Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chalon-sur-Saone, By i det østlige Frankrig, Dept Saone-et-Loire - Chalosse, se Gascogne. - Chalossevine, røde og -hvide, fra Dept Velante - Chalotais, Louis René de Caradeuc de la (1701-85) - Chaloupe (fr.), paa Dansk Slup: aaben Baad af Mellemstørrelse i et Orlogsskib - Chalten, Cerro Fitzroy, Vulkan i de chilenske Cordillerer, Territoriet Magallanes, 20 km NV. f. Viedma-Søen - Chalwet (arab.), Ensomhed, Tilbagetrukkethed - chaly , et musselinsagtigt Stof med Silkekæde og Kamgarnsislæt - Chalyber [ka-] nævnes ofte af gr. Oldtidsforfattere som et Bjergværksfolk i Lilleasien - Chalybs (gr.), hærdet Jern, Staal
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
er Knudepunkt paa Lyon-Banen og har (1911)
31550 Indb. C., der har 4 Forstæder (deriblandt
St-Laurent paa en Ø i Floden, forbundet
med C. ved en stor gl Stenbro), er
uregelmæssig bygget og har bevaret smukke gl. Træhuse
fra 15. og 16. Aarh. og en gl Katedral (St
Vincent) fra 12. og 13. Aarh., delvis ombygget
1386—1440. Langs Floden er der meget smukke
Kajer. C. har en Underret, en
Handelsdomstol, et Handelskammer, en Filial af Frankrigs
Bank, et Collège, en Tegneskole og et Mus.,
indeholdende Malerier og Antikviteter. Næst
efter le Creusot er C. den vigtigste Industriby
i Bourgogne; der findes store Jern- og
Kobber-Støberier, og Petit-Creusot-Værkerne, en Filial
af dem i le Creusot, bygger Broer, Floddampere
og Torpedobaade; endvidere drives en betydelig
Industri i Spirituosa, Glas, Kemikalier og
Sukker. Byens Beliggenhed giver den ogsaa en
stor Transithandel. — C., Oldtidens Cabillonum,
var allerede en betydelig Handelsstad under
det rom. Kejserdømme. Den blev allerede i 4.
Aarh. Bispesæde, der bestod lige til
Revolutionen. Den led meget i Middelalderens Krige, i
5. Aarh. plyndredes den af Vandalerne, i 8.
Aarh. af Maurerne; i 10. Aarh. dannede den
med Omegn et eget burgundisk Lensgrevskab,
Chalonnais, som 1267 inddroges i Burgund
og 1477 fulgte med dette Land til Frankrig;
1814 blev C. heltemodigt forsvaret mod de
Allieredes Invasionshær.
G. Ht.
Chalosse [∫a↱lås], se Gascogne.
Chalossevine [∫a↱lås-], røde og hvide, fra
Dept Velante udføres navnlig over Bayonne,
hvorfor de ofte kaldes Bayonnevine. De hvide
er bedre end de, ofte noget bitre, røde C.
K. M.
Chalotais [∫alå↱tæ], Louis René de
Caradeuc de la (1701—85), blev Generalprokurør
ved Bretagnes Parlament og var en af de
første Magistratspersoner, der tog Ordet for
Jesuitternes Fordrivelse. Da Hertugen af
Aiguillon, Guvernøren i Bretagne, krævede Skat uden
Prov.’s Stænders Samtykke, protesterede
Bretagnes Parlament, og ingen gjorde det med
større Eftertryk end C., som derfor snart blev
de Styrende forhadt. Til sidst lod Regeringen
C., hans Søn og 5 andre Parlamentsmedlemmer
arrestere. C. beskyldtes for at have tilsendt
Statssekretæren Saint-Florentin to bitre
anonyme Skrivelser mod Kongen og Regeringen
og for at have komploteret mod Kongens Magt
og Myndighed, og der nedsattes en Kommission
for at kende i Sagen. Parlamentet tog C.’s
Parti, og i Publikum lød Knurren over
Regeringens Fremfærd mod en højagtet
Øvrighedsperson. C. blev betragtet som et Offer for de
Stores, særlig Aiguillon’s Had og for
Jesuitternes Rænker. Fra sit Fængsel udsendte C. fl.
Forsvarsskrifter, angreb med Kraft Aiguillon,
Saint Florentin o. a., og appellerede til
Parlamentet i Bordeaux. Kampen førtes i fl. Aar
med Hidsighed; en Stund frygtede man for de
Fængsledes Hoveder, men lige over for den
alm. Ophidselse gav Ludvig XV endelig Ordre
til at standse Processen og forvise C. og hans
Lidelsesfæller til Saintes. Men baade C. og
Parlamenterne fortsatte Kampen, Bretagnes
Parlament rejste Anklage mod Aiguillon for at have
ført falske Vidner, krævede C. genindsat og
aabnede en Diskussion om Lovligheden af lettres
de cachet. Til sidst erklærede Ludvig XV i en
lit de justice, at Parlamentets Adfærd var
fornærmelig for Kongens Majestæt. Efter Ludvig
XV’s Død vendte C. tilbage til sine Funktioner
i Rennes. Processen mod ham blev et Nederlag
for Regeringen, og ved at svække Kongemagtens
Prestige bidrog den til at forberede
Revolutionen. — C.’s Essai d’éducation nationale regnes
for et banebrydende pædagogisk Værk. (Litt.:
Pocquet, Le Duc d’Aiguillon et La C.
[Paris 1901]).
(F. J. M.). P. L. M.
Chaloupe [∫a↱lup] (fr.), paa Dansk Slup:
aaben Baad af Mellemstørrelse i et Orlogsskib.
C. er mindre end Barkasse og
Travaille, men større end Jolle, og bruges i Reglen
til Personbefordring. Den ros i Reglen af 8—14
Mand, hvilke betegnes som Sluproere.
Smaa Dampfartøjer (Skruebaade) betegnes
ogsaa som Dampchaloupe ell. mere alm.
Dampbarkasse.
C. F. S.
 |
| Chaloup (Slup). |
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
