Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Choiriski-Jeske, Theodor, polsk Forf., (1854- ) - Choirilos, Navn paa 3 græske Digtere. - 1) C. fra Athen, c. 500 f. Kr., der især skal have udmærket sig som Digter af Satyrdramaer. - 2) C. fra Samos, c. 470-400 f. Kr., Forf. til Epos'et Perseis om Athens Sejr over Xerxes og til Digtet Samiaka - 3) C. fra Iasos, der ledsagede Alexander den Store paa hans Tog og besang hans Bedrifter. - Choiseul, den nordligste af de britiske Salomons-Øer i Sydhavet - Choiseul, Étienne François, Hertug af C., fr. Statsmand, (1719-1785) - Choiseul-Gouffier, Marie Gabriel Auguste Florent, Greve af, fr. Diplomat og Oldgransker (1752-1817)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Emner har C. skrevet en Del litterære Studier,
hvori han som Tilhænger af det konservative
Parti ofte vender sig polemisk mod nyere
Strømninger i Litt. (»Typy i idealy pozytywnej
belletristiki polskiej« [Typer og Idealer i den
polske positivistiske Skønlitteratur] 1888, »Na
schylku wicku« [Ved Aarhundredets Slutning]
1894). I nogle Arbejder har C. behandlet Emner
fra tysk og fr. Litteraturhistorie (Heinrich
Heine, det tyske Drama i det 19. Aarh., Octave
Feuillet, Zola).
H. C-e.
Choirilos [кå^i↱rilås], Navn paa 3 græske
Digtere. 1) C. fra Athen, c. 500 f. Kr., der især
skal have udmærket sig som Digter af
Satyrdramaer. 2) C. fra Samos, c. 470—400 f. Kr.,
Forf. til Epos’et Perseis om Athens Sejr over
Xerxes og til Digtet Samiaka. Fragmenterne er
samlede i Kinkel’s Epicorum græc. fragm., Bd
I (Leipzig 1877). 3) C. fra Iasos, der ledsagede
Alexander den Store paa hans Tog og besang
hans Bedrifter.
K. H.
Choiseul [∫wa↱zöl], den nordligste af de
britiske Salomons-Øer i Sydhavet, mod N.
adskilt fra den tyske Ø Bougainville ved
Bougainville-Strædet, er c. 5850 km2 stor, stejl,
bjergfuld og endnu næsten ukendt.
M. V.
Choiseul [∫wa↱zöl], Étienne François,
Hertug af C., fr. Statsmand, f. 28. Juni 1719,
d. 8. Maj 1785. Som Greve af Stainville deltog
han med Hæder i den østerr. Arvefølgekrig;
ved dens
Afslutning var
han maréchal
de camp. 1753
blev han
Gesandt i Rom,
1757 i Wien,
1758
udnævntes han til
Hertug af C.
og kom Decbr
s. A. i Spidsen
for det
franske
Udenrigsministerium.
12 Aar
igennem var han
Landets
ledende
Statsmand
udad- og indadtil; en Tid ombyttede han
Udenrigsministeriet med Krigs- og
Marineministeriet, men senere forenede han dem alle tre.
Han var kommet frem ved Markisen af
Pompadours Gunst, som han bevarede til hendes
Død; men han stod betydeligt over de fleste
af Mætresseregimentets andre Ministre. Han var
en lille grim Mand med en spillende, frygtet
Tunge, menneskekyndig trods svigtende Takt,
meget kvindekær, hensynsløs ødsel med sin
Formue, sine Venners Ven, selvtillidsfuld, virksom
og vaagen, fuld af den nyere Tids Ideer og
alvorlig optaget af Frankrigs Trivsel og
nationale Storhed; men det vide Statsmandsblik og
faste Greb, der krævedes til at give det fr.
Kongedømme fornyet Livsret, fattedes ham. Da
han traadte til, var Syvaarskrigens Ulykker
næppe til at afværge; han maatte holde fast
ved Alliancen med de østlige Stormagter og se
England tage det oversøiske Herredømme; men
han arbejdede for et Omslag i en senere
Fremtid. Den bourbonske Familietraktat (1761)
skulde knytte Spaniens Sø- og Kolonimagt til
Frankrig, og efter Fredsslutningen bragte han den
ødelagte Flaade paa Fode igen, forsøgte ny
Kolonisationer og ophjalp de fr. vestindiske og
afrikanske Øer, der ogsaa skulde være
Støttepunkter under den kommende Krig med
England. At denne, efter C.’s Fald, bragte
forholdsvis gode Resultater, var for en Del hans Værk.
Han genoptog Rivaliseringen med Rusland og
æggede dets Modstandere i Sverige, Polen og
Tyrkiet, med Østerrig vedligeholdt han derimod
Forstaaelsen. Han gennemførte den tidligere
aftalte Erhvervelse af Lothringen (1766) og fik
Korsika lagt til Frankrig (1769). Ogsaa for
Hærreformer arbejdede han ivrigt, navnlig for
at skabe et bedre Officerskorps end det
demoraliserede adelige. I Tilslutning til
Fysiokraterne stræbte han at ophjælpe Landets
Næringsveje efter de svære Hjemsøgelser. Endnu mere
vandt han Oplysningstidens Mænd ved at faa
Udgivelsen af Encyklopædien tilladt paa ny og
ved Jesuitternes Fordrivelse (1764). Dette
skaffede ham imidlertid ogsaa Fjender, og under
den Strid mellem Parlamenterne og hans
Kollega Aiguillon, hvori ogsaa Kongen
indblandedes, stillede han sig alt for imødekommende
over for Folkestemningen, til at han kunde
bevare sin Hofgunst; heller ikke lagde han Skjul
paa sin Uvillie mod den ny regerende Mætresse,
Dubarry. Da han 1770 traadte i Marken for en
Krig mod England i Forbund med Spanien, hvad
der var ensbetydende med Eftergivenhed over
for Parlamenterne, meddelte Ludvig XV ham
24. Decbr kort hans Afsked og forviste ham til
hans Gods Chanteloup. P. Gr. a. hans
Vennesælhed og hans Yndest hos Litteraturens og
Pressens Mænd blev hans Afrejse et
Triumftog, og han modtog en Tid lang mere
Opvartning i sin Forvisning end i sin Velmagt. Ved
Ludvig XVI’s Tronbestigelse blev Forvisningen
hævet, men hans Haab om atter at komme til
Magten skuffedes, og ved sin Død var han gledet
ud af den alm. Bevidsthed. — C. havde aldrig
stillet sin egen store Pengetrang paa
Finansernes Bekostning. Hans Hustru, Barnebarn af
Finansmanden Crozat, en højtbegavet, elskelig
Kvinde (1736—1801), der havde været ham en
udmærket Støtte i hans Levetid, tilbragte sin
Enkestand med at betale hans Gæld. (Litt.:
Memoires, udg. af Calmettes [Paris 1904]; La
Correspondance de la Duchesse de C. avec Mme
du Deffand I—II [Paris 1859]; Mangros, Le
Duc et la Duchesse de C. [Paris 1903];
Bourgeret, Études sur la politique étrangère du
Duc de C. [Paris 1907]).
P. L. M.
 |
| É. F. Choiseul. |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
