Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cinq-Mars, Henri Coiffier de Ruzé, Marquis de, Ludvig XIII af Frankrigs Yndling (1620-1642) - Cinquecentister, se Cinquecento - Cinquecento - Cinquefronde, By i Syditalien - Cinque Ports - Cinti-Damoreau, se Damoreau - Cintra, By i Portugal - Ciona, se Søpunge - Cione, A., se Orcagna - Ciotat, La, provencalsk Cioutat d.v. s. Byen, By i det sydøstlige Frankrig - Cipaquira, se Zipaquira - Cipariu, Timoteiu, rum. Sprogmand (1805-87) - Cipipamel, se Kassava - Cipolla, Carlo, Greve, ital. Historiker, f. 1854 - Cipollin, ital. cipolino
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
for et Kompagni af det kgl. Livregiment og
forstod at vinde Kongens Gunst i den Grad, at han,
endnu knap 19 Aar gl, udnævntes til
Overstaldmester. Den ærgerrige Yngling vilde dog ikke
nøjes med sin Hofstilling; han vilde være
Hertug og Pair, stræbte efter Giftermaal med
Prinsessen Marie Gonzaga og vilde udøve baade
politisk og milit. Indflydelse. Da Richelieu
haanlig afviste alle hans Ønsker, besluttede C. at
styrte selve Kardinalen; han vidste, at dennes
Person var Kongen imod, og forbandt sig nu
baade med Kongens Broder, Hertug Gaston af
Orléans, og andre misfornøjede Stormænd med
det Maal at myrde Richelieu; ja, han traf
ligefrem Aftale med Rigets Fjender, Spanierne, om
at støtte Forehavendet med Vaabenmagt; til
Gengæld skulde Frankrig tilstaa Spanien en
gunstig Fred. Sammensværgelsen blev opdaget,
og den allerede dødssyge Richelieu for frem
mod Deltagerne med den største Haardhed.
Orléans reddede sit Liv ved at forraade C.’s
forræderske Forbindelser, og baade denne og hans
nærmeste Fortrolige, de Thou, blev dømte til
Døden og henrettede i Lyon 12. Septbr 1642;
Hertugen af Bouillon fik først sin Frihed, da
han afstod sit uafhængige Fyrstendømme Sedan.
Alfred de Vigny har skildret C.’s Skæbne i sin
velkendte Roman: C. ou une conjuration sous
Louis XIII.
Kr. E.
Cinquecentister [t∫iŋkwt∫en-], se
Cinquecento.
Cinquecento [t∫iŋkw’t∫ænto] (ital.) betyder
egl. 500, men er i Italien og derefter i andre
Lande blevet alm. Benævnelse paa 16. Aarh.,
altsaa det hvori Tallet fem findes; navnlig
bruges det i Litteraturhistorien og i Kunsthistorien
om denne Tids Aandsfrembringelser, og for saa
vidt falder det omtr. sammen med
»Højrenaissancen«. Cinquecentister er i Kunsten
Rafael, Michelangelo, Tizian o. s. v., i Litt.
Ariosto, Tasso o. s. v. Paa samme Maade har man
Navnet »Trecento« om Petrarca’s og Boccaccio’s
Tid, »Quattrocento« om Lorenzo de’ Medici’s,
Poliziano’s og Dom. Ghirlandajo’s, og saa
fremdeles.
(E. G.). E. M-r.
Cinquefronde [t∫iŋkwe’fronde], By i
Syditalien, Prov. Reggio di Calabria, ligger 28 km
ØNØ. f. Palma ved Golfen ved Gioja. (1911)
6000 Indb., der driver Silkeavl.
H. P. S.
Cinque Ports [’siŋk-’på.əts]. Under denne
Benævnelse henføres i det eng. Retssprog siden
Middelalderen en særlig Ordning af
Jurisdiktionsforholdene i en Strækning af Kent og
Sussex i det sydlige England. Opr. omfattede C. P.,
som Navnet antyder, 5 Havnebyer, nemlig
Hastings, Romney, Hythe, Dower og Sandwich, men
efterhaanden inddroges en Del andre Stæder
under Retsomraadet. Byerne var tidligere stærkt
befæstede, og der paahvilede deres Beboere
Pligt til bl. a. at deltage i Kysternes Bevogtning
og Afvisning af fjendtlige Landgangsforsøg; til
Gengæld nød de forsk. Begunstigelser, dels i
Henseende til Beskatning, dels ogsaa derved, at
der var skænket dem egne Domstole, hver
under Forsæde af en Mayor, hvis Afgørelser kunde
indankes til the lord warden of the cinque-ports,
der var den af Kronen beskikkede højeste
Embedsmand for C. P., og som residerede paa
Slottet Walmer ved Deal. I Tidernes Løb har disse
Havne tabt deres tidligere Bet. og adskillige af
deres Privilegier; men Embedet som Lord
Warden og den dermed forbundne Jurisdiktion i
visse maritime Anliggender er endnu bevaret,
dog nærmest som en Sinecure med høj Løn.
K. Hch.
Cinti-Damoreau [’t∫inti- ell. t∫in’ti-damo’ro],
se Damoreau.
Cintra [’sintrə] By i Portugal, ligger c. 7 km
NV. f. Lissabon 350 m o. H. ved
Nordskraaningen af den skovbevoksede Granitryg Sierra
de C. (c. 500 m); har 6000 Indb., der driver
Vinavl og udbytter Marmorbrudene i Omegnen.
C. er et yndet Udflugtssted for Hovedstadens
Beboere; har et af Parkanlæg omgivet Slot, som
stammer fra Maurertiden og indeholder en
kostbar Vaabensamling. I Nærheden ligger Slottet
Castillo da Penha med rige Kunstskatte,
Klostret Sta. Cruz, der til Dels er udhugget i
Klippen, og hvis Celler er beklædte med Kork for
Fugtighedens Skyld. Paa Nordenden af Serra
de C. ligger Ruinerne af et maurisk Slot, paa
Sydenden et tidligere Hieronymuskloster. C. er
historisk bekendt af den 22. Aug. 1808 sluttede
Konvention i C., mellem Englænderne
under General Dalrymple og Franskmændene
under Junot, ifølge hvilken de sidste maatte rømme
Portugal.
M. V.
Ciona, se Søpunge.
Cione [’t∫one] A., se Orcagna.
Ciotat [siå’ta], La, provençalsk Cioutat d. v. s.
Byen, By i det sydøstlige Frankrig, Dept
Bouches-du-Rhône, Arrond. Marseille, ved
Middelhavet og Baie de C., er Station paa
Middelhavsbanen, 35 km SØ. f. Marseille, og har (1911)
9975 Indb., som driver betydelig Søfart, Fiskeri
og Kysthandel. Havnen er 6 m dyb og vel
beskyttet ved Cap Bec de l’Aigle og Øen Verte.
Stedet kaldtes i Romertiden Portus Cytharistae
og var Havn for den 3 km mod N. liggende
By Ceyreste.
G. Ht.
Cipaquira [sipa’kira], se Zipaquira.
Cipariu [t∫ipa’riu], Timoteiu, rum.
Sprogmand (1805-87), var opr. Teolog og beklædte
forsk. gejstlige og pædagogiske Stillinger i
Blasendorf i Siebenbürgen. Varmt begejstret for de
siebenbürgiske Rumæneres nationale Rettigheder
sluttede han sig til den saakaldte latiniserende
Retning, der vilde vise det rum. Sprogs lat.
Afstamning ved et fjerne alle Fremmedord og
skrue Sprogformerne tilbage til Latin. Trods alle
Fejl er hans Værker af Bet. derved, at han er
den første, der har studeret det rum. Sprog paa
Grundlag af de gl. Sprogmindesmærker.
Principie de limba si scriptura (1886), Gramatica
limbei romane (1869-77).
K. S.-J.
Cipipamel, se Kassava.
Cipolla [t∫i], Carlo, Greve, ital. Historiker,
f. i Verona 26. Septbr 1854, studerede i Padua,
fik 1882 Ansættelse som Prof. i nyere Hist. i
Turin, senere i Firenze. Hans Forfatterskab
udgøres af en stor Del mindre Afh. om Emner af
speciel Interesse, især trykte i norditalienske
Tidsskr, som Miscellanea di storia italiana og
Archivio veneto.
(E. G.). E. M-r.
Cipollin, ital. cipolino [t∫i-], er en ital.
Marmorart; den er hvid med bleggrønne Skyer,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
