Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christiansborg Slot, kgl. Residensslot i Kjøbenhavn, opført af Christian VI 1731-45 - Christian science (eng. »kristelig Videnskab«) er en Lære, som først blev fremsat i Nordamerika - Christiansdal, Hovedgaard i Odense Herred, S. f. Odense, hed opr. Dalum Kloster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Konkurrenoen uden Resultat. Regeringens gentagne
Gange fremsatte Lovforslag om Genopførelsen
af C. blev ikke fremmet i Rigsdagen, og det var
først efter at de politiske Forhold væsentlig var
blevne forandrede, at Sagen kunde tages op med
Udsigt til en Løsning. 6. Oktbr 1903 fremsatte
den ny Regering Forslag til Lov om Slottets
Genopførelse, »saaledes at der navnlig
tilvejebringes, enten samlet ell. adskilt, de fornødne
Bygninger dels til Brug for Kongen til
Repræsentation og lgn. Øjemed, dels til Brug for
Rigsdagen«. Omkostningerne skulde stadig holdes
inden for 6 Mill. Kr.
Endelig 15. Novbr 1903, paa 40 Aarsdagen for
Christian IX’s Regeringstiltrædelse, blev Loven
vedtaget og stadfæstet. En Kommission blev
nedsat, og 23. Apr. 1904 udstedtes Indbydelse til en
Skitsekonkurrence. Af de indkomne 28
Projekter fandt Kommissionen 6 værdige til
Præmiering uden dog at ville fremhæve noget enkelt
af dem fremfor de andre.
Ifølge Kommissionens Indstilling til Ministeriet
blev der ikke udskrevet nogen 2. Konkurrence.
Derimod indsendte de tre højest præmierede
Arkitekter Oktbr 1905 hver et nyt Projekt, der
dog i et 21. Oktbr afholdt Møde mellem
Ministeren for offentlige Arbejder og Kommissionens
Udvalg ikke vandt de i dette Udvalg siddende
Arkitekters Bifald, idet de hævdede den gl.
Fordring om, at Slot og Rigsdag ikke burde bygges
smst. Flertallet udtalte sig imidlertid for det
af Arkitekt Thorvald Jørgensen
indleverede Projekt; Ministeriet sluttede sig hertil,
og 5. Apr. 1906 vedtog Rigsdagen Loven om
Slottets Genopførelse paa Grundlag heraf. Det
ny C. kommer, som det sidste, til at bestaa af 3
Fløje. Til Kongefløjen — ud mod
Slotspladsen —, der bliver forsynet med Taarn, bliver
der Adgang gennem Hovedportalen og gennem
en Buerække over Slotsgaarden fra Ridebanen;
til Rigsdagen — Fløjen mod det gl. kgl.
Bibliotek — bliver der Adgang gennem 3 Porte
ved Kancellibygningen, og til Højesteret —
Fløjen mod Thorvaldsen’s Museum — gennem 3
lgn. Porte ved Slotskirken.
1907 paabegyndtes Nedrivningen af den Del af
Murene, der ikke benyttes, og 15. Novbr s. A.
foretog Kongen den højtidelige Indmuring af
Grundstenen i Fundamentet til Slottets Taarn.
B. L.
I Anledning af Fundamenteringsarbejderne til
det ny Taarn foretoges fra Jan. 1907 Gravninger
i Grunden midt for Hovedfløjens Gaardside,
snart udvidet mod begge Sidefløjene og udad
i Gaardsrummet, til sidst af betydeligt Omfang.
Man havde ventet herved at vinde større
Kendskab til C.’s nærmeste Forgænger, det af
Frederik IV ombyggede og snart efter af Christian VI
nedrevne Slot fra 15.—17. Aarh. Der fremkom
dog kun ringe Dele heraf, idet det allermeste,
overligt fundamenteret, som det mest har været,
var raseret ved Anlægget af Christian VI’s Borg
paa samme Plads, hvorved desuden
Slotsgaarden blev sænket c. 1,5m. Kun enkelte betydeligere
Dele bemærkedes, saaledes antagelig den paa
Planen til Art. »Absalon’s Borg« som C.
betegnede svære Murlevning, der synes i en ældre
Bygning at have baaret en Ydermur. Derimod
fremkom betydelige Dele af de ældre og ældste
Anlæg paa Slotsholmen, hvoraf de vigtigste
henføres til Absalon’s Borg, medens andre
antagelig er fra middelalderlige Bygninger fra
forsk. Tid, ødelagte ved fjendtlige Angreb i
13.—14. Aarh. Der fremkom fl. Brønde. Medens
Absalon’s Brønd, med fortræffeligt
Drikkevand, har været kendt og benyttet til den
nyeste Tid, fandtes andre fyldte, bl. a. med
arkitektoniske Dele, Kapitæler m. m., af Sandsten og
Granit. Det væsentlige af det fundne er senere
blevet overdækket og vil blive tilgængeligt. Den
senere Del af Arbejdet foretoges under
Nationalmuseets Tilsyn, hvorved H. N. Rosenkjær
udførte et betydeligt Arbejde. — Andre
Fundamentrester vil antagelig kunne findes paa den
Side af Kongefløjen, som vender mod
Slotspladsen, bag Frederik VII’s Statue, hvor hidtil kun
Rester af Blaataarn er kendte.
H. A. K.
Christian science [↱kristjən-↱sa^iəns ] (eng.
»kristelig Videnskab«) er en Lære, som først
blev fremsat i Nordamerika af Mrs. Mary
Eddy i Boston (1821—1910). Hun udviklede den
i sin Bog Science and Health (1. Udg. 1875,
senere mange Udgaver), der nu af Tilhængerne,
de saakaldte Scientister, æres som en Bibel, og
den omfatter dels en religiøs Metafysik, dels en
Rk. praktiske Anvisninger. Hun gaar ud fra, at
Sjælen, hvis den selv vil, har et fuldkomment
Herredømme over Legemet. Det gælder derfor
om at vinde dette Herredømme, thi da vil Livet
blive lyst og lykkeligt. Alle legemlige Onder og
Sygdomme vil forsvinde, ja den sjælelige
Eksistens vil blive den eneste for Mennesket.
Midlerne til at naa frem til dette Sjælens
Eneherredømme er dels særlige Bønner og Formularer,
dels og navnlig Selvsuggestionen. I Praksis
mente Mrs. Eddy at have bevist sin Lære ved en
Rk. Helbredelser, og det er navnlig Rygtet
derom, der har gjort C. s. bekendt. Hun mente
ogsaa at kunne hjælpe Syge til at helbrede sig
selv, idet hun som Hovedregel opstiller denne:
at angribe den Syges Tro paa Sygdommens
Realitet. Det er vanskeligt at kontrollere
Rigtigheden af Helbredelserne, men det synes at være
utvivlsomt, at den særlige Metode, hun følger, i
hvert Fald ikke kan opvise større Resultater,
end hvad den moderne Lægevidenskab opnaar
ad psykologisk Vej, gennem Lægens Autoritet
og psykiske Paavirkning. Hendes Lære maa
vistnok ogsaa føres tilbage til ældre Værker om
Hypnotisme og Suggestion, men hun forstod at
omgive sig med en vis religiøs Mystik, der
sammen med Rygtet om Helbredelserne skaffede
hende Tilhængere i Hundredtusindvis. Sekten
driver en ret kraftig Propaganda, ikke mindst
ved Kvinders Hjælp, og har bredt sig meget i
Nordamerika, men er ogsaa kommet til
adskillige af Europas Storbyer. (Litt.: Chr.
Glarbo, »C. s.« [Kbhvn 1913]).
A. Th. J.
Christiansdal, Hovedgaard i Odense Herred,
S. f. Odense, hed opr. Dalum Kloster. Dette
blev ved Reformationen inddraget under Kronen
som kongeligt Len og benyttedes ofte af
Christian IV som midlertidigt Opholdssted paa hans
hyppige Rejser. Han havde saaledes her sit
Hovedkvarter 1627, da de kejserlige Tropper
faldt ind i Jylland. 1659 pantsattes Dalum
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
