Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Christiansborg Slot, kgl. Residensslot i Kjøbenhavn, opført af Christian VI 1731-45
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
mærkelige ved denne kolossale og solide Bygning,
at den svævede i bestandig Brandfare. Natten
mellem 9. og 10. Decbr 1774 var Slottet paa et
hængende Haar ved at gaa op i Luer og frelstes
kun ved Slotsfogdens Paapasselighed og Iver,
og det var ingen Hemmelighed for Slottets
Betjente, at der mange Gange hver Vinter var
Brand i de vidtforgrenede Ildkanaler og
Kakkelovnsrør, som laa skjulte bag Vægge, Paneler,
Gesimser og mellem Lofter og Gulve. Alle
Sikkerhedsforanstaltninger, som blev trufne, viste
sig utilstrækkelige, ja 1779 erklærede
Bygningsdirektionen rent ud, at »den ikke havde kunnet
udfinde noget sikkert Middel mod Brandfaren«.
Katastrofen indtraadte da ogsaa 26. Febr 1794
om Eftermiddagen Kl. 3, da en heftig Ild
pludselig brød frem i Arveprinsens Gemakker og i
Løbet af Natten lagde hele Hovedbygningen i
Aske, saaledes at kun de rygende, sværtede og
vaklende Mure stod tilbage. Der blev straks
aabnet en Nationialsubskription til Slottets
Genopførelse; men under de usikre politiske Forhold i
Europa ansaa man det for mere paatrængende
at anvende de meget betydelige Summer, der
indkom, til Flaaderustninger. De paafølgende
Nationalulykker: Kbhvn’s store Ildebrand 1795,
efter hvilken Slotsruinerne og deres Omgivelser
blev et Tilflugtssted for Hundreder af husvilde
og fattige Familier, Bombardementet 1807,
Flaadens Tab, Pengenøden og endelig den langvarige
Krig med England, der gjorde Ende paa al
Velstand, bevirkede, at Tanken om Slottets
Genopførelse saa godt som blev stillet i Bero, skønt
ingenlunde opgivet, og det varede derfor længe,
før der for Alvor blev taget fat. Først henimod
Slutn. af 1820’erne rejste Hovedbygningen sig
igen efter den senere Konferensraad, Arkitekt
Christian Frederik Hansen’s Plan og under hans
Ledelse. Da de gl. Fundamenter og Mure
bibeholdtes, vedblev C. at være kolossal og mægtig
i sine Dimensioner, og virkede mere ved sin
Masse, som Arkitekten havde forstaaet at gøre
imponerende, end ved sin Skønhed. Dog var
Facaden til Ridebanen, hvor Riddersalsfløjen
med Taarnet bortfaldt og afløstes af en
Kolonnade, ikke uden en vis ædel Ynde. 14. Maj 1826
indviedes Slotskirken paa Tusindaarsfesten for
Kristendommens Indførelse i Norden, og 1. Novbr
1828 Slottet selv, som i det væsentlige var
færdigt, i Anledning af den senere Kong Frederik
VII’s Formæling med Frederik VI’s Datter,
Prinsesse Vilhelmine. Ved det ny Slots indre
Udsmykning virkede navnlig Thorvaldsen,
Historiemalerne J. L. G. Lund, Eckersberg, Freund
(Ragnarokfrisen), Bissen, Lorentzen, Eddelien
og Jerichau. Hverken Frederik VI ell. Christian
VIII residerede hyppig paa C.; derimod
forandredes Forholdet under Frederik VII. Som
Følge heraf blev C. det Centrum, til hvilket hele
Nationen saa op under Frihedsbevægelsen; her
samledes den grundlovgivende Rigsforsamling,
her blev Danmarks Riges Grundlov af 5. Juni
1849 underskrevet af Kongen, og her samledes
Folkets Repræsentanter i den forrige
Højesteretssal indtil Slottet atter gik op i Luer. Om
Aftenen 3. Oktbr 1884 opstod der Ild i den
søndre Slotsfløjs Stueetage, og trods alle
Anstrengelser nedbrændte hele Bygningen i Løbet af
Natten.
(C. B-n.). B. L.
Straks efter at C. var brændt, henvendte
Regeringen sig til den i Wien boende, danske
Arkitekt Th. Hansen og overdrog ham at udarbejde
Planer til Slottets Genopførelse. Th. Hansen
tog med stor Iver og Uegennytte fat paa
Arbejdet, og allerede Jan. 1885 kunde Regeringen i
Landstinget fremlægge et paa Grundlag af hans
Planer udarbejdet Lovforslag, der kom til 1.
Behandling 6. Febr. Der viste sig straks en
Uenighed mellem Regeringens og Rigsdagens
Opfattelse af Sagen, der tillige med de politiske
Forhold — »Visnepolitikken« — blev af afgørende
Betydning for Slottets Skæbne. Regeringen
havde alt længe syslet med Tanken om en ny
Bygning for det brandfarlige Store kgl. Bibliotek,
en for de ikke mindre uheldigt installerede
kostbare og uerstattelige Samlinger, som fandtes
dels paa C. (Maleri- og Skulptursamlingen) og
dels paa Prinsens Palais, og endelig en tredie
for Rigsdagen, der paa det svære C. med de
mægtige Mure og mange Krinkelkroge manglede
baade Lys, Luft og Plads. Slottet selv skulde
tjene som Repræsentationslokale for Kongen,
som Regeringsbygning og som Sæde for
Højesteret. En Kommission til Overvejelse af disse
og andre offentlige Bygningsspørgsmaal var
blevet nedsat 1879 og endte 1883 sit Hverv med
bl. a. at udtale Ønskeligheden af, at
Spørgsmaalet om Opførelsen af de nævnte Nybygninger
blev taget under Overvejelse af særlige
Kommissioner. Ved C.’s Brand blev dette Spørgsmaal
aktuelt, og idet Regeringen — og den af denne
tilkaldte Arkitekt — støttede sig til
Kommissionens Arbejder, foreslog den Opførelsen af en ny
Kongeborg, eventuelt med Sæde for Højesteret,
og en særlig Rigsdagsbygning. Rigsdagen stod
imidlertid paa det Standpunkt, at Kongeborg og
Rigsdagshus skulde være samme Bygning; det i
Overensstemmelse hermed ændrede Lovforslag
vedtoges i Landstinget, men naaede i Folketinget
kun til 1. Behandling. Regeringen vilde, støttet
til Arkitekten, ikke fravige sin Opfattelse og
forelagde Oktbr 1886 Landstinget et nyt og paa
ny Bygningsplaner udarbejdet Lovforslag om
Genopførelse af Slottet og om Opførelse af et
særligt Rigsdagshus. Efter at have været til
Forhandling i begge Ting vedtoges endelig
Apr. 1887 en Lov om Tilvejebringelse af
Tegninger og Overslag til Genopførelsen af C. paa
Grundlag af, »at der ved Tilbygning af en ny
Fløj mod Ridebanen faas Lokaler til Bolig og
Repræsentation for Kongen, for Højesteret og
for Rigsdagen«; denne skulde installeres i Fløjen
mod Slotspladsen og de nærmeste Dele af
Sidefløjene. Omkostningerne, med Undtagelse af
Udgifter til kunstnerisk Udsmykning af de kgl.
Lokaler, skulde holdes inden for et Beløb af
6 Mill. Kr. En i Anledning af denne Lov nedsat
Komité udstedte 13. Maj 1887 Indbydelse til en
Konkurrence. Der indkom 32 Projekter, af
hvilke 22 straks blev udskudte, medens 7 blev
præmierede. Da disse indbødes til en ny
Konkurrence, indkom der 5 Projekter, men da der ikke
i Komiteen kunde opnaas Enighed om at
anbefale et enkelt af disse til Udførelse, blev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
