Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind V: Cikorie—Demersale / 7 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cinnamomum - Cinnamus, J., se Kinnamos - Cinnamylcocain, se Cocain - Cinnober (Cinnabarit) - Cino da Pistoia, ital. Digter (c. 1270-c. 1337) - Citiosternum, se Sumpskildpadder - Cinq-Mars, Henri Coiffier de Ruzé, Marquis de, Ludvig XIII af Frankrigs Yndling (1620-1642)

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Korkdannelse just har fundet Sted; de er da 15
mm tykke. Spidserne af de midterste Skud giver
den fineste Bark. I Maj-Juni foretages
Hovedhøsten, medens en Efterhøst finder Sted i
Novbr-Jan.; paa disse Tider er Saftstigningen p. Gr.
a. de stærke Regnskyl saa stærk, at Bark- og
Korklag let lader sig løsne. Fra Tid til anden
fornys Kulturen ved Stiklinger ell. Udsæd. C.
Cassia er højere af Vækst og har lysegrønne og
lancetdannede Blade; det dyrkes i Kochinkina
og de sydøstlige kinesiske Prov. samt paa
Sundaøerne. Kulturen foregaar under lgn. Forhold
som antydet m. H. t. den ceylonske Art, men
skal være mindre omhyggelig. Ogsaa andre
Arter giver Produkter, der dels er komne i
Verdenshandelen, dels har spillet en vigtig Rolle
ved Fremstilling af forsk. Lægemidler. C.
Culilowan (L.) Bl. giver Kulilawanbark, af
C. Tamala (Spr.) Nees & Eberm. benyttes Bark
og Blade (Cortex og Folia Malabathri), og af C.
Loureirii Nees samt endnu andre Arter gik de
tørrede Blomster, de saakaldte
Kassiablomster (Flores Cassiæ), tidligere i Handelen. C.
Camphora (L.) Nees & Eberm. (Kamfertræ)
bliver 40 m højt og adskiller sig især fra de
foreg. Arter ved at have veludviklede Knopskæl
og meget fladere Bloster. Kamfertræet har
hjemme og dyrkes i Japan, Kina og især paa
Formosa; alle dets Dele indeholder
Kamferolie, af hvilken fremstilles Kamfer. Ogsaa
Veddet, der aldrig angribes af Insekter,
anvendes, bl. a. til Fremstilling af Kamferkister.
A. M.

Gren af Kaneltræet (Cinnamomum zeylanicum).

Cinnamus, J., se Kinnamos.

Cinnamylcocain, se Cocain.

Cinnober (Cinnabarit) er et Mineral,
som bestaar af 13,8 % Svovl og 86,2 % Kvægsølv
(HgS). Krystallerne er oftest smaa og meget
fladerige; de er heksagonal-trapezoedriske
(ligesom Kvartskrystallerne) og stærkt
cirkularpolariserende. Haardheden er 2 (omtr. som Gips),
Vægtfylden meget høj (8,0-8,2). Farven er
kochenillerød, i fint Pulver dog noget lysere;
Glansen og Lysbrydningen er meget stærk. En uren,
med Ler og organiske Stoffer blandet Varietet
af C. er den sorte ell. mørkebrune
Kvægsølvlevermalm. C. forekommer i Reglen i smaa
Aarer i Ler ell. Sandsten ell. fint fordelt (som
Imprægnation) i disse Bjergarter. Den er saa
godt som det eneste Mineral, af hvilket man
vinder Kvægsølv, og den forekommer kun paa
forholdsvis faa Steder. De rigeste europ.
C.-Lejer er Almaden i Spanien, hvor C.
forekommer i Sandsten, og Idria i Krain, hvor den
forekommer i Lerskifer og Dolomit og som
Kvægsølvlevermalm. Bekendt er ogsaa Forekomsten
ved Moschellandsberg i Pfalz. Langt rigere end
de europ. er Minerne ved New Almaden i
Kalifornien. En Dannelse af C. i ringe Mængde paa
Jordoverfladen er iagttagen ved fl. hede Kilder,
saaledes ogsaa ved Geyser paa Island. - Se
endvidere Kvægsølvsulfid.
(N. V. U.). O. B. B.

Cino [’t∫ino] da Pistoia, ital. Digter (c.
1270-c. 1337). Navnet C. er en Forkortelse af
hans Fornavn, Guittoncino; Familienavnet var
Sinibuldi. Han var en dygtig Jurist, tog Del i
den indre, politiske Strid i sin Fødeby, sluttede
sig til Ghibellinernes Parti og blev jaget i
Landflygtighed ved Modpartiets Sejr. I sine Digte
besang C. en Datter af de pistoiesiske
Ghibelliners Fører, Filippo Vergiolesi, ved Navn
Selvaggia; han priste hendes Skønhed, medens hun
levede, og begræd siden hendes Død, ligesom
Petrarca sang om sin Laura. Med sin jur.
Indsigt støttede han Kejser Henrik VII’s Sag mod
Robert af Neapel. Da C. 1314 havde endt sin
Kommentar til »Justinians Codex« (1.-9. Bog),
trykt 1483, vandt han saa stor Berømmelse som
Retslærd, at Univ. kappedes om at tilbyde ham
en Lærestol; han valgte Perugia, hvor han bl. a.
havde Bartolo da Sassoferrato til Discipel. 1334
drog han til Firenze for at holde Forelæsninger
over Civilret; men to Aar senere begav han sig
til Pistoia, og der døde han efter længere Tids
Sygdom. Han var en Ven og Beundrer af Dante
og digtede en Sang ved hans Død; ogsaa til
Petrarca stod han i Venskabsforhold, og denne
skrev en Sonet til hans Minde. C.’s Digte
indeholder, ved Siden af en Del Kunstlerier, meget
smukt - det er Canzoner og Sonetter - og han
betegner ligesom en Overgang mellem Dante og
Petrarca; særlig berømt blev hans Sonet Mille
dubbi in un di, mille querele. Udgaver af hans
Digte er komne i Venedig 1589 (Kvart), i Pisa
1813-14 (ved S. Ciampi), i Pistoia 1878 (ved
Fanfani); et Udvalg i Firenze 1864 (ved
Carducci). (Litt.: Chiappelli, Vita ed opere
giuridiche di C. da P. [Pistoia 1881]).
(E. G.). E. M-r.

Cinosternum, se Sumpskildpadder.

Cinq-Mars [sæ-’ma.r (ell. -’mars)] Henri
Coiffierde Ruzé, Marquis de, Ludvig XIII
af Frankrigs Yndling, f. 1620 som anden Søn af
Marskal Marquis d’Effiat, d. 12. Septbr 1642. C.
blev i en ganske ung Alder af Richelieu, til hvem
Familien var nøje knyttet, ansat som Kaptajn

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>