Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 13 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cirkel (lat. circulus) - Cirkel i Kronologien, se Cyklus - Cirkel (Prisme-C. ell. Pistors C.) - Cirkelbevis ell. Diallel - Cirkelpunkterne (mat.), se projektiv Metrik - Cirkelsav, se Rundsav - Cirklens Kvadratur, se Cirkel - Cirkulation, Opvarmning ved C., se Opvarmningsanlæg - cirkulere - cirkulær, d. s. s. cirkelformet - cirkulær, Betegnelse for Sygdomme, hvis Symptomer viser en periodisk Tilbagevenden - Cirkulærakkreditiv - Cirkulære (af fr. circulaire) - cirkulære Funktioner - Cirkulærkreditbrev, d. s. s. Cirkulærakkreditiv - Cirkulærnote - Cirkulær polarisation, se Polarisation, Lysets - Cirkumcisio - Cirkumfleks - Cirkummeridianhøjder - cirkumpolar - Cirkumpolarstjerner

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

til 96-Kanten), men Oprindelsen til enkelte af
dem, f. Eks. det indiske sqrt(10), er vanskelig at
forstaa. Foruden at søge saadanne tilnærmede
Bestemmelser af C.’s Areal beskæftigede man
sig ogsaa med den under Navnet C.’s
Kvadratur berømte Opgave: at konstruere et
Kvadrat, hvis Areal er = C.’s. Umuligheden af
denne Opgaves Løsning ved Passer og Lineal
er først i de sidste Aar blevet bevist af
Tyskerne Lindemann (1882) og Weierstrass (1885). En
tilnærmet Bestemmelse ved
Konstruktion af Periferiens Længde,
hvorved Fejlen er omtr. 1/2 / 100000 af Diametren,
er flg.: AB er en Diameter i en C. med
Centrum O. Om A som Centrum slaas en C.
gennem O, der skærer den givne i C; om C som
Centrum slaas en Cirkel gennem A, der skærer
den forrige i O og D. Paa den forelagte C.’s
Tangent i A afsættes dens Radius 3 Gange fra
Tangentens Skæringspunkt med OD hen til den
Side, hvor A ligger. Kommer man derved til
Punktet F, er BF omtr. = den halve Periferi.
Om andre Metoder henvises til Chr. Nehl:
»Graphische Rektificationen von Kreisbögen«. En Del
af en C. begrænset af to Radier og en Bue
kaldes et Cirkeludsnit ell. en
Cirkelsektor, OACB; er Buens Gradeantal = g, er dens
Længde = gπr/180 og Udsnittets Areal gπr²/360.
Den Del af en C., der begrænses af en Korde
og dennes Bue, kaldes et Cirkelafsnit
eller Cirkelsegment, ACB; dens Areal
er = r²(πg/360 +/- 1/2 sin g°), hvor der skal læses
+ ell. -, efter som Buen er mindre ell. større
end en Halvcirkel.
Chr. C.

Cirkel i Kronologien, se Cyklus.

Cirkel (Prisme-C. ell. Pistors C.), nautisk
Instrument, opfundet af den danske
Videnskabsmand Ole Rømer, forbedret af Franskmanden
La Borda 1775, benyttes til Søs til Maaling af
Maanedistancer, af større terrestriske Vinkler,
Sol- og Stjernehøjde, særlig ved Maaling over
kunstig Horisont. C. er konstrueret efter samme
Princip som den alm. Sekstant (s. d.), men
adskiller sig fra denne ved, at der kan maales
større Vinkler (over 120°) med den; i St f. et
Spejl har C. et slebet Glasprisme, i hvilket det
reflekterede Billede af den Genstand, man vil
maale til, bliver klarere end i Sekstantens Spejl.
H. E.

Cirkelbevis ell. Diallel (διάλληλα) er et
Bevis, i hvilket det, der skulde have været
bevist, allerede er forudset i Præmisserne.
A. T-n.

Cirkelpunkterne (mat.), se projektiv
Metrik.

Cirkelsav, se Rundsav.

Cirklens Kvadratur, se Cirkel.

Cirkulation, Opvarmning ved C., se
Opvarmningsanlæg.

cirkulere (lat.), være i Omløb, gaa rundt.

cirkulær, d. s. s. cirkelformet.

cirkulær, Betegnelse for Sygdomme, hvis
Symptomer viser en periodisk Tilbagevenden.
Anvendtes tidligere som Betegnelse for visse
Sindssygdomme, især den saakaldte
manio-depressive Psykose, hvor Perioder med Melankoli
veksler med Perioder med Eksaltation.
K. H. K.

Cirkulærakkreditiv, Rundrejseakkreditiv og
forsk. lgn. Betegnelser benyttes om Akkreditiver,
hvorved en Person bemyndiges til at hæve
Penge indtil et vist Beløb hos forsk. Personer
(navnlig Bankhuse), der bor i forsk. Byer. C.
benyttes meget af Folk, der foretager Rejser og ikke
ønsker at have for mange kontante Penge hos
sig.
(E. M.). C. Th.

Cirkulære (af fr. circulaire), Rundskrivelse,
Skrivelse rettet til fl. (enten ved successiv
Omgang ell. ved direkte Tilsendelse af et, oftest
trykt, Eksemplar af C. til hver især) om een og
samme Sag. C. vedk. Adm. udgaar ikke sjælden
fra de forsk. Ministerier til Amtmændene og
Underøvrighederne.
(C. V. N). P. J. J.

cirkulære Funktioner kaldes i Matematikken
Funktionerne arc (sin. = x), arc (cos. = x)
o. s. v., hvilke betegner den Bue ell. Vinkel,
hvis sin., cos. o. s. v. er = x.
Chr. C.

Cirkulærkreditbrev, d. s. s.
Cirkulærakkreditiv.

Cirkulærnote kaldes i det diplomatiske Sprog
en fra et Lands Regering udgaaet Note, der er
bestemt til i ligelydende Udtryk at meddeles
dets Gesandter og Afsendinge ved fremmede
Hoffer og efter Omstændighederne bringes til
disse Hoffers Kendskab
(C. V. N.). P. J. J.

Cirkulærpolarisation, se Polarisation,
Lysets.

Cirkumcisio, Operation, hvorved Forhuden
afskæres enten for at fjerne en tilstedeværende
Misdannelse ell. Lidelse, især Forsnævring (se
Fimosis), ell. af rituelle Hensyn hos nogle
Folkeslag (se Omkærelse).
E. A. T.

Cirkumfleks (lat. [accéntus] circumfléxus),
»den omdrejede Accent«, en Oversættelse af det
gr. ή βαρεια πρoσωδία som Benævnelsen paa en
ejendommelig mus. Tone (»totoppet« ell.
»sammensat« Tone) og paa Tegnet derfor (~). Paa
Fransk bruges en lidt anden Form (^), l’accent
circonflexe, i Reglen som Tegn paa, at en Lyd er
bortfalden. I moderne sprogvidenskabelige
Værker bruges tit dette sidste Tegn (^) for at angive
Vokallængde; dette stammer væsentlig fra en i
gl. Haandskrifter brugelig Modifikation af
Længdetegnet (eller -’). Se i øvrigt Accent.
O. Jsp.

Cirkummeridianhøjder kaldes de
Stjernehøjder, man observerer i Nærheden af
Meridianen for deraf ved Beregning at finde den
sande Højde i Meridianen. C. er meget
bekvemme for at bestemme et Steds Bredde ell.
Polhøjde og benyttes især, naar man ikke har fast
opstillede Instrumenter til sin Raadighed. C.
maa ikke forveksles med korresponderende
Højder (s. d.).
J. Fr. S.

cirkumpolar kaldes den Himmelegn omkring
Polen, der under Himmelhvælvingens daglige
Omdrejning altid er over et Steds Horisont.
J. Fr. S.

Cirkumpolarstjerner kaldes de Stjerner,
som ikke gaar ned for et bestemt Sted.
Betingelsen herfor er, at Stjernernes Afstand fra
Polen (Poldistance) er mindre end Stedets
Polhøjde eller Bredde. Man kan observere disse

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>