- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
825

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cheraskov, Michail Matvèjevitsch, russ. Digter (1733-1807) - Cherbourg, befæstet By og Krigshavn af 1. Rang i det nordvestlige Frankrig, Dept la Manche

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

Ivan den Skrækkelige 1552, et Digterværk, der
hos hans Samtid skaffede ham Tilnavnet »den
russ. Homer«, men som kun er en løs
Sammenflikning af Efterligninger efter Æneiden,
Tasso’s »Befriede Jerusalem«, Milton’s »Tabte
Paradis« og Voltaire’s »Henriade«. Hvad C. har
skrevet, er nu forlængst glemt, men hans
varme Interesse for Litt. og den vækkende
Indflydelse, han øvede paa den yngre
Generation, mindes endnu i den russ.
Litteraturhistorie. Næsten alle begyndende Forf. søgte
hans Raad og Protektion, og man har kaldt
ham »Staròsta rossìjskoj literatùry« (Forstander
for den russ. Litt.).
(K. V.). H. C.-e.

Cherbourg [∫ær↱bu.r], befæstet By og
Krigshavn af 1. Rang i det nordvestlige Frankrig,
Dept la Manche,
Hovedstad i
Arrondissementet
C. (Normandiet), ligger ved
Mundingen af den
lille Flod Divette,
paa Nordkysten af
Halvøen Cotentin,
ved Kanalen
mellem Frankrig og
England, 371 km
fra Paris ved
Vestbanen, og har
(1911) 36052 Indb.
(med Kommune:
43731), nogen
Industri (Garveri,
Rebslageri, Skibsbyggeri,
Jernstøberi og
Savmøller) Fiskeri
og Handel med
Agerbrugsprodukter.
C. har en
Underret, en
Handelsdomstol, et
Handelskammer, en
Navigationsskole, et
Lyceum, et Stadbibliotek
(38000 Bd), et
Kunstmus., en
Antiksamling, et
etnografisk Mus. og et
naturhistorisk Mus.
Byen ser temmelig
moderne ud og har kun faa interessante
Bygninger, deriblandt Kirken La Trinite fra 15. Aarh., som
tillige med Raadhuset ligger ved Place Napoléon,
der vender ud imod Kysten og er prydet med
en Rytterstatue af Napoleon I. I Haveanlægget
Jardin Public, nær Banegaarden, er der en
Statue af Maleren J. F. Millet, som er f. nær C.
— C.’s Bet. beror paa dens fortrinlige
Handelshavn og Krigshavn, der ligger i c. 1 km
Afstand fra hinanden. Handelshavnen
ligger ved Divettes Munding, omgivet af den
ældre Del af Byen, og bestaar af to Dele,
nemlig et indre Bassin (406 m langt og 127 m bredt)
og en Yderhavn, hvis Indløb er beskyttet ved
2 lange Granitmoler. 1912 løb ind i Havnen fra
fremmede Havne 1069 Skibe med 4135000 t og
fra fr. Havne 321 Skibe med 26000 t; Antallet
af udgaaende Skibe var til fremmede Havne
1078 med 4137000 t og til fr. Havne 259 med
24000 t. En ikke ringe Del af Skibsfarten var
paa tyske Hænder, idet
Hamburg—Amerika-Linien og mange af den nordtyske Lloyd’s
Dampere anløb C. Bl. Frankrigs Handelshavne
indtager C. den 3. Plads. Der indføres især
Tømmer, Korn, Kul, Kolonialvarer og Vin (fra
Algier) og udføres Bygningssten, Kvæg, Smør
og Æg (især til England). — Endnu større Bet.
har Krigshavnen, som bestaar af en
Yderhavn og to Bassiner, huggede ud af Klippen og
indtagende et Areal af i alt 22 ha med en
mindste Dybde af 9,5 m. Den kan rumme 40
af de største Skibe og er omgivet af
Tørdokker, Skibsværfter, Magasiner, Værksteder og et
stort Arsenal, der udgør en hel milit. By, som
er beskyttet fra alle Sider ved
Fæstningsværker. Et stort Marinehospital ligger S. f.
Krigshavnen. Uden for Havnene breder sig den store
Red, en trekantet Bugt, c. 1000 ha stor, hvoraf
200 ha har Dybde nok til de største Skibe.
Reden er mod Ø. beskyttet af Øen Pelée og
mod N. ved en 3600 m lang Stendæmning,
beklædt med tilhugne Sten, 200 m bred forneden
og 9 m bred foroven; denne uhyre Dæmning
er paabegyndt af Vauban og fuldendt i 19. Aarh.
og har kostet 67 Mill. frc. Havnen og Reden
oplyses af 7 Fyrtaarne. C. er stærkt befæstet.
Paa Redens Dæmning er bygget 3 Forter, Fort
Central, Fort de l’Est og Fort de l’Ouest, som
er forsynede med det sværeste Skyts, og
desuden er hele Dæmningen forsvaret af

illustration placeholder
Situationsplan af Cherbourg.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0871.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free