Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 18 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cisterne - Cisternino, By i Syditalien, Prov. Bari delle Puglie - Cisticola, se Græssmutte - Cistophorus - Cistudo, se Sumpskildpadder - Cistus L., Slægt af Soløjefam - Citadel - Citadelskib - Citant - Citarin - Citat (lat.) - Citation, d. s. s. Stævning - Citationstegn, se Anførselstegn - citato loco - cité - Citeaux(lat. Cistercium), Landsby i det østlige Frankrig, Dept Côte-d'Or

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sædvanlig for en enkelt ell. nogle faa
Bygninger, undertiden dog ogsaa for mindre Byer. C.
har i Modsætning til Brønde en i Forhold til
deres Størrelse ret ringe Dybde og maa, naar
de ikke er tilvejebragte i fuldkommen fast og
vandtæt Jord, baade i Bund og Sider være
beklædte med et for Vand uigennemtrængeligt
Materiale som Murstensmurværk ell. Beton. Da
Regnvand, der kommer fra f. Eks. Gaarde og
Tage, navnlig det under et Regnskyl først
afløbende Vand, ikke er meget rent, lader man
ofte Regnvandet passere særlige Overfald, før
det naar C., saaledes at f. Eks. det fra et Tag
kommende Regnvand først træder ind i
Ledningerne til C., efter at det paagældende Regnskyl
har varet saa længe, at det har skyllet Taget
nogenlunde rent. Ganske rent Vand kan man
dog aldrig vente at faa samlet i en C., som
derfor kun bør anvendes til Forsyning med
Drikkevand, hvor saadant af virkelig god
Beskaffenhed praktisk set er umuligt at fremskaffe
ad anden Vej.
Fr. V. M.

Cisternino [t∫i-], By i Syditalien, Prov. Bari
delle Puglie, ligger 45 km NV. f. Brindisi. (1911)
3500 Indb. og som Kommune 7650.
H. P. S.

Cisticola, se Græssmutte.

Cistophorus (af gr. κιστοφόρος),
»Cistabærer«, antik Sølvmønt, en Tetradrachme, dog
af ringere Vægt, c. 12 1/2 gr. Den udprægedes
fra c. 200 f. Kr. i forsk. Byer i det
pergamenske Lilleasien: Pergamos, Efesos, Tralles,
Apameia, Laodikeia dg bar bacchiske Symboler,
navnlig Cista mystica (s. d.).
Udmøntningen fortsattes længe efter, at de pergamenske
Lande 133 f. Kr. var komne under Rom, men
forsynedes med rom. Embedsmænds Navne.
Endnu Antonius’ og Octavias Navne findes paa C.
Det her afbildede Stykke fra Apameia viser
paa Adversen Cista mustica med en Slange,
omgivet af en Vedbendkrans, paa Reversen et
Kogger og 2 Slanger, samt 2 Fløjter, vel en
Hentydning til, at Byen laa ved Floden Marsyas;
Indskriften foroven: M. CICERO-M. F. PROCOS
betegner Mønten som præget under Cicero’s
Prokonsulat.
H. A. K.

Cistophorus (1/1); 11,82 g.

Cistudo, se Sumpskildpadder.

Cistus L., Slægt af Soløjefam., Urter,
Halvbuske ell. Buske med hele og oftest modsatte
Blade; hyppig er de forsynede med bløde og
klæbrige Haar. Blomsterne sidder enkeltvis ell.
i faablomstrede Kvaster; de har store, hvide,
rosa ell. purpurfarvede Kroner. C. 50 Arter i
Middelhavslandene; mange stedsegrønne. Af
nogle, især af C. creticus L., faas en
vellugtende Harpiks, der gaar i Handelen under Navn
af Ladanum (s. d.). C. ladaniferus L. er en
temmelig høj Busk, der vokser i Spanien, hvor
den paa Sierra Morena er ganske dominerende
i en Udstrækning af mange Kvadratkilometer,
Portugal og Sydfrankrig; dens Kronblade er
hvide ell. har sortrøde Pletter ved Grunden.
Ogsaa denne Art giver Ladanum. Den er Spaniens
Vaabenblomst.
A. M.

Citadel ell. Kastel er et mindre, lukket
Fæstningsværk, der findes ved næsten alle
ældre Fæstninger. Til C. kunde Fæstningens
Besætning trække sig tilbage, naar den var
fordrevet fra Hovedvolden, enten for at fortsætte
Forsvaret ell. for at samle sig til et Udfald. C.
var derfor altid forsynet med mindst to
Hovedadgange, af hvilke den ene førte ind mod
Fæstningsbyen, den anden ud mod Forterrainet (smlg.
Sjællands- og Norgesporten i C. Frederikshavn
i Kbhvn), medens der mod Bysiden ved Hjælp
af en Demarkationslinie var dannet et
ubebygget Bælte, Esplanade, saaledes at der var
frit Skud til alle Sider; herved opnaaedes
tillige, at man fra C. i Tilfælde af indre
Uroligheder kunde holde Befolkningen i Tømme.
Sch. P.

Citadelskib, en ældre Betegnelse for et
Panserskib af Kasematskibstypen.

Citant (af lat. citare, at stævne), en navnlig
i Praksis benyttet Betegnelse for den, der
anlægger en civil Sag. Modparten kaldes da gerne
»Indstævnte«. I Lovgivningen betegnes de
samme Personer i Reglen ved Udtrykkene:
Sagsøger og Sagsøgte. - Naar C.’s Søgsmaal mødes
med et Kontrasøgsmaal fra Indstævntes Side,
kaldes førstnævnte Hovedcitanten, sidstnævnte
Kontracitanten.
E. T.

Citarin, Na₂C₇H₆O₇, er Natronsaltet af
Metylencitronsyre, der faas ved at opvarme
Formaldehyd med Citronsyre. Det er et hvidt Pulver,
der er letopløseligt i Vand, og som bruges som
Lægemiddel mod Gigt og Blærelidelser i Doser
paa 2 g.
E. K.

Citat (lat.), et ordret anført Sted af en Forf.,
paa Tryk i Alm. fremhævet ved Anførselstegn.
Særlig berømte og alm. Citater kaldes »bevingede
Ord«.
Cl. W.

Citation, d. s. s. Stævning.

Citationstegn, se Anførselstegn.

citato loco (forkortet c. l.) (lat.), paa
anførte Sted.

cité [si’te] (fr., eng. city, ital. cittá, af lat.
civitas) bet. By og bruges gerne om den ældre
Del af Byen, men i visse Byer er det saa at sige
blevet Egennavn; saaledes er C. Seineøen i
Paris, og City i London Navn for de ældste Dele
af disse Byer. Undertiden bruges C. ogsaa som
Navn for Borgerskabet ell. Kommunen.
G. Ht.

Citeaux [si’to] (lat. Cistércium), Landsby i
det østlige Frankrig, Dept Côte-d’Or, Arrond.
Beaune (Bourgogne), 25 km S. f. Dijon, har c.
300 Indb. og er bekendt p. Gr. a. det
nærliggende Abbedi C. (Cistercium), der stiftedes 1098 af
Abbed Robert, og som har givet
Cistercienserordenen dens Navn. I Klosterkirken, der
ødelagdes under Revolutionen, fandtes de ældre
burgundiske Hertugers Grave. De af Klostrets
Bygninger, som er tilbage (18. Aarh.), huser
nu en Agerbrugskoloni, for unge Forbrydere.
G. Ht.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>