Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader / 858 (1915-1930) Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
	Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chiton var hos Grækerne i den klassiske Oldtid den Underklædning, som hos Mænd og Kvinder bares inderst paa Legemet - Chitonidæ, se Skallus. - Chits, se Chints. - Chittack, Flademaal i Bengalen - Chittenden, Russell Henry, Prof. i fysiol. Kemi ved Yale Univ., New Haven, (1856- ) - Chiusa, »Bjergpas«, et Ord, der ogsaa forekommer som Betegnelse for fl. ital. Byer, hvoraf nævnes: - 1) C. di Pesio, Landsby i det nordvestlige Italien, Prov. Cuneo, ligger 14 km SØ. f. Cuneo - 2) C. di San Michele, By i Norditalien, Prov. Torino, ligger 23 km Ø. f. Susa - 3) C. Sclafani, By paa Sicilien, Prov. Palermo, ligger 24 km SV. f. Corleone - Chiusi, By i Mellemitalien, Prov. Siena, ligger ved Floden Chiana - Chiva (Khiva), russisk Vasalstat i Turan S. f. Aral-Søen

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>

Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

alene. Over den bar Kvinderne en Overdragt,
Epiblema, Ampechonion, Mændene
Kappe, Chlamys ell. Himation. I Maaden at
bære Dragten paa gjorde de vekslende Moder
og personlig Smag rig Variation mulig;
mangfoldige Terrakottafigurer, Vasebilleder og
Statuer vidner derom, dog har ofte Kunstnerne
dels afveget fra det brugelige af kunstneriske
Hensyn, dels været bundne af visse Traditioner,
navnlig ved Fremstilling af Guddomme,
saaledes vises nogle af Guderne stedse med lang
C.; samme Dragt kunde bæres ved religiøse
Fester, af Skuespillere, Kitharoder, Vognstyrere
ved Festlege o. s. v., medens omvendt Gudinden
Artemis, Amazoner, Danserinder o. a. bærer
kort C.
H. A. K.

Vasebillede: Mand i Kappe — Kvinde i Chiton og Himation — ung Mand i Chlamys (temmelig stor) og med Petasos paa Hovedet — Kvinde i Chiton og Himation.

Chitonidæ [ki-], se Skallus.

Chits [t∫its], se Chints.

Chittack [↱t∫it_äk], Flademaal i Bengalen =
4,181 m², se Biggah. Som Vægtenhed smst. =
52,919 g ell. = 58,211 g ell. = 58,319 g.
(C. V. S.). Th. O.

Chittenden [↱t∫it_end_en], Russell Henry,
Prof. i fysiol. Kemi ved Yale Univ., New Haven,
f. 1856 i New Haven, har studeret i Heidelberg
og Yale, hvor han blev Prof. 1882. C. har været
Medudgiver af forsk. fysiol. og kem. Tidsskr og
har offentliggjort en Mængde Arbejder,
væsentlig af fysiologisk og særlig næringsfysiologisk
Natur.
R. K.

Chiusa [↱k_iusa], »Bjergpas«, et Ord, der
ogsaa forekommer som Betegnelse for fl. ital.
Byer, hvoraf nævnes: 1) C. di Pesio, Landsby
i det nordvestlige Italien, Prov. Cuneo, ligger
14 km SØ. f. Cuneo. (1911) 2700 Indb., og som
Kommune 6400 Indb. C. har et gl. Slot og
fabrikerer Glas og Majolika. — 2) C. di San
Michele, By i Norditalien, Prov. Torino,
ligger 23 km Ø. f. Susa. (1911) 1300 Indb. C. er
kendt for sine gl. Fæstningsanlæg, hvor
Longobarderne søgte at afværge Pipin’s og Karl den
Store’s Angreb. — 3) C. Sclafani, By paa
Sicilien, Prov. Palermo, ligger 24 km SV. f.
Corleone i en frugtbar, frugtavlende Egn. (1911)
6300 Indb.
H. P. S.

Chiusi [↱k_iusi], By i Mellemitalien, Prov. Siena,
ligger ved Floden Chiana og er et Knudepunkt
paa Banelinien Firenze—Roma. (1911) 2200 Indb.
(som Kommune 6305). Byen er Bispesæde, har
en Domkirke og et Mus. med etruskiske og rom.
Oldsager fra Omegnen, hvor man overalt
træffer etruskiske Grave. C., der i Oldtiden under
Etruskerne hed Clusium, er en af de ældste
Byer i Italien. Den led i Middelalderen meget
under Malaria og rejste sig først igen efter
Reguleringen af Chianafloden.
H. P. S.

Chiva [↱кiv_a] (Khiva), russisk Vasalstat i
Turan S. f. Aral-Søen, 60000 km² med c. 800000
Indb., hvoraf Halvdelen Nomader. Største
Delen af C. er flad, sandet Ørken, kun langs Amu
Darja og de mange Kanaler, der spreder dens
Vand, findes dyrket Land, i alt næppe 10 % af
Arealet. Klimaet er kontinentalt og regnfattigt.
I Petro Aleksandrovsk er Middeltemp. for Jan.:
÷ 5,2°, for Juli: 28,4°. Middelekstremerne i det
nærliggende Nukus er ÷ 26,3° og 40,5°. Det
aarlige Nedslag er i Nukus 8,7 cm, hvoraf det
meste falder i Vinter- og Foraarsmaanederne.
Om Vinteren er Floden tilfrossen. Løvspringet
kommer dog allerede sidst i Marts, og Høsten
falder i Beg. af Juli. Stærke Storme hærger
Landet, særlig om Efteraaret og Vinteren.
Hovedmassen af den bosiddende Befolkning er
Usbeker, som væsentlig lever af Landbrug. I
Byerne lever desuden en Del Sarter.
Hovedmassen af Nomaderne er Turkmener, i ringere
Antal findes Kirgiser og Karakalpaker. Sproget
er forsk. tyrk. Dialekter. Religionen er Islam.
Oplysningen staar lavt. Der dyrkes Hvede, Byg,
Hirse, Ris, Tobak, Meloner, Æbler, Ferskener,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>