Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chodowiecki, Daniel Nikolaus, tysk Maler, Tegner og Raderer, (1726-1801) - Chodscha Salar, Landsby i Afghanistan paa Grænsen af Buchara og russ. Turkmenien - Chodschend (Chub-dshend), By i Prov. Sir Darja i russ. Turkestan, ligger ved Sir Darja - Chodzko, Alexander, polsk Skribent (1804-91) - Chodzko, Ignacy, polsk Skribent (1795-1861) - Chodzko, Leonard Jakob, polsk Skribent (1800-71) - Choes (gr.: »Kander«), Hovedfestdagen (2. Dag) i den attiske Dionysosfest Anthesteria. - Choffard, Pierre Philippe, fr. Kobberstikker, (1730-1809) - Chôï, By i pers. Prov. Aserbeidschan - Choiriski-Jeske, Theodor, polsk Forf., (1854- )
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Præsten fra Wakefield, Dødedans m. v.;
endvidere Gessner’s »Idyller«, Arbejderne for
Lavater’s »Physiognom. Fragmente«, for
Basedow’s pædagogiske Elementarværk etc., gerne i
ganske lille Format, udført med miniaturagtig
Finhed og med største tekn. Sikkerhed; C.
virker tommere i større Blade (hvoriblandt dog
det fremragende Familie-Selvportræt L’atelier
d’un peintre). Da C. efterhaanden blev
overlæsset med Arbejde, maatte han trods al Flid
lade en Del af sine Illustrationer stikke af
andre, medens han selv gav Tegningen. 1790
blev han Vicedirektør, 1797 Direktør for
Berlins Akademi. C. indtager en Særstilling i 18.
Aarh.’s tyske Kunst; som Datidens
Samfunds- og Sædeskildrer er han fremragende baade ved
sit Lune og sit Humor og sit skarpe og
uhildede Blik for preuss. og berlinsk Folkeliv;
medens han kan virke hult, naar han er oppe paa
Fantasiens Højder, er han i smaaborgerlige
Forhold den sikre Mester, der ogsaa i Valget af
kunstneriske Midler virker helt lige til og
naturligt og i saa Henseende staar ret ene i
Tidens Manierisme. Hans fornøjelige »Rejse til
Danzig« (da han besøgte sin Moder) ejes af
Berlins Kunstakademi (udg. i Lystryk).
Kobberstiksamlingen i Kbhvn ejer c. 450 af C.’s Blade.
(Litt.: Engelmann, »D. C.’s sämtliche
Kupferstiche« [Leipzig 1857, Nachträge 1860];
Hirsch, »Nachtr. u. Berichtig.« [Leipzig 1906];
v. Oettingen, »C.« [Berlin 1895];
Kaemmerer, »C.« [Monogr. Velhagen u. Klasing];
»Aus D. C.’s Künstlermappe« [Berlin 1885]; v.
Oettingen, »D. C.’s Handzeichn.« [Berlin
1907]).
A. Hk.
Chodscha [↱кåt∫a-] Salar, Landsby i
Afghanistan paa Grænsen af Buchara og russ.
Turkmenien, var 1886 Sædet for den til Reguleringen
af Afghanistans Nordgrænse nedsatte russ.-eng.
Kommission.
M. V.
Chodschend [кå↱dзænt] (Chub-dshend),
By i Prov. Sir Darja i russ. Turkestan, ligger
ved Sir Darja, 256 m o. H. og har (1910) 40520
Indb., er en smuk By med skønne Haver,
omgivet af en dobbelt Mur. Bl. Bygningerne maa
fremhæves Citadellet med de tidligere Khaners
Palads, Basaren, talrige Moskeer, den russiske
Kirke. Der drives Silkespinderi og Farveri samt
livlig Handel. Til Rusland udføres Bomuld,
Læder, Rosiner og Frugt. C. var forhen
Hovedstad i et Kanat, bl. hvis Fyrster Ak Buta Beg
i Beg. af 18. Aarh. og Shadman Beg bidrog til
Byens Befæstning og Forskønnelse. I Beg. af 19.
Aarh. erobredes C. af Chokand og blev 1865
erobret af Russerne.
M. V.
Chodzko [↱кåtsjkå], Alexander, polsk
Skribent (1804—91), studerede ved Univ. i Wilno,
hvor han hørte til Mickiewicz’s intime Venner,
uddannede sig derpaa i de østerlandske Sprog
ved det orientalske Institut i Petrograd og var
1829—41 russ. Konsul i Byen Rescht ved det
kaspiske Hav, 1857—84 Prof. i slavisk Litt. ved
Collège de France i Paris, C. har udgivet en
Del fortrinlige Oversættelser fra Persisk (især
Théâtre persan [1878]), Grammaire persane
(1852), samt en Del slavistiske Arbejder, af
hvilke de litteraturhistoriske er ypperlige,
medens de lingvistiske ofte er upaalidelige
(Légendes slaves du mouen âge [1859], Grammaire
paléoslave [1869], Études bulgares [1875]).
(St. R.). H. C-e.
Chodźko [↱кåtsjkå], Ignacy, polsk Skribent
(1795—1861), er Forf. til en Række Skildringer
af litauiske Tilstande, særlig det indre, huslige
Liv hos Smaaadelen (Szlachta’en) i 18. og 19.
Aarh. Han fortæller jævnt og roligt, med en
vis Godlidenhed og hjemlig Hygge, der har
forskaffet ham en udstrakt Læsekreds, »Obrazy
litewskie« ɔ: Billeder fra Litauen, I—XIII
(1840—62), »Podania litewskie« ɔ: litauiske Historier
(1852—60), hvoraf især er yndet »Dwór mego
dziadka« (ɔ: Bedstefars Gaard). Hans Biografi
er forfattet af Kondratowicz (1861).
(St. R.). H. C-e.
Chodźko [↱кåtsjkå], Leonard Jakob, polsk
Skribent (1800—71). Efter at have studeret i
Wilno ledsagede han 1819 Fyrst Michael Ogiński
paa en Rejse Europa rundt, tog Del i
Julirevolutionen og den polske Rejsning 1830—31 og
levede for øvrigt i Frankrig som Bibliotekar i
Undervisningsministeriet. C. var Historiker og
Geograf og har skrevet baade paa Polsk og
paa Fransk. Mest kendte er: La Pologne
historique, littéraire, monumentale et pittoresque
I—III (1835—37, 8. Opl. 1854—57), Histoire de
la Lithuanie (1831), La Pologne illustrée (1839).
(St. R.). H. C-e.
Choes [↱ko-] (gr.: »Kander«), Hovedfestdagen
(2. Dag) i den attiske Dionysosfest Anthesteria.
En Procession ledsagede Basilissa (ɔ: Archon
Basileus’ Hustru, se Archonter) til
Dionysostemplet, hvor hun tænktes at indgaa
Ægteskab med Guden. Med Maske og i Kostume drog
Folk under alle Haande Lystighed gennem
Gaderne. Til Slutning holdtes stort Drikkelag,
hvorefter Festdagen havde sit Navn, idet
enhver af Deltagerne, i Modsætning til alm.
Festskik, havde sin egen Vinkande, som det gjaldt
at være første Mand til at tømme.
C. B.
Choffard [∫o↱fa.r], Pierre Philippe, fr.
Kobberstikker, f. i Paris 1730, d. smst. 1809,
uddannet af Babel og under Indflydelse af
Edelinck, Balechou og Cochin, viste allerede sine
fremragende Egenskaber som Ornament- og
Vignetstikker med de fantasifulde og
virtuosmæssig udførte Culs-de-lampe m. v. til
Pragtudgaven af Lafontaine’s Fabler (1762); senere
leverede han Masser af Stik til andre Værker
(Ovid’s Metamorfoser, Imbert’s »Jugement de
Paris« [1772] etc.) og blev i ornamental
Bogudsmykning det største Navn bl. fr. Stikkere i
18. Aarh. Foruden Adresser, Diplomer og
Kartoucher i Hundredvis, udførte han ogsaa en
Række større Raderinger (efter Baudouin,
Cochin m. fl.). 1804 udgav han Notice historique
sur l’art de la gravure. Antallet af hans Blade
gaar op til henved 900.
A. Hk.
Chôï [кjö^i], By i pers. Prov. Aserbeidschan,
ligger 1188 m o. H. i en frugtbar Egn ved Kotur
og ved Karavanvejen til Erzerum, er den
vigtigste By i pers. Armenien og tæller 20—30000
Indb.
M. V.
Choiński-Jeske [кå↱jinjski-↱jæskæ], Theodor,
polsk Forf., f. 1854 i Posen, studerede i Breslau
og Wien og begyndte sin litterære Løbebane
1876. Foruden hist. Romaner med nationale
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
