Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chazal, Pierre Eman. Felix, Baron de, belg. General (1808-92) - Chazelles-sur-Lyon, By i det østlige Frankrig, Dept Loire - Chazellit, en Varietet af Mineralet Berthierit fra Chazelles i Auvergne. - Chazor, Navn paa Stæder saavel i det sydlige (Juda, Benjamin) som det nordlige Palæstina (Naftali) - Cheadle and Gatley, By i Cheshire (England), S. f. Stockport - Chebec, lille tremastet Dæksfartøj i Middelhavet - Cheboygan, se Sheboygan. - Chebra kaddischa (hebr. »hellig Forening«), jødiske Begravelsesselskaber - Checa y Sanz, Ulpiano, sp. Maler (1860- ) - Checiny, se Chenziny. - Check maa nærmest betegnes som en særlig Art af Anvisninger ell. Veksler
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
fr. Dept Øvre-Pyrenæerne, hvor hans Fader, et
tidligere Konventsmedlem, var Præfekt. 1816
maatte Faderen som »Kongemorder« drage til
Belgien, og C. blev Købmand i Bryssel. Han tog
virksom Del i Frihedskampen 1830, blev 1831
Oberst samt Adjutant hos Kong Leopold I. 1842
blev C. Brigade- og 1847 Divisionsgeneral; var
1847—50 Krigsminister og paa ny 1859—66. I
denne Stilling udarbejdede og gennemførte han
Planen til Antwerpens ny Befæstning. Under
den fr.-tyske Krig 1870 fik C. Anførslen over den
mobiliserede Hær, men trak sig 1874 af
Helbredshensyn tilbage fra Krigstjenesten. 1860 fik
han Titel af Baron og 1866 af Statsminister.
1887 optraadte han som Modstander af General
Brialmont’s ny Befæstningsplan.
E. E.
Chazelles-sur-Lyon [∫a↱zæl-syr-↱liǡ], By i det
østlige Frankrig, Dept Loire, Arrondissement
Montbrison, ved Lyonbanen, 640 m o. H., har
(1911) 6041 Indb., betydelig Fabrikation af Hatte
og Silkestoffer.
G. Ht.
Chazellit [sjasə↱lit], en Varietet af Mineralet
Berthierit fra Chazelles i Auvergne.
Chazor [кa.↱tso.r], Navn paa Stæder saavel i
det sydlige (Juda, Benjamin) som det nordlige
Palæstina (Naftali). Mest kendt er C. i Naftali,
hvis Konge Jabin nævnes som en frygtelig
Modstander af Israelitterne. Iflg. nogle Beretninger
ødelagdes den helt af Josua (Jos. 11). Den
befæstedes af Salomo; senere erobrede Tiglat
Pilesar 3. den. Navnet genfindes i det nuv.
Djebel hadire V. f. Hulesøen, andre søger den et
Stykke østligere.
J. P.
Cheadle and Gatley [↱t∫i.d£-ən-↱gät£i], By i
Cheshire (England), S. f. Stockport, med
Bomuldsindustri og (1911) 9913 Indb. 1901 blev en
Del af C. indlemmet i Stockport.
G. Ht.
Chebec [fr. ∫ö↱bæk], lille tremastet Dæksfartøj
i Middelhavet. Takkelagen har Latinsejl og Klyver.
Skroget er skarpt under Vandet, over dette bredt
udfaldende med høje Stævne.
C. F. S.
Cheboygan [∫e↱bå^igin], se Sheboygan.
Chebra kaddischa [кä↱wra.-] (hebr. »hellig
Forening«), jødiske Begravelsesselskaber, der
tager sig af syge og døende Medlemmer og
sørger for deres Begravelse. Saadanne Selskaber
nævnes fra 14. Aarh.
J. P.
Checa y Sanz [↱t∫æka-i-↱sanþ], Ulpiano, sp.
Maler f. 1860, uddannet i Madrid, fra 1888 knyttet
til Paris. Hans Skildringer af dram. Scener fra
klassisk Oldtidsliv (Saturnale [Angers Mus.] etc.)
og store Historie- og Genrebilleder (A la foire de
Sèville [Auxerre Mus.] etc.) har med deres
livfulde Scenearrangements og koloristiske
Virtuositet skaffet ham Popularitet: »Pompeji’s
Ødelæggelse«, »Barbarer stormer frem mod et
Tempel« m. v., mange Portrætter (A. Medrano i
Madrids moderne Kunstmus., m. v.).
A. Hk.
Checiny [кæ↱tsiny], se Chenziny.
Check [dansk sjæk, fr. ∫æk, eng. t∫ek, tysk
↱∫æk]. Ligesom dette Ords etymologiske
Oprindelse er usikker, saaledes er det ogsaa
vanskeligt at give en almengyldig Definition deraf,
fordi de forsk. Landes Lovgivninger ikke er
overensstemmende i deres Opfattelse. C. maa
nærmest betegnes som en særlig Art af
Anvisninger ell. Veksler. De er i streng retslig
Forstand ikke Gældsbreve, men nærmest
Fuldmagter, hvorved Udstederen bemyndiger en anden
til paa sine Vegne at betale et Beløb til
Indehaveren. Som oftest vil den, paa hvem en C.
udstedes, være den Bank ell. Bankier, hos
hvem Udstederen har sine Penge staaende, og
den alm. Sprogbrug benytter derfor Ordet C.
som ensbetydende med Bankanvisning, hvilket
ogsaa er i Overensstemmelse med nogle — men
ikke alle — Landes Lovgivningers Definition af
Ordet.
Brugen af C. fremkommer navnlig, hvor det
er Skik, at de Handlende ikke opbevarer deres
Kassebeholdninger, men deponerer dem hos
Banker, Bankierer ell. andre, der særlig giver
sig af med Pengeforretninger, for at disponere
over dem, efterhaanden som de skal yde
Betalinger. Som ældre Former kan saaledes
fremhæves de holl. Kassierbriefjes, Anvisninger, som
holl. Købmænd allerede i 16. Aarh. udstedte
paa de saakaldte Kassiers, hos hvilke de
deponerede deres Penge, og dernæst ogsaa
Anvisninger udstedte paa de gl. Girobanker i
Italien o. a. Lande. I den nyere Tid er Brugen af
C. blevet alm. overalt, ikke blot inden for
Handelsstanden, men ogsaa i stort Omfang af
Private. Brugen deraf er særlig blevet fremhjulpet
ved Udviklingen af Clearinghouses, i hvilke de
forsk. Bankhuse gensidig udveksler de
Fordringer, som de i Dagens Løb faar paa hverandre,
Fordringer, som i særlig Grad opstaar derved,
at C., udstedte paa een Bank, indleveres i en
anden.
P. Gr. a. den store Benyttelse af C. i England
udviklede der sig i dette Land tidlig Lovregler
om dem. Hovedbestemmelserne findes nu i
Vekselloven af 1882. I nogle andre Lande, f.
Eks. Frankrig, har Forholdet derimod snarest
været det, at det ikke har været Brugen af C.,
der har fremkaldt Lovreglerne, men at
Lovgivningen er traadt til, for ved sine Bestemmelser
at opmuntre til Brugen af C., ved at give delte
Kreditmiddel særlige Begunstigelser i Retning
af Stempelfrihed ell. lave Stempeltakster.
Bestemmelserne om C. findes for de forsk. Landes
Vedk. i særlige C.-Love.
Den britiske Veksellov definerer C. som a
bill of exchange drawn on a banker payable on
demand. Denne Tilkendegivelse af, at C. er en
Veksel, er afvigende fra de fleste andre
Landes Ret, hvorefter den enten maa betragtes som
en Anvisning ell. som en Mellemting mellem
Anvisning og Veksel. Fordringen om, at den
Paatrukne skal være et Bankfirma, findes ogsaa
i nordamerikansk og tysk Ret. I Italien og
Portugal skal han være Købmand, i Holland
»Kassier«; de fleste andre Lande opstiller ikke
nogen Fordring om en særlig
Forretningsegenskab hos den Paatrukne. Fordringen om, at C.
skal være betalbar paa Anfordring, er, foruden
i England, opstillet i Danmark, Norge,
Sverige, Tyskland, Frankrig, Belgien og Schweiz,
men f. Eks. ikke i Italien, Portugal og
Rumænien, og antages i Praksis heller ikke at gælde
i de nordamerikanske Fristater. I øvrigt har den
tyske og fr. Rets Definition af Begrebet
Interesse. Den tyske C.-Lov af 11. Marts 1908
bestemmer, at Ordet C. (Scheck) skal findes i Teksten.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
