Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chimu, Dal i Peru, Dept Libertad, ligger i Nærheden af Byen Trujillo - Chimæra, se Havmus. - Chimærer (bot.) kaldes Planter, som er opbyggede af to forsk. Arters Væv - China, eng. Betegnelse for Porcelæn; chinaclay d. s. s. Kaolin. - Chinaldin, se Kinaldin. - Chinameca, Indianerby i den mellemamerikanske Republik Salvador - Chinampo, Tshin-nam-pho, Havneby paa Vestkysten af Korea, ligger 60 km fra Pjøngjang - Chinandega, Hovedstad i Dept af s. N. i den centralamerikanske Stat Nicaragua, ligger 40 km NV. f. Leon - Chincha Alta, Pueblo i Dept Ica i den sydamerikanske Republik Peru, N. f. Rio Chincha - Chincha-Øerne, en Øgruppe ved Kysten af Peru, ud for Pisco-Bugten - Chinchilla (Eriomys), se Haremus. - Chinchilla, Pelsværk, faas fra Chile og Peru og stammer fra Eriomys C.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Smelteovne, Grave og et Soltempel. C.-Sproget
var et Yunca-Sprog, helt forskelligt fra
Inka-Sproget.
H. P. S.
Chimæra [ki-], se Havmus.
Chimærer [ki-] (bot.) kaldes — efter H.
Winkler’s Forslag 1907 — Planter, som er
opbyggede af to forsk. Arters Væv. Herhen hører
de tidligere saakaldte »Podningsbastarder«, der
af og til er fremkomne efter Podning.
Berømtest er »Adams Guldregn« (Cytisus Adami),
som for snart 100 Aar siden angives at være
opstaaet efter Okulering af den
purpurblomstrende spæde Cytisus purpureus paa den alm.
Guldregn, sandsynligvis, idet det indsatte »Øje«
har været beskadiget paa Indersiden, hvor det
da kan være blevet udfyldt af alm. Guldregns
Væv. Det fremkomne Skud var en Mellemting
mellem de to Arter, særlig iøjnefaldende hvad
Blomsternes urene rødgule Farve angaar. Ved
Stiklinger — ell. ved Podning — er denne
Mellemting blevet formeret; og den er nu ret
udbredt i vore Haver. Iøjnefaldende er den
Fremtoning, at der her og der paa disse Træer
bryder Skud frem, der helt og fuldt har enten
den ene ell. den anden af de to Arters
Karakter; et Træ kan saaledes her og der bære
kraftige Grene med alm. Guldregns velkendte
Blomsterklaser, medens andre Skud har de
purpurfarvede Blomster og den hele spæde
Karakter, som er ejendommelig for
Purpur-Guldregn. Man har troet, at »Adams Guldregn« var
en Bastard mellem de to Arter, dannet ved
Podningen, og at de »rene« Skud var Udtryk for
en Slags vegetativ Bastard-Spaltning (se
Bastard S. 736); men der foreligger kun en
ejendommelig Sammenvoksningsmaade af de to
Arters Væv: hos »Adams Guldregn« er Huden,
det alleryderste Cellelag, af Purpur-Guldregns
Væv; alt det Indre derimod af alm. Guldregns
Væv. Af og til bryder dette igennem, idet det
danner Knopper; noget sjældnere kan Hudens
Celler formeres og føre til Knopdannelse — deraf
de to »rene« Arters Skud. Lokalt, paa Dele af
et Skud, en Blomst, ell. endog et Smaablad, kan
de forsk. Arters Væv ogsaa skilles; deraf de
ikke saa sjældent forekommende
»Mosaik-Dannelser, f. Eks. purpur- ell. rent gulfarvede Dele
i Blomsterne. Her er altsaa kun Tale om et
særligt Tilfælde af Sammenvoksning og
Knopdannelse efter Podning; de saaledes
sammenvoksede Væv af forsk. Arter virker aldeles ikke
ind paa hinandens Anlægspræg; om
Bastarddannelse er der slet ikke Tale, lige saa lidt som
ved al anden Podning. Man kender nu fl. a.
lign. Tilfælde, f. Eks. C. af Tjørn og Mispel; to
Former kendes, den ene har et Lag af
Mispelvæv som Hud, det Indre er Tjørn, den anden har
en, to Cellelag mægtig Mispel-»Kappe« uden
om Tjørne-»Kernen«. Begge viser tilsvarende
»Spaltninger« som »Adams Guldregn«. Særlig
smukke Undersøgelser skyldes Winkler, som
efter sindrigt udførte Podninger af Tomat paa
Natskygge (og omvendt), har faaet en hel Rk.
C., snart med Hud af eet à fl. Lag af Tomat, snart
med Hud af Natskygge. Winkler fandt, at der
ikke blot kan dannes denne Slags
Sammenvoksning med den ene Arts Væv som Kappe uden
om den andens (»Periklinal-C.«, hvad vi kan
kalde »Kappe-C.«), men at der ogsaa kan ske
en Flanke-Sammenvoksning, hvorved den ene
Side af Skuddet udgøres af den ene Art, den
anden Side af den anden. Disse »sektoriale« ell.
»Flanke-C.« blev først rigtig forstaaede, da
deres Udseende straks røber deres Natur, og
særlig ved Baur’s Arbejder førtes man
derefter til at forstaa Kappe-C.’s sande Natur som
rene Sammenpodningsresultater.
De tidligere meget omtalte »Bizarrier«, d. e.
Oranger, hvis Frugter opviser Striber ell.
Kamre af forsk. Farve, resp. Smag — altsaa
Sektorer med forsk. Arts-Præg — er utvivlsomt
ikke andet end Flanke-C. At der imidlertid hos
ægte Bastarder kan finde vegetativ Spaltning
Sted, bør udtrykkelig anføres, ligesom at der
hos en raceren (ensdobbelt) Plante ad vegetativ
Vej kan ske Mutation (s. d.), hvorved
Fremtoninger kan vise sig, der ligner C.’s Forhold.
(Litt.: Det er væsentlig tyske Forskere, der
har klaret de her omtalte Forhold: Baur,
»Zeitschr. f. indukt. Abstammungslehre«, Bd I
[1909]; Buder, »Zeitschr. f. allgem. Physiologie«,
Bd XI [1910] samt Winkler,
»Untersuchungen über Pfropfbastarde« [Jena 1912]).
W. J.
China [↱t∫a^ina], eng. Betegnelse for Porcelæn;
chinaclay d. s. s. Kaolin.
Chinaldin [ki-], se Kinaldin.
Chinameca [t∫ina↱mæka], Indianerby i den
mellemamerikanske Republik Salvador, ligger
1280 m o. H. ved den nordlige Skraaning af
Vulkanen C. og har 7000 Indb.
G. Ht.
Chinampo [t∫i↱nampo], Tshin-nam-pho,
Havneby paa Vestkysten af Korea, ligger 60 km
fra Pjøngjang i en frugtbar Egn og har 20000
Indb., hvoriblandt talrige Kinesere og
Japanere. C. aabnedes 1897 for Handelen med
Europæere og er ogsaa under det japanske
Overherredømme vedblevet at være en vigtig
Traktathavn.
M. V.
Chinandega [t∫inan↱dæga], Hovedstad i Dept
af s. N. i den centralamerikanske Stat
Nicaragua, ligger 40 km NV. f. Leon, er
Jernbanestation, har c. 1200 Indb. og staar i
Jernbaneforbindelse med Havnen Corinto ved
Stillehavet.
G. Ht.
Chincha Alta [↱t∫int∫a-↱alta], Pueblo i Dept
Ica i den sydamerikanske Republik Peru, N. f.
Rio Chincha, i Nærheden af hvis Munding
den lille Havneby Chincha Baja ligger, har
gl-indianske Oldsager og c. 4000 Indb.
M. V.
Chincha [↱t∫int∫a-] -Øerne, en Øgruppe ved
Kysten af Peru, ud for Pisco-Bugten, kendt som
en rig, men nu udtømt Fundgrube for den
bedste Guano. De 3 Hovedøer hæver sig som nøgne,
sønderrevne og kløftede Klipper op til en Højde
af 60 m og bar paa Toppen et c. 30 m højt Lag
Guano. Udførslen blev paabegyndt 1841, og
endnu 1853 anslog man det tilstedeværende
Guano til 12376100 t, men allerede 1874 var de
udtømte. Lagene tilhørte Staten, og Øerne
udgjorde derfor i lang Tid Republikkens vigtigste
Indtægtskilde.
M. V.
Chinchilla [t∫in↱t∫ilja] (Eriomys), se Haremus.
Chinchilla [t∫in↱t∫ilja], Pelsværk, faas fra Chile
og Peru og stammer fra Eriomys C. Skindene
er 29—36 cm lange og overordentlig bløde og
fine; de c. 3 cm lange, silkebløde Haar er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
