- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
852

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chiltern Mills, et Kridthøjdedrag, der strækker sig gennem den sydlige Del af det eng. Grevskab Oxford - Chiltern Hundreds, se Chiltern Hills. - Chimaira (gr., »Ged«), en af den græske Sagnverdens mest fantastiske Skikkelser - Chimaltenango, By i den centralamerikanske Republik Guatemala - Chimaphila, se Vintergrøn. - Chimay, By i det sydlige Belgien, Prov. Hainaut, ved Floden Blanche - Chimay, Francois Joseph Philippe de Riquet, Fyrste af (1771-1843) - Chimborazo, - 1) en af de højeste Tinder i de sydamerikanske Cordillerer, ligger i Republikken Ecuador - 2) Prov. i den sydamerikanske Republik Ecuador - Chimenti, ital. Maler, se Empoli. - Chimesyan, Tschimsian, Indianerstamme, der slutter sig nær til Tlinkitterne paa Nordvestkysten af Nordamerika. - Chimpanse, se Menneskeaber. - Chimu, Dal i Peru, Dept Libertad, ligger i Nærheden af Byen Trujillo

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Regel ikke tilstedes. Derimod mister det
Medlem, som modtager et Statsembede efter at være
indvalgt i Parlamentet, sit Sæde i samme, og
den, der vil nedlægge sit Parlamentsmandat,
ansøger derfor om og faar stedse hin
nominelle Embedsudnævnelse, hvorefter intet er til
Hinder for hans Udtrædelse. »At nedlægge sit
Mandat« hedder derfor ogsaa i
Parlamentssproget »to take the Chiltern Hundreds«. I øvrigt
kan ogsaa andre Embeder af Navn benyttes til
samme Brug, saaledes Godsforvalterembedet
(stewardship) for East Hendred, Northstead og
Hempholm samt Embedet som Kronfiskal
(esheatorship) for Munster.
(C. V. N.). K. B.

Chiltern Hundreds [↱t∫i£tən-↱hăndrədz], se
Chiltern Hills.

Chimaira [ki-] (gr., »Ged«), en af den græske
Sagnverdens mest fantastiske Skikkelser. I
Iliaden beskrives C. som et ildspyende Uhyre,
der »fortil var en Løve, bagtil en Slange, i
Midten en Ged«; den var af guddommelig Æt
og voksede op i Lykien, hvor den bragte mange
Mennesker Død og Undergang; Lykiens Konge
lod Bellerofontes kæmpe med den, og det
lykkedes Helten at fælde Uhyret. I Hesiodos’
Teogoni har C. Pladsen mellem en Række Uhyrer,
som avledes af Tyfaon og Echidna; yngre Forf.
hensætter den bl. andre fantastiske og gruelige
Skabninger i Underverdenen. Sandsynlig er
Grækernes Forestillinger om C. afledede af gl.
Folkesagn i Lilleasien, hvilken Bet. Uhyret fra
først af har haft her, er ukendt, da alt, hvad
vi ved om det, indskrænker sig til dets
Indfletning i den homeriske Fortælling om
Bellerofontes. — C.’s Billede, en Løvekrop, hvis Hale
er en Slange, og af hvis Ryg et Gedehoved
vokser frem, hører til den gr. Kunsts
Yndlingsmotiver, især i den arkaiske Periode; hyppig
findes det anvendt som Skjoldmærke,
Møntbillede (i Korinth og Sikyon) o. l.; det synes, at
man har tillagt det, ligesom andre
Rædselsskikkelser, ondtafværgende Kraft. Af større
antikke Kunstværker forestillende C. kendes kun
en Bronzestatue med etrurisk Indskrift (i Mus.
i Firenze).
C. B.

illustration placeholder
Chimaira.


Chimaltenango [t∫imaltæ↱naŋgå], By i den
centralamerikanske Republik Guatemala,
Hovedstad i Dept af s. N., ligger ved Vejen fra
Guatemala til Solola og har c. 3000 Indb.
G. Ht.

Chimaphila [ki-], se Vintergrøn.

Chimay [∫i↱mæ], By i det sydlige Belgien,
Prov. Hainaut, ved Floden Blanche, er et
Jernbaneknudepunkt og har (1911) 3433 Indb.,
Jernværker og Marmorbrud. C. har et smukt Slot
med Park, hvor Fyrsterne af Caraman-C.
residerer. Der findes Ruiner af en gl Borg. C. er
ofte blevet belejret af Franskmændene, sidst
1640, da Turenne gav Ordre til at ødelægge
Byen fuldkomment.
G. Ht.

Chimay [∫i↱mæ], François Joseph
Philippe de Riquet
, Fyrste af (1771—1843),
var fr. Officer, da Revolutionen udbrød, og
emigrerede med sin Slægt. Han arvede 1804 efter
sin Morbroder Fyrstendømmet C. og ægtede
1805 Tallien’s fraskilte Hustru Thérèse
Cabarrus (1773—1835). Han vendte 1814 tilbage til
Frankrig og var 1815—16 Medlem af
Deputeretkamret, hvor han hørte til det frisindede
Mindretal. Senere bosatte han sig i Belgien og var
1820—30 kongevalgt Medlem af Nederlandenes
første Kammer samt fik 1824 Stadfæstelse paa
Fyrstetitlen (hed desuden Grev af Caraman). —
Hans Søn, Joseph, Fyrste af C. (1808—86),
blev 1831 belg. Diplomat og gjorde senere
Tjeneste i Haag, Frankfurt og Rom; var 1843—56
Medlem af Repræsentanternes Kammer, hvor
han hørte til det kat. Parti. Han sluttede 1852
Overenskomst med Frankrig om Afskaffelsen af
det belg. Eftertryk. — Dennes Søn, Joseph,
Fyrste af C. (1836—92), var 1870—78 Guvernør i
Prov. Hainaut og siden 1884 belgisk
Udenrigsminister.
E. E.

Chimborazo [t∫imbå↱raså], 1) en af de højeste
Tinder i de sydamerikanske Cordillerer, ligger
i Republikken Ecuador paa 1° 47′ s. Br. i den
vestlige Kæde, der begrænser Quitos Højslette.
C. er en mægtig afstumpet Kegle, en gl Vulkan,
dog uden Krater, og bestaar væsentligst af
Trakyt. Den naar 6247 m og rager 3400 m op over
Højsletten; de øverste 1600 m er dækkede af
evig Sne. Siderne er furede af talløse Kløfter.
C. var i lang Tid anset for at være Jordens
højeste Bjerg. Man har ofte forsøgt at bestige
den, men det lykkedes dog først 1880 Whymper
at naa helt til Toppen.

2) Prov. i den sydamerikanske Republik
Ecuador, omfatter den sydlige Del af Højsletten
Tacunga, der ligger mellem de tvende Kæder
af Cordillererne, samt Skraaningen af den
østlige Kæde. Befolkningen anslaas til c. 122000.
Agerbrug og Kvægavl er Hovednæringskilderne.
C. er rig paa Alun og Svovl, særlig ved Alausi.
En Jernbane forbinder Prov. med Havnestaden
Guyaquil. Hovedstaden er Riobamba (18000
Indb.).
(C. A.). M. V.

Chimenti [ki↱mænti], ital. Maler, se Empoli.

Chimesyan, Tschimsian,
Indianerstamme, der slutter sig nær til Tlinkitterne paa
Nordvestkysten af Nordamerika.
H. P. S.

Chimpanse [t∫im-], se Menneskeaber.

Chimu [↱t∫imu], Dal i Peru, Dept Libertad,
ligger i Nærheden af Byen Trujillo og har
mægtige Ruiner af Gran C., den største By i det
gl. Peru og maaske Hovedstad i Riget C., der
i lang Tid holdt sig uafhængig af Inkariget.
Ruinerne omfatter lange Mure, Paladser,
Vandledninger, Bassiner, Kornmagasiner, Fængsler,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0900.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free