Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chiva (Khiva), russisk Vasalstat i Turan S. f. Aral-Søen - Chiv, By i det østlige Spanien, Prov. Valencia, ligger 28 km V. f. Valencia - chi va piano va sano (ital.), den, der gaar sindigt, gaar sikkert; langsomt, men sikkert; far i Mag! - Chivasso, By i Norditalien, Provins Torino, ligger 22 km NØ. f. Turin - Chiviatit, et graat metallisk Mineral fra Chiviato i Peru, sammensat: 2PbS.Bi2S3. - Chivilcoy, By i Argentina, Prov. Buenos Ayres, 150 km V. f. denne - Chivot, Henri Charles, fr. dram. Forf. (1830-97) - Chizerots, en Folkestamme i de fr. Dept Ain - Chladni, Ernst Florens Friedrich, tysk Fysiker, (1756-1827) - Chladni's Klangfigurer, se Klangfigurer. - Chladnit, se Pyroxen. - Chlaina, se Chlamys. - Chlamydodera, se Gartnerfugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Morbær og Vin, i senere Tid ogsaa Bønner,
Kartofler, Kaal og Bomuld. Der udføres Bomuld,
Silke, Uld og Korn.
Historie. C. beboedes i Oldtiden af
Choaresmierne, som omtales allerede af Herodot.
680 kom Landet under arab. Herredømme,
senere under Seldshukerne. I Slutn. af 11. Aarh.
blev Kutbh Eddin Muhammed, Søn af en tyrk.
Slave, Statholder i C., og under ham blomstrede
Landet op og blev snart farligt for Seldshukerne.
Under hans Efterfølgere udvidedes Grænserne,
saa at C. omkr. Aar 1200 herskede over hele
Persien og Afghanistan. 1220 erobredes C. af
Tolui, en Søn af Djingiskhan, og 1379 af Timur
Lenk. Efter i omtr. 100 Aar at have haft Fred
kom C. en kort lid under Perserne, som atter
fordreves af Usbekerne. Det første
Sammenstød med Russerne fandt allerede Sted i Beg.
af 18. Aarh., og C. stod en kort Tid under russ.
Herredømme. Under Alla Kuli Khan (1825—42)
kom C. atter i Krig med Rusland, men den
russ. Hær gik næsten fuldstændig til Grunde
ved Frost og Sygdom. De flg. Fyrster var
Raham Kuli Khan (1842—45), Muhammed Arnin
Khan (1845—55), Abdulla Khan (1855—56),
Kutlugh Murad Khan (1856), Seyid Muhammed
Khan (1856—65), Seyid Muhammed Rahim
(1865—1910). Denne ydede Hjælp til Kirgiserne
under deres Oprør mod Russerne, hvilke derpaa
(1872) under General Kaufmann rykkede frem
mod C. Efter Slaget ved Mandyk (Maj 1873)
erobredes Hovedstaden, og Freden sluttedes i
Aug. C. afstod alt Land paa højre Bred af Amu
Darjà og skulde betale 2,2 Mill. Rubler i
Erstatning i Løbet af 20 Aar. Paa denne Sum
betales endnu aarlige Afdrag. Russerne skulde
have samme Rettigheder som Landets egne
Indb., og Rusland skulde overtage Landets
udenrigske Anliggender. Nuværende Khan er Seyid
Asfendiar.
Hovedstaden C. ved en Vandingskanal fra
Amu Darjà, c. 5000 Indb., er en fattig og
smudsig By med Lerhytter og en Ringmur af Ler.
Paa en Høj ligger Citadellet med Khanens
Palads. Der findes mange Moskeer og Medresser,
men den eneste betydelige Bygning er Moskeen
Palvan-Ata med Byens Skytshelgens Grav.
Nævneværdig er endnu Seyid Bai Moskeen og
Djumma Moskeen. (Litt.: Mac Gahan,
Campaigning on the Oxus and the fall of C.
[London 1874—76]; Abbot, Narrative of a Journey
from Herat to C. [London 1884]; Moser, A
travers l’Asie centrale [Paris 1886]; Rocca,
De l’Alai à l’Amou Daria [Paris 1896]).
M. V.
Chiva [↱t∫iva], By i det østlige Spanien, Prov.
Valencia, ligger 28 km V. f. Valencia i en
frugtbar Egn ved Foden af en Høj med Ruiner af et
maurisk Citadel. (1901) 4975 Indb.
H. P. S.
chi va piano va sano [ki–↱piano-] (ital.),
den, der gaar sindigt, gaar sikkert; langsomt,
men sikkert; far i Mag!
Chivasso [ki-], By i Norditalien, Provins
Torino, ligger 22 km NØ. f. Turin paa venstre
Bred af Po. (1911) 10084 Indb. C. driver
Korn- og Kvæghandel. I Nærheden ligger Svovlbadet
Genesco. C. var tidligere en stærk
Fæstning, der 1804 blev sløjfet af Franskmændene.
H. P. S.
Chiviatit [t∫i-], et graat metallisk Mineral fra
Chiviato i Peru, sammensat: 2PbS.Bi2S3.
Chivilcoy [t∫iwil↱kåj?], By i Argentina, Prov.
Buenos Ayres, 150 km V. f. denne, ligger i en
velbefolket og frugtbar, men temmelig usund
Egn, Den er i Opkomst p. Gr. a. den stærke
Indvandring og har (1895) 14632 Indb., der
driver Faareavl og Agerbrug.
M. V.
Chivot [∫i↱vo], Henri Charles, fr. dram.
Forf. (1830—97), skrev sammen med Alfred Duru
en Mængde Vaudevillefarcer og Operettetekster,
der sattes i Musik af Samtidens mest yndede
Komponister, saaledes af Lecocq: Fleur de thé
(1868), Les cent vierges (1872) og L’oiseau bleu
(1884); af Offenbach: Les braconniers (1873),
Madam Favart (1879) og La fille du
tambourmajor (1880); af Audran: La mascotte
(»Lykkebarnet«, 1881), Le grand Mogol (1884),
Pervenche (1885), La fille à Cacolet (1889) og Le
voyage de Suzette (1897); af Suppé: Boccace
(1882); af Planquette: Surcouf (1888).
S. Ms.
Chizerots [∫i↱zro], en Folkestamme i de
fr. Dept Ain (Arrond. Bourg en Bresse) og
Saône et-Loire, der indtager en lgn.
Særstilling, som de saakaldte Cagots.
S. H.
Chladni [↱klatni.], Ernst Florens
Friedrich, tysk Fysiker, f. 30. Novbr 1756 i
Wittenberg, d. 3. April 1827 i Breslau. C. fik af
sin Fader en meget streng Opdragelse og maatte
efter hans Ønske studere Retsvidenskab. Kort
efter, at C. havde taget Doktorgraden, døde
Faderen, og han fulgte nu sin Tilbøjelighed for
Naturvidenskaberne. Allerede tidligere havde
han lagt sig efter Musik og havde opdaget
Klangfigurerne, en Opdagelse, han beskrev
sammen med andre i »Entdeckungen über die
Theorie des Klanges« (1787), og senere i sin »Akustik«
(1802). Han var fattig og søgte derfor at tjene
Penge ved sin Opdagelse, hvilket ogsaa i nogen
Grad lykkedes ham, idet han 1790 dannede sin
»Eufon«, der bestod af Glas- og Metalstænger
forbundne med hinanden. Ved at stryge
Glasstængerne med Fingrene ell. en »Strygevalse«
satte man dem i Længdesvingninger, der
meddelte sig til Metalstængerne, som kom i
Tværsvingninger og fremkaldte Toner. Senere blev
Instrumentet forsynet med Klaviatur og fik
Navnet »Clavicylinder«. Med dette Apparat rejste
han om i fl. Lande; i Paris kom han i
Forbindelse med fr. Fysikere og Musikere. 1821 skrev
han »Beiträge zur praktischen Akustik und zur
Lehre von Instrumentenbau«. C. maa betegnes
som Grundlæggeren af den nyere Akustik; men
ogsaa paa et helt andet Omraade brød han en
ny Bane, idet han 1794 og 1819 udgav to Skr
om Ildkugler og Meteorstene, hvori han viste,
at disse ikke, som man dengang antog, kunde
stamme fra Atmosfæren, men maatte være af
kosmisk Oprindelse. Han havde aldrig noget
Embede, men levede af Indtægterne af sine
Forevisninger og Skr. En Selvbiografi findes i hans
»Akustik« (Leipzig 1802, 2. Opl. 1830).
K. S. K.
Chladni’s [↱klatni.s-] Klangfigurer, se
Klangfigurer.
Chladnit [klat-], se Pyroxen.
Chlaina [↱kla^ina], se Chlamys.
Chlamydodera [kla-], se
Gartnerfugle.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
