Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chubut, Chuput, Flod i Patagonien, udspringer med tre Hovedarme - Chudleigh - 1) T., se Clifford. - 2) E., se Kingston. - Chufu, se Cheops. - Chukrasia A. Juss., Slægt af Meliaceer med een Art, C. tabularis A. Juss., et højt Træ med spredte, ligefinnede Blade - Chulachondacordenen (Cholachaumklorordenen), en siamesisk Orden, stiftet 1873 - Chulalongkorn, Somdetch Phra Paramindr Maha, Konge af Siam (1868-1910), (1853-1910) - Chulm (Khulm, Churlam), Landskab i det nordlige Afghanistan, gennemskæres af Floden C. - Chun, Karl, tysk Zoolog (1852-1914) - Chunguser, Røverbander i det nordlige Kina og Mandshuriet - Chunsach, By i Avarien, tidligere de avariske Kaners Residens, nu en Ruinby. - Chuquet, Arthur Maxime, fr. hist. Forf., (1853- ) - Chuquet, Nicolas, fr. Matematiker og Læge fra 15. Aarh. - Chuquisaca, Dept i den sydamerikanske Republik Bolivia
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Cordillerernes Østskraaning og falder ud i det
atlantiske Ocean paa 43° s. Br. Dybden i
Mundingen er kun 1—1 1/2 m, og i det hele er den kun
lidet sejlbar. — Den har givet Navn til et
Gobernacion af Argentina, 247000 km2, med
(1911) c. 30000 Indb. I Nærheden af Flodens
Munding har der bestaaet en walisisk
Agerbrugskoloni siden 1865. Hovedstaden er
Rawson med 1500 Indb.
M. V.
Chudleigh [↱t∫ăd£i] 1) T., se Clifford.
2) E., se Kingston.
Chufu [↱ku-], se Cheops.
Chukrasia A. Juss., Slægt af Meliaceer med
een Art, C. tabularis A. Juss. i Indien og det
sydlige Kina, et højt Træ med spredte,
ligefinnede Blade, hvis Smaablade er skæve,
ægdannede ell. ægdannet aflange og spidse, og en Top
af temmelig anselige Blomster. Ligesom Træet
er nær beslægtet med Mahogni, leverer det en i
frisk Tilstand skinnende rød Vedsort, der
meget ligner Mahognitræ, og benævnes med forsk.
Navne (Bastardceder, Chittagong).
A. M.
Chulachondacordenen
(Cholachaumklorordenen), en siamesisk Orden, stiftet 16. Novbr
1873 af Kongen af Siam i Anledning af hans
Kroning. Den omfatter 5 Klasser: Storkors,
Ridderkommandører, Kommandører, Riddere og 5.
Kl., der kun bærer Medaille. Ordenstegnet:
Kongens Buste (blaa, europ. Uniform) paa rød
Grund, omgivet af en blaa Ring med Guldskrift;
det hele omrammet af en grøn Laurbærkrans,
og Kongekrone foroven. Bryststjernen: en
ottestraalet Sølvstjerne med rødt Midtskjold i blaa
Indfatning. Baandet er rødt vatret. Halskæden
bestaar af Cifre, Guldblomster og fantastiske
Dyreskikkelser, sammenholdt af en trehovedet
kronet Elefant.
H.-L.
Chulalongkorn, Somdetch
Phra Paramindr Maha, Konge af Siam
(1868—1910), f. 20. Septbr 1853, d. 23. Oktbr 1910. Søn
af Paramindr Maha Mongkut, Konge af Siam
(1851—68). C. blev opdraget af eng. Lærere og
lærte tidlig eng. Sprog og europ. Forhold at kende,
efterfulgte Faderen 1. Oktbr 1868 og kronedes
11. Novbr s. A.; overtog som Myndig
Regeringen 1873. Under sin Mindreaarighed foretog C.
1871 en Rejse til Indien og nederlandsk
Ostindien. Indtil 1873 styrede Suri-Wongse,
en Slægtning af C., som Regent; begge var
ivrige for Indførelse af europ. Kultur og en bedre
Udnyttelse af Landets Hjælpekilder. Store
Fremskridt har ogsaa fundet Sted i Siam under C.’s
Regeringstid. Slaveriet ophævedes, Hofetiketten
simplificeredes, Religionsfrihed gennemførtes, og
der oprettedes Skoler og Hospitaler, byggedes
Veje og Jernbaner. Alle Fremskridt hemmedes
dog meget ved Hoffets Ødselhed, og
efterhaanden indelukkede C. sig i sit Harem og overlod al
Regering til sit Ministerium og et lovgivende
Raad (oprettet 1895). C. besøgte 1897 London
og fl. europ. Hoffer, og berejste atter Europa
1907, bl. a. ogsaa Danmark.
F. de F.
Chulm (Khulm, Chulam), Landskab i
det nordlige Afghanistan, gennemskæres af
Floden C., der, afledet i mange
Vandingskanaler, nu ikke mere naar Amu-darja. Den
tidligere, store Hovedstad C. ligger nu
delvis i Ruiner; dens Plads er indtaget af den 7
km sydligere liggende, regelmæssig anlagte,
befæstede og af Kanaler gennemskaarne By
Taschkurgan, hvis 30000 Indb. driver
livlig Frugt- og Blomsteravl samt Handel.
M. V.
Chun [кu.n], Karl, tysk Zoolog (1852—1914)
fik sin videnskabelige Uddannelse i Göttingen,
Leipzig og paa den zool. Station i Neapel, blev
1883 Prof. i Königsberg, 1891 i Breslau og
endelig 1898, som Leuckart’s Efterfølger, Prof. i
Leipzig. C. har leveret grundlæggende Arbejder
over Havets lavere Dyreliv, saaledes: »Die
Ctenophoren des Golfes von Neapel« (1880), »Die
pelagische Tierwelt in grosseren Meerestiefen«
(1888), »Die Dissogonie« (1892) og »Biologische
Studien über pelagische Organismen« (1896).
Desuden foretoges paa hans Initiativ og under
hans Ledelse 1898—99 den udbytterige, tyske
Dybhavsekspedition med »Valdivia«, en Rejse,
af hvis Forløb han selv har givet en livfuld
Skildring i »Aus den Tiefen des Weltmeeres«
(1903).
R. H. S.
Chunguser [kun-], Røverbander i det nordlige
Kina og Mandshuriet, spillede en Rolle i Krigen
mellem Rusland og Japan som Russernes Fjender.
Chunsach [кun↱zaк], By i Avarien, tidligere
de avariske Kaners Residens, nu en Ruinby.
Chuquet [∫y↱kæ], Arthur Maxime, fr.
hist. Forf., f. i Rocroy 1. Marts 1853. Han
studerede i Tyskland, blev Lærer i Tysk ved St
Louis Gymnasiet, Docent ved l’Ecole de la guerre
og er siden 1893 Prof. i germansk Sprog og
Litt. ved Collège de France. Hans
Forfattervirksomhed har dels drejet sig om tysk Litt.,
en Rk. Afh. i det af ham redigerede Revue
critique, Udgaver af Klassikere — dels om
moderne fr. Krigshistorie. Le général Chanzy
(1884) er prisbelønnet af det fr. Akademi. Hans
Hovedværk og det moderne Hovedværk paa
dette Omraade er den Række Monografier, han
efter grundige Studier i hidtil ukendt Arkivstof
udgav 1886—95 under Fællestitlen Les guerres
de la révolution I—XI. Senere fulgte La jeunesse
de Napoléon, I—III (1897—99), Dugommier
(1904) o. fl.
P. L. M.
Chuquet [∫y↱kæ], Nicolas, fr. Matematiker
og Læge fra 15. Aarh. C. er os bekendt gennem
en Lærebog i Aritmetik og Algebra i 3 Bøger:
Le triparty en la science des nombres (1484).
Dette Værk, der kun eksisterede som en Del af
et Manuskript, indtil det 1880 blev trykt i
Boncompagni’s Bulletino, giver vistnok et godt
Billede af Matematikkens daværende Standpunkt
og indeholder desuden Spirer til forsk.
Fremskridt, saasom: Betegnelser for Potenser af den
ubekendte, ogsaa naar Eksponenten er 0 ell.
negativ, Opgaver, der fører til brudne
Eksponenter, saaledes som vi forstaar disse,
Forklaring af de negative Tals Bet. og Fortolkning
af dem som Løsninger af Opgaver, endelig en
Anvisning til at bruge en Række udregnede
Potenser af 2 til Multiplikation af to Tal i Rækken,
paa samme Maade som vi bruger Logaritmerne.
(Litt.: J. P. Gram, »Tidsskrift for Matematik«
[1882]).
Chr. C.
Chuquisaca [t∫uki↱saka], Dept i den
sydamerikanske Republik Bolivia, 68420 km2 med
(1911) 237143 Indb. Den vestlige Del af C. er
opfyldt af Cordillerernes Østskraaning og er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
