Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 19 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - citere (lat.) - citerior (lat.) - Cither (tysk Zither) - Citigradæ, se Jagtedderkopper - citissime, se cito - Citium, By paa Cypern, se Kition - Citlaltepetl, se Orizaba - cito - Citokromi - citoyen - Citraconsyre (Metylmaleinsyre) - Citraga - Citral, Geranial

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

citere (lat.), forelægge, navnlig for Retten,
indstævne; anføre ordret et Sted af en Bog e. l.,
henvise til et Sted i en Bog.

citerior (lat.), dennesidig; alm. i Romernes
geogr. Navne, f. Eks. Gallia c., Gallien paa
denne (ɔ: Roms) Side af Alperne, Hispania c., den
nærmeste af de to sp. Prov., modsat Gallia,
Hispania ulterior. Jfr cis.
A. B. D.

Cither (tysk Zither) er et Strengeinstrument,
hvis Oprindelse gaar tilbage til den graa Oldtid,
men som i Tidernes Løb har undergaaet utallige
Forandringer. Den moderne C. - som navnlig
forekommer i Spanien, Tyrol, Steiermark o. a.
tyske Bjergegne - bestaar af en flad
Resonanskasse (c. 1/2 m lang og 1/4 m bred), over hvilken
der er udspændt et stort Antal Strenge (30-42),
af hvilke de 5 (Melodistrengene) er stemte i

noder

og løber over et
Gribebræt, der begrænser Instrumentets ene
Langside, medens de andre (Bas- og
Harmonistrengene) er stemte i Kvinter og Kvarter fra
(enstrøget) f’ til (Kontra) ,Fis. C. spilles, idet Bas-
og Harmonistrengene anslaas med Fingrene,
medens Melodistrengene anslaas ved Hjælp af en
med en lille Stift forsynet Fingerring af Ben,
Horn ell. Metal, der anbringes paa højre Haands
Tommelfinger. Under Spillet ligger Instrumentet
fladt ned paa et Bord, En større og dybere stemt
Art af C. er Bas- ell. Elegi-C. En Afart af den
alm. C., der ogsaa kaldes Slag-C., er den
saakaldte Stryge-C., paa hvilken de paa
Gribebrættet anbragte Strenge ligger saa meget højere end
de andre, at de kan stryges med en Bue. -
C.’s Oprindelse maa vel føres tilbage til det gl.
gr. Instrument Kithara, der ogsaa - baade hvad
Navn og Konstruktion angaar - er at betragte
som Forbilledet for den middelalderlige Guitar
(sp. Guitarra, tysk Quintern), der opr. var en
mindre Art af Lutten, men senere fik en flad
Resonanskasse, og gik over til vor moderne
Guitar.
S. L.

Cither.

En Tyrolercither fra 18 Aarh.

Citigradæ, se Jagtedderkopper.

citissime, se cito.

Citium, By paa Cypern, se Kition.

Citlaltepetl, se Orizaba.

cito, lat., »hurtig«, »haster« (gammeldags
Paaskrift paa Breve og Recepter); stærkere
citissime, »hurtigst muligt« (ligesaa).

Citokromi (af lat. cito, hurtig, og gr. kroma,
Farve), en af Dr. E. Albert i München udtænkt
Maade at fremstille flerfarvede Billeder paa. Den
har stor Lighed med Trefarvetrykket. Der
bruges 3 Trykplader, for gult, rødt og blaat, og en
fjerde, der trykker med sort Farve for at give
Kraft. Trykpladerne anvendes i flg. Orden: sort,
rød, blaa og gul, og Trykningen sker, medens
Farven xfra det foregaaende Tryk endnu er vaad.
Retouche undgaas derved, at der tillige med de
enkelte Negativer bruges fotografisk fremstillede
Korrekturplader.
C. E. A.

citoyen [sitwa’jæ] (fr.) betyder egl.
stemmeberettiget Indbygger i en Bykommune, cité, men
i 18. Aarh. blev man under Indflydelse af rom.
Forestillinger fortrolig med Ordet som
Benævnelse for enhver Borger i en fri Stat, og i
Revolutionstidens Lovgivning afløste det overalt
det tidligere sujet, Undersaat. De ivrige
Revolutionsmænd, der regnede selskabelige
Høflighedsformer for Udslag af Frygt og
Undertrykkelse, ivrede tillige for, at man i Tiltale og
Omtale skulde sige c. og citoyenne i St f. Monsieur
og Madame, og 1792 paabødes dette ved et
Dekret. Allerede i Direktorietiden gik det dog af
Brug i daglig Tale, og under Kejserdømmet
forsvandt det ogsaa i officiel Stil.
P. L. M.

Citraconsyre (Metylmaleïnsyre),
CH₃.C₂H(CO₂H)₂.
Anhydridet dannes ved Destillation
af Citronsyre; opløses det i Vand, gaar det
efterhaanden over til C., der krystalliserer i
klare, henflydende monokline Prismer,
Smeltepunkt 80° C. spaltes ved Destillation i Vand og
Citraconsyreanhydrid. Koges den
med Natronlud, gaar den over til
Itaconsyre, og derefter til Mesaconsyre, der
begge er dens Isomere.
(O. C.). R. K.

Citraga (»malet«), et Tegn, som Inderne
maler paa Bryst og Pande med rødt
Sandeltræ ell. Aske af Komøg ell. hellig Jord, for at
antyde den religiøse ell. filos. Sekt, som de
bekender sig til. Malingen foretages hver Dag
efter de sædvanlige Afvaskninger under
Fremsigelse af særlige Bønner. Jfr Hinduisme.
(S. S.). D. A.

Citral, Geranial, (CH₃)₂C.CH.(CH₂)₂CCH₃:
CH.CHO, tidligere ogsaa fejlagtig benævnt
Rhodinal og Likareal, er en Kamferart, der
forekommer i Rosenolie, Citronolie, Verbenaolie
o. l. C. koger ved alm. Tryk, ikke uden
Sønderdeling, ved 224-228°, ved 20 mm Tryk ved
117-119° og har Vægtfylde 0,889. Det
sædvanlige C. er en Blanding af to Isomere, Geranial
og Neral, der kan adskilles, idet Geranial
reagerer lettere med en alkalisk
Cyaneddikesyreopløsning end Neral. C. spaltes med vandige
Opløsninger af Alkalier i Acetaldehyd og
Metylheptenon, med Syrer under Dannelse af
Cymol.
R. K.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>