Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cheops (Kheops), Gengivelse hos Herodot (II, 124) af Navnet paa ægypt. Konge - Chepang (Tschepang), et lidet kendt Folkeslag i de fugtige Skovegne i Nepal. - Chepewyans, Chippewyans, Indianerstamme hørende til den store Tinne- ell. Athabaiska-Gruppe - Chepping Wycombe, se Wycombe. - Chepstow, Søstad i det sydvestlige England, Grevskab Monmouth - Chèque, se Check. - Cher (Oldtidens Carus), en 350 km lang Flod i Mellemfrankrig, Biflod til Loire - Cherasco, By i Norditalien, Prov. Cuneo, ligger 2 km fra Sturas Udløb i Tanaro - Cheraskov, Michail Matvèjevitsch, russ. Digter (1733-1807)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
været prydede med Billeder, fremstillende Scener
af Livet, saaledes som det dengang var i Landet.
Paa Sinai-Halvøen findes ved Vadi Maghara et
Klipperelief, paa hvilket C. ses at nedhugge
en Fjende, han har grebet i Haartotten. Ellers
ved vi kun lidet om C. Hvad Herodot fortæller
om, at C. var en Tyran, der lukkede Templerne,
for at ingen af de 100000 Mand, der arbejdede
paa Pyramiden, skulde drages bort fra deres
Gerning, har næppe nogen Værd og er maaske
helt opdigtet. Hvad han fortæller om, hvor
meget der var fortæret af Løg, Ræddiker o. l. af
Arbejdsfolkene, og som skulde være meddelt i
en Indskrift, beror sikkert paa en Forveksling
med Indskrifter i Gravene i Nærheden, i hvilke
man har truffet Indskrifter af et lgn. Indhold.
Herodot angiver ogsaa hans Regeringstid
urigtigt, dobbelt for lang. Han og Diodor satte
ogsaa C. og de andre Konger, der har opført
Pyramider over deres Grave, alt for langt
ned i Tiden, henved 2000 Aar for sent, til
Forfaldstiden, medens den Tid, C. tilhører,
tværtimod var en Blomstringstid for Landet. Hos
Manetho kaldes han Sufis, en ikke helt urigtig
Gengivelse.
V. S.
Chepang (Tschepang), et lidet kendt
Folkeslag i de fugtige Skovegne i Nepal.
M. V.
Chepewyans [↱t∫ipiwa^iənz], Chippewyans,
Indianerstamme hørende til den store Tinne- ell.
Athabaska-Gruppe i det nordlige Nordamerika,
hvor den bebor Skov- og Tundra-Egnene fra
Coppermine Rivers Kilder til Churchill River. C.,
der tæller højst 2000 Mennesker, lever af Jagt
og Flodfiskeri og staar for største Delen i
Tjeneste hos Hudson Bay Kompagniet som
Pelsjægere. Af engelske Forf. er Navnet C.
undertiden blevet brugt om hele Tinne-Gruppen. C.
maa ikke forveksles med de til Algonkinerne
hørende Chippewa ell. Ojibwa.
H. P. S.
Chepping Wycombe [↱t∫epiŋ-↱wi.kəm], se
Wycombe.
Chepstow [↱t∫epstou], Søstad i det sydvestlige
England, Grevskab Monmouth, ved Great
Western Jernbanen og ved Wye, over hvilken der
fører en 182 m lang Jernbanebro, 3 km ovf.
dens Udløb i Severn, har (1911) 2953 Indb.,
Skibsbyggeri og Eksport af Træ, Jern, Kul og
Møllesten. Byen har en smuk Klosterkirke (St Mary),
og paa en Høj ved Floden ligger en prægtig
Borg, der er grundlagt i 11. og ombygget i 13.
Aarh.
G. Ht.
Chèque [∫æk], se Check.
Cher [∫æ.r] (Oldtidens Carus), en 350 km
lang Flod i Mellemfrankrig, Biflod til Loire,
udspringer paa Auvergnes Bjerge i Dept Creuse
og løber mod N., NV. og V. gennem Dept
Allier, C., Loir-et-C. og Indre-et-Loire til Loires
venstre Bred, i hvilken den udmunder nedenfor
Tours. Dens Afløbsomraade er 1340970 ha. Den
er kanaliseret paa 62 km, sejlbar paa i alt 153
km. Den er sejlbar i en Længde af c. 120 km
og staar desuden ved Berry-Kanalen i
Forbindelse med Loire; dens vigtigste Tilløb er i
venstre Bred Tarbes og Arnon, i højre
Aumance, Yèvre (med Auron) og Sauldre.
Departementet, der har Navn efter
Floden, ligger i Mellemfrankrig, er dannet af
den østlige Del af Berry og noget af
Bourbonnais, begrænses mod N. af Dept Loiret, mod
Ø. af Nièvre, mod S. af Allier og Creuse og
mod V. af Indre og Loir-et-C., og er 7304 km2
med (1911) 337810 Indb. ell. 46 pr km2.
Befolkningen har i 20 Aar været aftagende (1891:
359300), C. danner Overgang mellem det fr.
Centralplateau og Pariser-Bækkenet; den sydl.
Del er derfor opfyldt af lave Granitrygge
(200—500 m), der slutter sig til Auvergnes Bjerge.
Den midterste Del af Dept er et ret jævnt
Kalkplateau (140—200 m); og den nordl. Del,
Sologne, er et bakket Landskab, rigt paa Skov,
Heder og Moser, hvis Jordbund mest bestaar
af Sand og Flintesten. Klimaet er mildt og
fugtigt; i Bourges er Middeltemp. for Aaret 11,4°
(Vinter: 3,8°, Sommer: 19,3°), og aarlig
Regnmængde 733 mm. Jordbunden er ret frugtbar,
undtagen mod N. Af Arealet er 56 % under
Ploven, 16 % er Enge og Græsgange, 17 %
er Skov, 8874 ha anvendes til Vinhaver. Der
dyrkes især Hvede og Havre, samt Byg, Rug,
Kartofler, Roer og Hamp. Stor Bet. har
Vin- og Frugtavlen (Æbler og Blommer). Kvægavlen
er betydelig, og der udføres Heste, Hornkvæg,
Faar og Uld. Bjergværksdriften er ikke stor;
der brydes Jernmalm, Brunsten og
Bygningssten. Der findes Jernværker,
Porcelænsfabrikker, Teglværker og Garverier; Bourges og
Vierzon er Industricentrer. Dept har (1911) 488
km Hovedbaner (Orléans-Banen) og 220 km
Lokalbaner samt 43 km Sporveje. Det deles i 3
Arrond. (Bourges, St Amand og Sancerre);
Hovedstaden, Bourges, er Sæde for en Ærkebiskop
og en Overret og Hovedkvarter for 8.
Armékorps.
G. Ht.
Cherasco [ke↱rasko], By i Norditalien, Prov.
Cuneo, ligger 2 km fra Sturas Udløb i Tanaro
i en meget frugtbar Egn. (1911) 3400 Indb. og
som Kommune 9032. C. har en Kuppelkirke,
Madonna del Popoli, to Triumfbuer og driver
Silkeindustri. C., der allerede eksisterede i
Romertiden, var i Middelalderen en af
Norditaliens stærkeste Fæstninger, men mistede 1801
sine Fæstningsværker, der nedreves af
Franskmændene. 1631 endte Freden i C. den
mantuanske Arvefølgekrig mellem Østerrig og
Frankrig.
(C. A.). H. P. S.
Cheraskov [кæ↱raskåf], Michaíl
Matvèjevitsch, russ. Digter (1733—1807). Født i Byen
Peresjaslàvl i Guv. Poltava, i en Familie, der
nedstammer fra en rum. Bojarslægt, Heresco,
fik han sin Uddannelse i Militæranstalter og
gjorde Tjeneste i Hæren, indtil han 1755, da
Univ. i Moskva blev oprettet, ansattes ved
dette; fra 1768 var han Direktør og 1778—1802
Kurator ved samme Anstalt. Besjælet af en
levende Iver for at fremme sit Fædrelands Litt.
udgav han, under Medvirkning af en Række
yngre Forf., et Par Journaler »Polèznoje
uveselènie« (»Nyttig Adspredelse«) (1760—61) og
»Svobódnyje tschasy« (»Fritiden«) (1763), og
selv udfoldede han, i et for den Tid ret
velformet Sprog, en mangesidig Produktivitet med
Dramaer, Tragedier, lyriske Digte, følelsesfulde
og moraliserende Romaner o. s. v. Han var den,
der først indførte Kunstepos’et i den russ. Litt.
ved en voluminøs Epopé »Rossiaden« (1779),
hvis hist. Baggrund er Kasan’s Erobring ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
