- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
831

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cheselden, William, eng. Kirurg, (1688-1752) - Chesham, By i det sydøstlige England i Buckinghamshire - Cheshire, Shire i det vestlige England - Cheshunt, By i det sydøstlige England, Grevskabet Hertford, 22 km N. f. London - Cheshvan (Marcheshvan), 8. Maaned i det jødiske Aar, svarende til Oktbr-Novbr. - Chesnelong, Pierre Charles, fr. Politiker (1820-99) - Chesney, Charles Cornwallis (1826-76) - Chesney, Francis Rawdon, eng. Officer og Rejsende (1789-1872)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

træt, lod han sig udnævne til Læge ved
Chelsea Invalidehospital 1737, en Stilling, han
bevarede til sin Død. Der er faa Omraader i
Kirurgien, paa hvilke C. ikke har bragt noget nyt
frem. Hans Navn er saaledes knyttet til en
bestemt Amputationsmetode (1718), til
Anvendelsen af Ligatur (Afbinding) ved Fjernelse af
Mandlerne, og til en Operationsmetode ved
Fjernelsen af Brystkirtlen. Desuden har han
angivet en Maade at behandle Klumpfod paa,
og paa mangfoldige Felter af Underlivskirurgien
har han forøget sin Tids Viden (Tarmkirurgi,
Rektalfistler, Brok, Hydronefrose og
Kastration). En Del af disse Operationsmetoder har
nu kun hist. Interesse. For Efterverdenen
sikredes imidlertid hans Navn gennem hans
Operationer for Sten, udførte med det høje Snit,
og ved, at han var den første, der udførte
Operationen at danne en kunstig Pupil (Phil.
Transactions 1728, Bd 35), efter at Woolhouse
havde drøftet Muligheden teoretisk. Som
Stenoperatør var C. kendt over hele Europa. Han
samlede sine Erfaringer i Treatise on the high
operation of the stone
(1723), et Skr., der
viklede ham ind i en heftig Prioritetskamp med
en Dr. Douglas, der skrev et Stridsskrift mod
C. Dette synes dog først at være udkommet,
efter at C. havde forladt sin hidtil benyttede
Metode. En Mængde Skr foreligger fra C.’s Haand.
Væsentlige er Anatomy of the human body
(1713, 11 Opl. indtil 1778) og Osteographia or
anatomy of the bones
(1733).
J. S. J.

Chesham [↱t∫e∫əm], By i det sydøstlige
England i Buckinghamshire, i den frugtbare
Chess-Dal, 40 km VNV. f. London, ved
Metropolitan-Banen, har (1911) 8204 Indb. og Fabrikation af
Mejeriredskaber og Fodtøj.
G. Ht.

Cheshire [↱t∫e∫ə], Shire i det vestlige
England, begrænses mod N. af Lancashire og
Yorkshire, mod Ø. af Derbyshire, mod SØ. af
Staffordshire, mod S. af Shropshire, mod V. af
Wales (Denbigh og Flint) og naar mod NV. ud
til den irske Sø. 2659 km2 med (1911) 954779
Indb. C. er gennemgaaende en Lavslette, som
strækker sig fra Dee til Mersey og
gennemstrømmes af Weaver, med dens Bifloder;
Slettens Lergrund er ualmindelig frugtbar, og
dens altid saftige Græsmarker er i høj Grad
gunstige for Kvægavl. Mod NV. strækker
Sletten sig ud paa Halvøen Wirral, som
springer ud i den irske Sø mellem Dees og Merseys
Mundinger; nogle Bakkestrøg, Peckforton Hills
(indtil 200 m) følger Weaver-Dalens Vestside,
og mod Ø. begrænses Sletten af Udløbere fra
Peak-Bjergene, nemlig Højdedragene
Congleton Edge og Macclesfield Forest
(547 m), der er rige paa Kul og Jern. Endnu
værdifuldere er dog de Lag af Stensalt og de
Saltkilder, som forefindes i Sandstenen ved
Northwich o. a. St. Klimaet er mildt og
fugtigt. Over 4/5 af Arealet er dyrket; der
produceres især Havre, og meget af det dyrkede
Land anvendes til Græsgange. Kvægavlen er
vigtigere end Kornavlen, og Chesterost
forsendes over den hele Verden. Stor Bet. har
Industrien, især i Bomuld (Stockport) og Silke
(Macclesfield og Congleton); store Sæbefabrikker
findes ved Port Sunlight ved Mersey. Ved Mersey
ligger ogsaa store Skibsværfter, Jernværker og
Maskinfabrikker. C. er velforsynet med
Jernbaner, og Sejladsen paa Floden er fremmet ved
Kanalanlæg. Hovedstaden er Chester.
G. Ht.

Cheshunt [↱t∫e∫ənt], By i det sydøstlige
England, Grevskabet Hertford, 22 km N. f. London,
ved Great Eastern Banen og ved den i Themsen
faldende Lea, har (1911) 12954 Indb.,
Savværker, Teglværker og Handelsgartnerier.
1792—1905 fandtes i C. et College, der var grundlagt
af Selina, Grevinde af Huntingdon, men som nu
er flyttet til Cambridge. I Omegnen af C. ligger
fl. gl. Herresæder; Great House har tilhørt
Kardinal Wolsey, og paa Pengeley House residerede
Cromwell, efter at han havde trukket sig
tilbage.
G. Ht.

Cheshvan [кe∫-] (Marcheshvan), 8.
Maaned i det jødiske Aar, svarende til Oktbr—Novbr.

Chesnelong [∫æn↱lǡ], Pierre Charles,
fr. Politiker (1820—99), overtog 1857 efter sin
Fader Ledelsen af en stor Klædehandel i Orthes
i Dept Nedre-Pyrenæerne. Allerede 1848
optraadte han paa Vælgermøder og stillede da
Krav paa en afgjort demokratisk Republik; men
sluttede sig senere til Kejserdømmet og valgtes
1865 som officiel Kandidat til den lovgivende
Forsamling. Her viste han sig, snart som en
dygtig Taler og afgjort klerikal; forsvarede med
Varme Pavens Sag og aftvang 1867 Rouher en
bestemt Forsikring om, at Frankrig aldrig vilde
tilstaa Italien Besiddelsen af Rom. Genvalgt 1869
blev han Ordfører for Finansudvalget og stemte
1870 for Krigen med Tyskland. 1872 valgtes C.
til Nationalforsamlingen og hørte her til
yderste Højre; tog i Oktober 1873 virksom Del i
Bestræbelserne for at genoprette Kongedømmet og
søgte personlig, men forgæves, at overtale
Greven af Chambord til visse Indrømmelser. Han
blev 1874 Medlem af Forfatningsudvalget og
stemte Febr 1875 mod den republikanske
Statsordning samt kæmpede ivrig for fri kat. Univ.
C, opnaaede ikke Valg til Deputeretkamret 1876,
men valgtes s. A. til livsvarig Senator og var
som saadan afgjort Modstander af de ny
Skolelove og ivrig Talsmand for det kat. Præsteskab
1895 udgav han en Fremstilling af La campagne
monarchique d’octobre 1873
.
E. E.

Chesney [↱t∫ezni], Charles Cornwallis
(1826—76), nedenn.’s Brodersøn, eng.
Krigshistoriker, Lærer ved Generalstabsskolen i
Sandhurst. Som saadan har C. haft stor
Indflydelse paa de eng. Officerers teoretiske
Uddannelse, ligesom han, der steg til Oberst, har haft
stor Andel i den britiske Hærs Reorganisation.
Skrifter: Waterloo lectures (1861, 3. Opl. 1874);
Essays in military biography (1874); The
military resources of Prussia and France
(1870) m. fl.

Chesney [↱t∫ezni], Francis Rawdon,
eng. Officer og Rejsende (1789—1872). 1831—32
berejste han Lilleasien, Grækenland, Ægypten
og Eufrats Kildeomraade for at søge en mere
direkte Forbindelse mellem England og Indien
end den da brugte Sønden om Afrika. 1835—37
berejste han hele Eufrats Løb, og da han kom
til det Resultat, at Floden mellem Birdschik og
Skanderun-Bugten nærmer sig Middelhavet paa
en Afstand af c. 160 km, kom den Tanke stærkt
frem at forbinde disse to Vande med et

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0877.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free