Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chrysostomos *c: Gyldenmund, et Tilnavn, som Efterverdenen tildelte den gr. Kirkefader Johannes fra Antiochia (c. 347-407) - Ghrysotil, se Serpentin. - Chrysun-Kéras, d. s. s. Chrysokeras. - Chrzanov, By i Galizien, nær Schlesiens Grænse - Chrzanovski, Adalbert, polsk, seriere piemontesisk General, (1788-1861) - Chthonia, Datter af Athens mytiske Konge Erechtheus - Chthonios, (gr. Adjektiv afledet af »Jorden«). græske Guddomme virkende i Dødsriget (Underverdenen) - Chthonisotermer eller Geoisotermer, de i Jordens Indre tænkte Flader, paa hvilke alle Punkter med samme Jordvarme ligger - Chubut, Chuput, Flod i Patagonien, udspringer med tre Hovedarme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Persons Anseelse, fik mange Fjender i de
rænkefulde Omgivelser. Det lykkedes da ogsaa hans
arge Fjende, Theofilus, Patriark i Alexandria,
at styrte ham. Indstævnet til Konstantinopel i
Anledning af de origenistiske Stridigheder
landede Theofilus 403 i Hovedstaden med et
prægtigt Følge, og da han fik Hoffet, særlig
Kejserinde Eudoxia, paa sin Side, lykkedes det ham,
under dels usande, dels latterlige Paaskud, at
faa C. afsat paa en Synode af c. 40 mod C.
fjendtligsindede Bisper (»Synoden ved Egen«,
ad quercum). Samtidig beskyldtes C. for
Majestætsforbrydelse. For at afværge Folkeopstand
udleverede han sig frivillig til Statsmagten og
blev skyndsomst bortført, men, da et Jordskælv
den flg. Nat vakte Kejserindens Samvittighed,
atter kaldt tilbage. Befolkningen jublede, men
det varede kun kort. Forbitret over hans
frygtløse Udtalelser i Anledning af Indvielsen af
Kejserindens Billedstøtte lod hun ham afsætte
paa en ny Synode; han blev da 404 ført bort
til Kukusus i Armenien, og 407 skulde han
sendes endnu længere bort (til Pityus i
Kolchis), men døde paa Vejen med sit Yndlingsord
paa Læben: Gud være lovet for alle Ting.
C.’s Prædikener, af hvilke vi har c. 1000, er
fulde af blomstrende, ofte skønne, dog noget
ensformig brugte og bredt udførte Billeder og
sindrige Tanker. Gribende evner han at tale
om Verdenslivets Forfængelighed og om
Trygheden i det evige Liv. Som han talte, saaledes
levede han. Grundtonen i hans Liv er den mest
ubetingede Hengivelse i Guds Villie, i alle
Forhold, i Medgang og Modgang. Dogmatiker var
han ikke, om han end deltog noget i Tidens
Kirkekampe, men som Ekseget er han
betydelig, og man mærker paa hans Taler, at han
oser direkte af Biblens Kilder. Vel deler han
sin Tids Stade i de fleste Ting, men næsten
overalt mærker man en velgørende, bib.
Reaktion mod Tidens ubibelske Tendenser, saaledes
naar han taler om Faste og Helgendyrkelse. I
Skr. »Præstedømmet« fremsatte han imidlertid
overdrevent høje Forestillinger om
Præsteembedet. Han lærte saaledes, at det var Præsten,
der forvandlede Nadverelementerne til Herrens
Legeme og Blod. Hans sædelige Iver førte ham
til en stærk Hævdelse af Villiens Frihed. De
kristelige Kærlighedsgerninger og Missionen
havde i ham en dygtig Talsmand. Hans Værker
er udgivne af Montfaucon (Paris 1718—38).
(Litt.: A. Neander, »Der heilige C.« [3. Opl.
Berlin 1848]; W. R. W. Stephens, Life and
times of St John C. [London 1872]; Chr. Baur,
St Jean C. et ses œuvres [1907]; i »Vidnesbyrd
af Kirkefædrene« [Bd X, Kria 1885] er hans
»Udvalgte Skrifter« oversatte.
(J. P. B.). A. Th. J.
Chrysotil, se Serpentin.
Chrysun-Keras, d. s. s. Chrysokeras.
Chrzanóv [↱кrзanuf], By i Galizien, ved
Wien—Krakov-Banen, nær Schlesiens Grænse, har
(1910) 11528 Indb., Brændevinsbrænderi og
Likørfabrikation, Agerbrug, Bjergværksdrift (Bly)
og Handel.
G. Ht.
Chrzanovski [кrзa↱nåfski], Adalbert, polsk,
senere piemontesisk General, f. i Polen 1788,
d. i Paris 5. Marts 1861. Han uddannedes paa
Militærskolen i Warszawa, deltog med Hæder
under Napoleon som Ingeniørofficer i
Felttogene 1812—15 samt i det russ. Felttog mod
Tyrkerne 1829 som Kaptajn i Generalstaben. Uagtet
han ansaa den polske Opstand 1830 for uklog,
sluttede han sig dog til denne, blev Stabschef
hos Radziwill, senere hos Skrzynecki og blev
kort efter Brigadegeneral. Efter Tilbagetoget
fra Kaluszyn kom det til Stridigheder mellem
Skrzynecki og C., der opgav sin Stilling og
sendtes med en Styrke paa c. 6000 Mand til
Volhynien til Dwernicki’s Korps. Han
overraskedes af Russerne ved Lubartow, men
undgik ved en behændig March Forfølgelse og
kastede sig ind i Fæstningen Zamosc, som han
dog kort efter forlod, undgik atter
Forfølgelsen, foretog endogsaa et Fremstød og slog
General Golovin ved Minsk, forfremmedes til
Divisionsgeneral og blev Guvernør i Warszawa.
Han nærede imidlertid ingen Tillid til de polske
Troppers Held og stemte for Byens Overgivelse.
Ved sit hele Forhold vakte han sine
Landsmænds Mistanke om at staa i Forbindelse med
Russerne. Ved Opstandens Slutning indtraadte
han igen i den russ. Hær som Oberstløjtnant,
avancerede til Oberst, men begav sig senere til
Paris. 1849 kaldtes han til Turin for at
reorganisere den piemontesiske Hær og overtog som
Generalløjtnant Overledelsen over de
piemontesiske Stridskræfter i det 5 Dages Felttog, der
endte med Nederlaget ved Novara. Efter
Felttogets Slutning afskedigedes han. Han begav
sig først til Frankrig, senere til de forenede
Stater, hvor han i lang Tid opholdt sig i
Louisiana, og vendte dernæst tilbage til Paris. Han
har her paa det polske Sprog offentliggjort fl.
milit. Afh. samt udgivet et Kort over Polen.
(Litt.: v. Smitt, »Geschichte des polnischen
Aufstandes und Krieges in den Jahren 1830—31«
[Berlin 1839—48]; Storia della campagna di Novara
nel 1849 del autore de Custozza [Turin]).
B. P. B.
Chthonia [↱кto´-], Datter af Athens mytiske
Konge Erechtheus. Et Sagn fortalte, at hun iflg.
et Orakelsvar blev ofret til Guderne for at skaffe
Erechtheus Sejren, da Eumolpos i Spidsen for
Eleusinierne angreb Athen.
C. B.
Chthonios [↱кto´-], gr. Adjektiv afledet af
χθών, »Jorden«. Flere af de græske Guddomme
tænktes virkende baade i Himlen, paa Jorden
og i Dødsriget (Underverdenen), som alm.
antoges liggende under Jorden; i den sidste
Egenskab havde de sædvanlig Tilnavnet C.; det er
f. Eks. Tilfældet med Hermes, Dionysos og
Demeter. Hades kaldes stundom som Dødsrigets
Hersker Zeus C. (den underjordiske Zeus).
Chthoniske Guder (θεοί χθόνιοι) er
en Fællesbetegnelse for alle Underverdenens
Guddomme.
C. B.
Chthonisotermer [↱кto´n-] eller
Geoisotermer, de i Jordens Indre tænkte Flader,
paa hvilke alle Punkter med samme Jordvarme
(se Jorden) ligger. I Bjergegne har C. en
mere uregelmæssig Form end under store
Sletter; Bestemmelsen af deres Forløb hører til de
væsentligste Forarbejder ved projekterede
Tunnelbygninger i Bjergegne.
J. P. R.
Chubut [t∫u↱but, (↱t∫u-?)], Chuput, Flod i
Patagonien, udspringer med tre Hovedarme, af
hvilke den vigtigste er Nahuel, paa
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
