftet Revue de Philologie française et
provençale, som han stadig redigerer.
Kr. N.
Clee-Hills [’k£i.-’hi£z], Højdedrag i
Vestengland, Shropshire, begrænser Severn-Dalen
paa højre Side og hæver sig til 546 m.
G. Ht.
Cleethorpes [’k£i.þåəps], Badested i
Østengland (Lincolnshire) ved Nordsøen, 4 km SØ. f.
Grimsby, har stærkt besøgte Søbade og (1911)
sammen med det nærliggende Thrunscoe 21417
Indb.
G. Ht.
Clegg [k£eg], Samuel, eng. Opfinder og
Tekniker (1781-1861), Elev af Stenkulsgassens
første Foregangsmand Wm. Murdoch, har
navnlig haft Bet. for den første Udvikling af
Anvendelsen af Stenkulsgas til Belysning (se under
Kulgas). Det var mest tekn. Forbedringer og
praktiske Apparater, C. udtænkte, og det med
saa gennemført Snille, at fl. af disse, f. Eks.
Gasmaaleren, som han opfandt c. 1815 i
Forening med John Maldam, endnu bruges,
hvilende paa samme Hovedprincip, om end i
moderniseret Skikkelse.
R. T.
Clémanges [kle’mã.з], Matthæus
Nicolaus de, fr. Teolog (1360-1434?), var Discipel
af Pierre d’Ailly og Gerson. Som Rektor for
Paris-Univ. (fra 1393) spillede han en
Hovedrolle i dettes Kamp mod Pavesøndringen. P. Gr.
af, at han 1407 gik til Avignon som Benedikt
XIII’s Sekretær, kom han en Tid i spændt
Forhold til Univ. Fra 1408 levede han stille i et
Karteuserkloster, hvorfra han 1421 vendte
tilbage for at forsvare den gallikanske Kirkes
Rettigheder. Største Parten af C.’s Værker er
udg. af J. Lydius (Leyden 1613, I-II). (Litt.:
Müntz, N. C., sa vie et ses écrits [Strassburg
1846]).
L. M.
Clematis L. (Skovranke), Slægt af
Ranunkelfamilien, Stauder ell. klatrende Buske med
modsatte og enkelte, men oftest trekoblede ell.
fjerdelte Blade, hvis Stilk uddannes til
Slyngtraad; hos nogle Arter C. bliver ogsaa
Endesmaabladet omdannet dertil. Blomsterne, der
sidder enkeltvis ell. i kvastformede Stande, har
oftest 4 kronbladagtige Blosterblade med foldet
klaplagt Knopleje. Frugterne er Nødder, der
hyppig bærer en langt udvoksende og haaret
Griffel. Omtr. 170 Arter i alle tempererede Egne;
nogle har skarpe, blæretrækkende Stoffer, en
Mængde dyrkes som Prydplanter (se ndf.).
A. M.
Blandt Stauder kan nævnes C. integrifolia L.,
Sydeuropa, 50-60 cm høj, C. Davidiana,
Dcne., Kina, 1 m høj, og C. erecta All.,
Sydeuropa, 1,20 m høj. Blomsterne er hos de to
første blaa ell. violette, hos sidstnævnte
gullighvide; af denne findes tillige en Varietet med
fyldte Blomster. Af langt større Bet. er de
som Slyngplanter dyrkede. C. Vitalba L.,
Europa, har grønlig-hvide og temmelig uanselige
Blomster, samlede i en Top, og Frugterne
bærer i Spidsen lange, haarede Grifler, der ogsaa
er en Pryd for Planten. Den er meget stærkt
voksende og kan blive indtil 16 m høj, hvorfor
den egner sig til Dækning af Lysthuse,
Verandaer o. l. C. Viticella L., Sydeuropa, har aabne,
klokkeformede og enlige, violetrøde ell. blaa
Blomster. Planten bliver ikke saa stor som
foregaaende, kun indtil 5 m. C. coccinea Engelm.
Nordamerika, med cinnoberrøde Blomster, bliver
kun 2-4 m høj og er i det hele mindre yppig
i Vækst end de foregaaende. C. patens Morr. &
Dcne. har langstilkede Blomster, c. 12 cm i
Gennemsnit, med 8 elliptiske Blosterblade af
blegblaa Farve. C. lanuginosa Lindl. har 6-7 brede
Blosterblade af en azurgraa Farve, og
Blomsterne er over 12 cm i Gennemsnit. C. florida
Thunbg. har ligesom foreg. 6-7 brede
Blosterblade, der er bredt tilspidsede og af grønlighvid
Farve. De 3 sidstnævnte er hjemmehørende i
Japan og Kina, hvor de fra gl Tid har været
dyrkede; derfra er der i den nyere Tid, navnlig
af Siebold, indført en stor Mængde Varieteter
til Europa, ogsaa nogle med fyldte Blomster.
Ved Krydsning mellem disse indbyrdes og med
C. Viticella er der nu tiltrukket en Mængde
Former, som alle udmærker sig ved deres store,
pragtfulde Blomster og smukke Løv. Farven kan
variere fra hvid (Marie Boisselot), blaa
(Hildegard Späth), violet (La France) til mørkepurpur
(velutina purpurea). Hyppigst er Blomsterne
enkelte, men kan ogsaa være fyldte (Duchess of
Edinburgh, hvid; John Gold Veitch, blaa).
Endelig kan der være betydelig Forskel paa
Blomsternes Størrelse; i denne Henseende udmærker
sig f. Eks. Hildegard Späth, La France o. fl. De
storblomstrede Varieteter egner sig bedst til
Dækning af Mure ell. til Plantning ved
fritstaaende Espalier. De er ikke fuldstændig haardføre
 |
Clematis lanuginosa candida. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
