Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Check maa nærmest betegnes som en særlig Art af Anvisninger ell. Veksler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
C. maa kun udstedes mod et Tilgodehavende.
Trassaten skal være Bank, Bankier, kontroleret
Sparekasse ell. høre til en Kategori af lgn.
Anstalter, der opregnes i Loven. C. kan lyde paa
Navn ell. Ihændehaver og skal være betalbar
ved Forevisning. Endossement kan ikke skrives
paa en Kopi, og Endossement til Trassaten
gælder som Kvittering. C. kan ikke accepteres, og
Accept betragtes som uskrevet. Fristen, inden
hvilken C. skal forevises, for at Regresretten
kan bevares, er for C. udstedte og betalbare i
Indlandet 10 Dage. Efter den fr. L. af 1865 er
C. l’écrit qui, sous la forme d’un mandat de
payement, sert au tireur à effectuer le retrait
à son profit ou au profit d’un tiers de tout ou
partie de fonds portes au crédit de son compte
chez le tiré, et disponibles. I øvrigt indeholder
de fr. Love en Række Bestemmelser, hvis
særlige Formaal er at hindre, at de C.
indrømmede Stempelbegunstigelser benyttes til
Omgaaelse af Stempellovgivningen derved, at man
under Form af C. udsteder andre Dokumenter,
navnlig Veksler, der er underkastede en højere
Stempeltakst. Navnlig har Lovgivningen frygtet,
at man ved falsk Datering ell. senere
Forandring af Datoen benytter Formen af C. til
Dokumenter, der er bestemte til at have en
længere Løbetid. Der er strenge Forbud mod
urigtig Datering, og det forlanges, at Datoen skal
være skrevet med Bogstaver og af den samme,
som har skrevet (ikke nødvendigvis
underskrevet) den øvrige Del af C. Herhen hører ogsaa
Bestemmelsen om, at C. kun maa udstedes mod
provision préalable, d. v. s. mod et Beløb, som
Udstederen før Udstedelsen har tilgode hos
den Paatrukne. Dog fortolkes denne
Bestemmelse derhen, at det ogsaa kan være
tilstrækkeligt, at den Paatrukne har givet Udstederen
Ret til at trassere et vist Beløb paa Kredit,
altsaa uden at han i egentligste Forstand har
det tilgode. — En Bestemmelse om, at Ordet
C. skal findes i Dokumentets Tekst,
forekommer vistnok kun i schweizisk Lovgivning. Her
i Landet gennemførtes en C.-Lov 1897 (L. 23.
Apr. 1897) i nøje Overensstemmelse med
tilsvarende norske og sv. Love (henh. af 3. Aug.
1897 og 24. Marts 1898).
Lovens Fordringer om, hvad en C. skal
indeholde, gaar ud paa, at Ordet C. skal indeholdes
i Teksten, og er i øvrigt væsentlig
overensstemmende med de nordiske Vekselloves
Bestemmelser (se Veksel) med de Modifikationer,
som bestaar i, at en C. er betalbar ved
Forevisning, og at den i Modsætning til Veksler ikke
behøver at lyde paa Navn, men kan udstedes
til Ihændehaver. De i Vekselloven givne Regler
om Overdragelse af Veksler, Udstederens og
Endossenternes Ansvar, Regres p. Gr. a.
manglende Betaling og om Vekselfordringers
Præskription skal iflg. Loven med visse Afvigelser
finde Anvendelse paa c. Disse Afvigelser er
begrundede i C.’s Natur, og gaar væsentlig ud
paa at forhindre, at den faar Karakter af et
Omløbspapir, der i lange Tider kan gaa fra
Haand til Haand. Den vekselretlige Beskyttelse
er derfor betinget af, at C. saa hurtigt som
muligt forevises for Trassaten og, efter at være
havnet hos ham, ikke atter sættes i Omløb.
De vigtigste Afvigelser fra Veksellovens
Regler er flg.: Endossement af en C. kan ikke
gyldig skrives paa en Kopi (§ 4). Overdragelse af
en C. til Trassaten medfører ikke Regresret,
medmindre Overdragelsen er sket til en anden
Afdeling af Forretningen (Filial) end den, paa
hvilken C. er trukket. En C., som er blevet
overdraget til Trassaten, maa ikke overdrages
videre (§ 6). Accept paa en C. er uden
Retsvirkning (§ 8). I St f. Protest kan træde en paa
C. anbragt, af Trassaten ell. nogen paa hans
Vegne underskrevet Erklæring (§ 9). For at
bevare Regresretten kræves, at C. forevises til
Betaling inden en vis kort Frist (§ 9 og 10);
Fristen er saaledes bestemt, at en C., der er
udstedt og betalbar paa et og samme Sted her
i Riget, skal forevises til Betaling senest paa
den 3. Dag efter Udstedelsesdagen, saafremt den
lyder paa Betaling enten til Ihændehaveren ell.
til en sammesteds boende navngiven Person.
Andre her i Riget betalbare C. skal forevises
senest paa den 10. Dag efter Udstedelsesdagen
ell., saafremt der til C.’s Forsendelse paa
sædvanlig Maade fra Udstedelsesstedet til
Betalingsstedet udkræves en længere Tid end 5 Dage,
senest paa den 5. Dag efter Udløbet af den til
Forsendelsen nødvendige Tid. Er
Udstedelsesstedet ikke angivet i C., antages den at være
udstedt paa Betalingsstedet. Naar Fristen
udløber en Søndag ell. anden alm. Helligdag, kan
Forevisning ske næste Søgnedag. — Endnu kan
bemærkes, at Forældelsesfristen (6 Maaneder
ell. 1 Aar) regnes fra Udstedelsesdagen (§ 11),
og at Mortifikation af en bortkommet C.
foregaar efter de om Mortifikation af Gældsbreve i
Alm. gældende Regler (§ 13).
Regler om Krydsning (crossing) findes i § 7.
Naar der mellem to Streger tværs over C.’s
Forside findes anbragt Ordene »til Bank ell.
Bankier« ell. anden Paategning, der angiver det
samme, maa Betaling kun ske til en Bank ell.
Bankier. Som saadan betragtes i Danmark i
denne Henseende enhver, hvis Forretning til
Handelsregistret er anmeldt som
Bankforretning, samt enhver Sparekasse. Naar Navnet paa
en bestemt Bank ell. Bankier er anført mellem
Stregerne, maa Betaling kun ske til denne.
De nordiske C.-Love indeholder ikke nogen
Begrænsning m. H. t., hvem en C. kan udstedes
paa. Dette behøver altsaa ikke at være en Bank
ell. Bankier. Som ovf. anført har de bestemt,
at Ordet C. skal findes i Teksten. Den danske
L.’s § 16 har, for at forhindre, at væsentlig
afvigende Regler skal gælde m. H. t.
Sigtanvisninger, hvori Ordet ikke findes, fastsat, at for
saa vidt Regres for manglende Betaling efter
saadanne maatte være hjemlet, kan den kun
gøres gældende under de Betingelser, som i L.’s
§§ 9 og 10 er foreskrevne i Henseende til C.,
ligesom de forældes efter samme Regler som C.
Endvidere bestemmer § 17, at C. og
Endossementer, der tegnes paa C., er stempelfri, og
tilføjer, at det samme gælder om andre ved
Sigt betalbare Pengeanvisninger, der ikke
indeholder Benævnelse af Veksel, og paa hvilke
der ikke er tegnet Accept. Kun paa de
uvæsentligste Punkter adskiller den norske og den sv.
C.-Lov sig fra den danske.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
