- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
919

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christine, Kong Hans' Dronning, (1461-1521) - Christine, Marie, sp. Dronning, (1808-1878) - Christine de Pisan, fr. Forfatterinde, (1363-1431) - Christinere (Cristinos), sp. politisk Parti 1834-39, opkaldt efter Enkedronning Marie Christine - Christmas (eng.), »Christmesse« egl. Kristi Dag ell. C-day (25. Decbr), dernæst den hele Juletid - Christmas, Walter, dansk Forf., (1861- ) - Christmas Pantomimes, Julepantomime, Betegnelse for en Art engelske Teaterforestillinger

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

[Uddrag af Dronningens interessante Regnskaber];
Werlauff, »Monumentet over Kong Hans og
Dronning C. i Skt Knuds Kirke«; Allen, »De
tre nord. Rigers Hist.« I, S. 216 ff. o. fl. St.).
A. H-e.

Christine, Marie, sp. Dronning. f. 27. Apr.
1808, d. 22. Aug. 1878. Datter af Kong Frants I
af begge Sicilierne. Hun ægtede 11. Decbr 1829
den barnløse Kong Ferdinand VII som hans
fjerde Hustru og vandt straks stor Indflydelse
paa sin aldrende Ægtefælle ved sin Ungdom og
Skønhed. Hun overtalte ham til at ophæve den
saliske Arvefølge 29. Marts 1830 og genindføre
den gamle kastilianske, hvorved Arveretten
udstraktes ogsaa til Kvinder, og hendes Datter
Isabella, f. 10. Oktbr s. A., blev altsaa
arveberettiget fremfor Kongens Broder Don Carlos. Da
dennes Tilhængere Septbr 1832 under Kongens
Sygdom havde aflokket ham et Samtykke til den
ny Ordnings Tilbagekaldelse, fik C. ham
omstemt snart efter og opnaaede 20. Juni 1833
ogsaa Cortes’ Stadfæstelse paa den ny Arvelov.
Tre Maaneder senere, 29. Septbr 1833, blev hun
Enke og Regentinde i Datterens Mindreaarighed
og søgte straks at vinde Folkets Yndest ved at
udstede en alm. politisk Benaadning. Da
Carlisterne rejste Oprørsfanen og holdt fast ved
Enevælden, saa C. sig nødsaget til at spille frisindet
og udstedte 1834 samt 1837 fri Forfatninger,
skønt hun i Virkeligheden selv snarere hyldede
absolutistiske Grundsætninger. Under
Borgerkrigen kaldtes det frisindede Parti ogsaa
Christinere; men da Kampen var til Ende, søgte
hun at indskrænke Kommunalselvstændigheden
og vakte derved en Opstand imod sig, saa at hun
12. Oktbr 1840 maatte overdrage Regentskabet til
Espartero og forlade Spanien. Febr 1844 vendte
hun dog tilbage, hjemkaldt af Narvaez, og øvede
i en halv Snes Aar stor Indflydelse. Hun
understøttedie villig Kong Ludvig Filip’s Planer om
Isabella’s og hendes yngre Søster Louise’s
samtidige Ægteskab 10. Oktbr 1846 og arbejdede
senere ivrig for at gennemføre en politisk
Reaktion efter at have faaet Narvaez fortrængt
1849. Ligeledes viste hun sig meget dygtig til
at berige sig paa Statens Bekostning for at
skaffe Midler til at udstyre sine Børn af andet
Ægteskab. Hun havde nemlig 28. Decbr 1833,
altsaa efter tre Maaneders Enkestand, hemmelig
giftet sig med en Livgardist Fernando Muñoz
(1808—73) og lod 13. Oktbr 1844 dette Ægteskab
højtidelig kundgøre og ham udnævne til Hertug
af Rianzares. Endelig vakte Uvillien over
hendes Færd og Datterens reaktionære Styrelse en
ny Opstand i Juni 1854; hun blev en Tid lang
holdt fangen og under Forhaanelser forjaget til
Portugal, ja i et Par Aar blev hendes Godser
og Aarpenge endog beslaglagte. Senere levede
hun mest i Frankrig, men besøgte dog nogle
Gange i kortere Tid Spanien. I sit andet
Ægteskab havde hun 7 Børn, 4 Sønner og 3 Døtre;
af Sønnerne er kun 2 i Live.
E. E.

Christine de Pisan [kri↱stin-dö-pi↱zã], fr.
Forfatterinde, f. i Venedig 1363, d. 1431 i et fr.
Kloster. I en Alder af fem Aar kom hun til
Frankrig, hvor hun blev tidlig gift; da hun var
25 Aar gl, mistede hun sin Mand, og hun
helligede da Resten af sit Liv til litterære Sysler.
Hun har forfattet en lang Række Skr af højst
forsk. Indhold; politiske Afh. som Livre de
chevalerie
og Livre de la paix, moraliserende Afh.
som Vision de Christine, Livres des trois vertus
o. s. v., en Art rimet Verdenshistorie, der kaldes
Mutation de fortune, filosoferende Digte som
Chemin de longue estude, foruden talrige mindre
Kunstdigte (Ballades, virelais, lais, rondes,
complaintes amoureuses
). Som hendes Hovedværk
maa betegnes Le Livre des faits et bonnes
mœurs du sage roy Charles
V. En ny Udg. af
hendes Digte skyldes Maurice Roy (Paris
1886—96).
Kr. N.

Christinere (Cristinos), sp. politisk Parti
1834—39, opkaldt efter Enkedronning Marie
Christine, fordi de forsvarede hendes Datter
Dronning Isabella’s Arveret samt den
konstitutionelle Forfatning imod den legitimistiske
Prætendent Don Carlos og hans Planer om
Enevælde.
E. E.

Christmas [↱krismäs] (eng.), »Christmesse«
egl. Kristi Dag ell. C.-day (25. Decbr), dernæst
den hele Juletid, der tidligere i England varede
til 2. Febr og nu ender med twelfth-day ell. den
»tolvte Dag« (6. Jan.).

Christmas [↱kristmas], Walter, dansk Forf.,
f. i Jægersborg 10. Febr 1861. C. var først ansat
i den danske Marine, blev Premierløjtnant
(senere Kaptajns Karakter), men tog sin Afsked
og besøgte paa talrige Rejser forsk. oversøiske
Lande. Han deltog saaledes i den videnskabelige
Grønlands-Ekspedition med »Fylla«, gik senere
til Sydamerika, og 1891 i siamesisk Tjeneste,
hvor han opholdt sig i halvandet Aar. Frugten
af disse Rejser er Bøgerne »Amazonfloden«
(1892), »Et Aar i Siam« (1894) og nogle eksotiske
Noveller »Maïma« (1895) samt 3 Binds Værket
»Fremtidslande« (1903—04). Ved Siden af har C.
udfoldet en betydelig Produktion som
skønlitterær Forf. med velskrevne og letlæselige
Underholdningsromaner som »Kærlighedens Ret«
(1898) og »Frits Banner«, ligesom han har
oversat, bearb. og skrevet fl. originale Skuespil, der
er opførte paa Kbhvn’s Teatre (bl. de sidste
»En Lektion«, »Guldkalven«, »Skærsild«,
»Rivaler«). Endelig har C. ogsaa vist betydelige
Evner som Børnebogsforfatter (»Peder Most« m.
Forts.). Sæsonen 1909—10 var C. Direktør for
Dagmarteatret.
J. Cl.

Christmas Pantomimes
[↱krismäs-päntəma^imz], Julepantomime, Betegnelse for en Art
engelske Teaterforestillinger. John Rich, der var
en dygtig Mimiker og Direktør for Teatret i
Lincoln’s Inn Fields i London, var Opfinderen af
den moderne eng. Pantomime med vekslende
komiske og alvorlige Scener og med Benyttelse
af de gamle ital. Pantomimefigurer; hans første
Skuespil af denne Art var Harlequin Sorcerer,
der opførtes 1717. I vore Dage er
Julepantomimerne, hvis Handling i Reglen bygges over et
velkendt Eventyr, en broget Blanding af Opera
og Ballet, Feeri, Revy og Gymnastik samt en
»Harlequinade«, hvor Klovnen, Pantalon,
Harlekin og Kolumbine optræder sammen med en
eng. Politibetjent og andre i vild Lystighed;
litterær Værdi kan man næppe tillægge dem. De

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0969.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free