- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
830

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cherubini, Maria Luigi Carlo Zenobio Salvatore, ital. Komponist, (1760-1842) - Chéruel, Pierre Adolphe, fr. Historiker, (1809-1891) - Cherusker, germansk Folk, standsede under Anførsel af Arminius Romernes Fremtrængen ved Slaget i Teutoburger-Skoven (9 e. Kr.) - Cherville, Gaspard Georges,Marquis de, fr. Forf. (1821-98) - Cherwell, Biflod til Themsen, udmunder ved Oxford i Themsens venstre Bred. - Chesapeake-Bugten, Chesapeake Bay, den betydeligste Indskæring paa Østkysten af U. S. A. - Cheselden, William, eng. Kirurg, (1688-1752)

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

sin Fjende Napoleon vendte C. mismodig
tilbage til Frankrig, hvor han levede et Par Aar
næsten uden at beskæftige sig med Musik. En
ydre Anledning blev Aarsag til, at han atter tog
fat paa Kompositionen, idet han paa Opfordring
skrev en »Messe« til en Kirkeindvielse paa
Fyrsten af Chimay’s Gods, hvor C. paa den Tid
(1808—09) levede. Den Begejstring, dette Værk
vakte, opmuntrede C. til fortsat Virksomhed, og
i de flg. Aar frembragte han en Række
ypperlige Kirkekompositioner: Missa solemnis i D.,
»Kroningsmesse«, Requiem i C. (et af hans
berømteste og skønneste Arbejder), Credo m. fl.;
men ved Siden heraf vendte han endnu nogle
Gange tilbage til Scenen og skrev Les
Abencérrages
og Ali Baba (1833, hans sidste større
Værk); endelig stammer fra disse 5 Aar hans
Forsøg som Kammermusikkomponist, i hvilken
Genre han frembragte de tidligere meget
spillede, yndefulde og ejendommelige 6
Strygekvartetter.

Efter Napoleon’s Fald formede C.’s Liv sig
lykkeligere, og offentlig Anerkendelse blev ham
i høj Grad til Del; Stillingen som Direktør for
Konservatoriet overdroges ham endelig (1822),
og ved sin Død var C., der holdt sig aandelig
frisk i sin høje Alder, i Besiddelse af alle Slags
Udmærkelser. Om C.’s Musik ikke led af en vis
Ængstelse for helt at give sig hen, om den ikke
noget savnede Varme og Fylde, vilde han være
at regne blandt Tonekunstens ypperste Mestre.
Han tilhørte kun i sine første Aar den
»italienske« Musik, siden uddannede han sig
nærmest med tyske Mestre (Gluck, Haydn,
Mozart) som Forbillede, samtidig paavirket af fr.
Musiks Klarhed og Elegance. C.’s Værker indtager
ved deres Opfindsomhed, Aandfuldhed og Ynde,
Vid og Alvor, glimrende Instrumentation og
store Formfuldendthed en fremragende Plads i
Musikhistorien. I formel Henseende er C. en
saadan Mester, at han fuldtud kan regnes bl.
Klassikerne; men hans Musiks Indhold er ikke
saa rigt ell. dybt som disses og har ikke
saaledes kunnet modstaa Tiden. — Den under C.’s
Navn kendte »Lære i Kontrapunkt og Fuga« er
ikke skrevet af ham selv, men samlet af
Halévy som Frugten af dennes Studier hos C.
Et Mindesmærke for C. findes i hans Fødeby.
(Biografier af C. er skrevne anonymt [Erfurt
1809]; af Loménie [1841]; Miel [1842];
Place [1842]; Rochette [1843];
Picchianti [1844]; Denne-Baron [1862];
Gamucci [1869]; Bellasis [eng. 1876];
Hohenemser [1913] m. fl.).
W. B.

Chéruel [∫e↱ryæl], Pierre Adolphe, fr.
Historiker, f. 17. Jan. 1809 i Rouen, d. 1. Maj
1891 i Paris. Han syslede først med sin
Fædrenestads Historie og skrev: Histoire de Rouen
sous la domination anglaise
(1840) og Histoire
de Rouen pendant l’époque communale
1150—1382
(1844, 2 Bd). Siden kom han ind paa mere
alm. Spørgsmaal af sit Fædrelands Historie og
forfattede Dictionnaire historique des
institutions, mœurs et coutumes de la France
(1855;
6. Opl. 1884, 2 Bd). Endelig koncentrerede han
sine Studier om Frankrigs Historie i Tiden
umiddelbart efter Richelieu og skrev: Histoire
de France pendant la minorité de Louis XIV

(1878—80, 4 Bd), fortsat med: Histoire de France
sous le ministère de Mazarin
(1882—83, 3 Bd),
to fortræffelige Arbejder, der helt igennem
bygger paa grundige Undersøgelser og tillige
udmærker sig ved fængslende Fremstilling. C.
har ogsaa virket som Udgiver, saaledes af
Journal d’Olivier Lefèvre d’Ormesson (1860—62, 2
Bd), af Mémoires du duc de Saint-Simon
(sammen med Régnier, 1873—74, 20 Bd) og endelig
af Lettres du cardinal Mazarin pendant son
ministère
(1879—84, 2 Bd), ved hvilket sidste
Arbejde han forberedte sit eget fremstillende
Hovedværk.
Kr. E.

Cherusker [ke-], germansk Folk, standsede
under Anførsel af Arminius Romernes
Frem-trængen ved Slaget i Teutoburger-Skoven (9 e.
Kr.) og modstod senere baade Germanicus’
Angreb (14—16) og Markomannerfyrsten Marbod
(18—20). C., hvis Bopæle maa søges ved Weser,
nævnes endnu i 4. Aarh., men forsvinder da;
de maa være gaaede op i Sachserne.
Kr. E.

Cherville [∫ær↱vil], Gaspard Georges,
Marquis de, fr. Forf. (1821—98). C. var Dumas
père’s Medarbejder og har Del i henved 40 af
hans Romaner. Som en stor Jæger og Dyreven
er han optraadt med selvstændige Bøger, der
halvt er faglige, halvt humoristiske, f. Eks. Les
aventures d’un chien de chasse
(1862, 2. Opl.
1882), Histoire d’un trop bon chien (1867, illust.
Udg. 1884), L’histoire naturelle en action (1873),
Les bêtes en robe de chambre (1882), Le gibier
plume et poil
(2 Bd, 1884—85) og Les chiens
et les chats
(1888, illust. af Lambert). I
Jagtverdenen nød han stort Ry; han blev
Medarbejder ved Journal des chasseurs og
redigerede Pragtværket La vie à la campagne (3 Bd,
1879—85); under samme Titel offentliggjorde
han Jagt- og Landlivs-Causerier i Le Temps.
S. Ms.

Cherwell [↱t∫ə.wə£], Biflod til Themsen,
udmunder ved Oxford i Themsens venstre Bred.

Chesapeake-Bugten [↱t∫esäpi.k-],
Chesapeake Bay, den betydeligste Indskæring paa
Østkysten af U. S. A., forløber i omtr. nordsydlig
Retning mellem Delaware-Halvøen og
Kontinentet og strækker sig fra Virginia igennem
Maryland til hen imod denne Stats Nordgrænse. C. er
fra Mundingen mellem Kap Henry og Kap
Charles til sit inderste Punkt 320 km lang med en
Bredde af 6—60 km. Den modtager Vandet fra
Susquehanna River, Patapasco R., Potomac R.
og James R. Ved dens Bredder ligger den
betydelige Handelsstad Baltimore, samt de mindre
Byer Havre de Grace og Norfolk. En Kanal paa
27 km’s Længde forbinder den med Delaware
River, en anden paa 70 km med Albemarle
Sund.
(C. A.). H. P. S.

Cheselden [↱t∫ezə£dən], William, eng. Kirurg,
f. 1688 i Burrow i Leicester, d. 10. Apr. 1752 i
Bath, begyndte i 15 Aars Alderen at studere
Medicin, og nød længe privat Undervisning
hos Anatomen Cowfeld. Selv underviste han i
Anatomi fra 23 Aars Alderen. Glimrende
begavet som Operatør blev han hurtigt Kirurg
ved St Thomas Hosp., senere Dronningens
Livkirurg og Medlem af Akademiet i Paris. Han
havde en uhyre Virksomhed og søgtes af
Ind- og Udland som Lærer og Læge; da han følte sig

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0876.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free