- Project Runeberg -  Salmonsens konversationsleksikon / Anden Udgave / Bind IV: Bridge—Cikader /
749

(1915-1930)
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Chalmers, Thomas, skotsk Teolog og Lederen af Frikirken ved dens Dannelse 1843 (1780-1847) - Chalmers, William, sv. Købmand, (1748-1811) - Chalmersit, et Mineral CuFe2S3 - Chalon, Alfred Edward, eng. Genre- og Portrætmaler (1780-1860) - Chalon, et temmelig løst, kipret, paa Retten glinsende Kamgarnsstof - Chalonnais, se Chalon-sur-Saone. - Chalonnes-sur-Loire, By i Mellemfrankrig, Dept Maine-et-Loire - Chalons-sur-Marne, By i det nordøstlige Frankrig, Hovedstad i Dept Marne - Chalon-sur-Saone, By i det østlige Frankrig, Dept Saone-et-Loire

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

bestemt paa Kirkens Selvstændighed. Det skyldtes
væsentlig hans Sindighed, at man først forsøgte
alle Veje, før man besluttede sig til en
Udtrædelse, og at derfor denne blev saa fuldtallig,
som den blev. Da Frikirken var dannet, var
han ogsaa selvskrevet til at være Leder, og
Frikirkens første General-Assembly konstituerede
sig under hans Forsæde. Hans økonomiske
Indsigt og finansielle Forstaaelse kom ogsaa
Frikirken tilgode, saa dens Økonomi er blevet
Forbilledet for senere Frikirkedannelser. I
Løbet af 7 Aar fik han rejst 200 Kirker for c. 5 1/2
Mill. Kr, der indkom ved frivillige Bidrag. Han
blev valgt til Leder af Frikirkens første teol.
Anstalt i Edinburgh. 1845 trak han sig tilbage
fra Ledelsen af Frikirkens Finanser og
begyndte en Gerning i Westport, Edinburghs elendigste
Kvarter. Han fik her indrettet en Skole, bygget
en Kirke, og faa Aar efter hans Død stod her
en Menighed, der trods sin Fattigdom havde c.
7000 Kr tilovers for Guds Riges Fremme. Uden
at være videnskabelig Teolog var C. en af den
skotske Kirkes største Mænd, der med Kraft
og Visdom ledede Kirken i kritiske Tider. Hans
Skr er samlede i 34 Bd og er baade af
opbyggeligt, teol., økonomisk, astron. og mat.
Indhold. Et af dem er udg. paa Dansk i forkortet
Skikkelse: »Den kirkelige Fattigpleje« ved J.
Friis-Hansen, paa Norsk ved K. O. Knutzen.
(Litt.: W. Hanna, Memoirs of the life and
writings of Th. C.
[4 Bd, 1849—52]; Fr.
Nielsen
, »Statskirke og Frikirke« [1883];
Mrs. Oliphant, Th. C. [London 1893]).
(H. O-d.). A. Th. J.

Chalmers [↱t∫a.məz ell. ↱t∫ä£məz, sv. tjalmərs],
William, sv. Købmand, f. af eng. Forældre
1748 i Göteborg, d. smst. 3. Juli 1811. Under
Ophold i Udlandet 1782—93 tjente han sig en
stor Formue som Supercargo i Kanton og
Macao. Efter sin Hjemkomst kastede han sig med
Iver over offentlige Hverv, og arbejdede bl. a.
energisk for Trollhätte-Kanalens Fuldendelse.
C. testamenterede Halvdelen af sine Ejendele
til »Sahlgrenska sjukhuset« i Göteborg, og den
anden Halvdel til »Chalmerska slöjdskolan«,
som under Navn af »C.’s tekniska läroanstalt«
er blevet en velkendt teknologisk Højskole.
A. M. D.

Chalmersit [tjalmər↱sit], et Mineral (CuFe2S3),
der krystalliserer i rombiske Prismer af
bronzegul Farve og ringe Haardhed; er stærkt
magnetisk. Forekommer i Minas geras i Brasilien.
O. B. B.

Chalon [∫a↱£åŋ], Alfred Edward, eng.
Genre- og Portrætmaler (1780—1860), f. i
Genève. Med Faderen, en fr. Emigrant, kom han
til London, hvor han studerede paa Akademiet,
udstillede fra 1810 og snart slog igennem som
flink Akvarelmaler. Hans Dygtighed og tekn.
Færdighed i Portrætfaget bragte Londons fine
Verden til hans Atelier (fra 1838 Dronning
Victoria’s Hofmaler), og han har i Tidens Løb
udført en Række Portrætter (ofte i Miniaturer)
fra Samfundets højeste Kredse: Kong Leopold,
Prins Albert, Dronning Victoria etc. Hans hist.
Malerier (i Olie) gjorde mindre Lykke. Til W.
Scott’s Værker har han udført Illustrationer.
Broderen, John James (Jean Jacques)
(1778—1854), virkede ligeledes i London, var en ferm
Akvarellist og malede en Række Genrebilleder
og Landskaber.
A. Hk.

Chalon [fr. ∫a↱lǡ], et temmelig løst, kipret,
paa Retten glinsende Kamgarnsstof, der især
fremstilles i England og Holland. I Europa
bruges det hovedsagelig til Teaterkostymer og
som For.
K. M.

Chalonnais [∫alå↱næ], se
Chalon-sur-Saône.

Chalonnes-sur-Loire [∫a↱lån-syr-↱lwa.r], By
i Mellemfrankrig, Dept Maine-et-Loire, Arrond.
Angers, ved Layons og Louets Sammenløb, har
c. 2200 Indb., rom. Ruiner og Levningerne af et
Slot fra 12. Aarh., Vinavl, Kalkbrænderi,
Fabrikation af Vokslys, Fiskeri. I Omegnen findes
Stenkulgruber.
G. Ht.

Chalons-sur-Marne [∫a↱lǡ-syr-↱marn], By i
det nordøstlige Frankrig, Hovedstad i Dept
Marne og Arrondissementet C.
(Landskabet Champagne), ligger 89 m o. H. ved Marne
og Kanalen, der fører fra Marne til Rhinen, er
et vigtigt Knudepunkt paa Østbanens
Hovedlinie og har (1911) 31367 Indb. C. ligger
hovedsagelig paa Marnes højre Bred, medens
Forstaden Marne, med Jernbanestationerne, ligger
paa venstre Bred. Flere Kanaler skærer sig
igennem Byen, hvis Gader for største Delen er
snævre og uregelmæssige; dog er der paa de
gl. Voldes Plads anlagt smukke brede
Bulevarder og Parker. C. har fl. interessante gl.
Kirker, deriblandt Domkirken St Étienne (fra
13. Aarh., den vestlige Facade ombygget i
klassisk Stil i 17. Aarh.) og Notre-Dame (fra 12. og
13. Aarh., med 4 romanske Taarne). Foran
Raadhuset (18. Aarh.) staar en Statue af
Præsident Carnot. Der findes bevaret en Del
smukke Borgerhuse fra 15. og 16. Aarh. C. er Sæde
for en Biskop og en Præfekt, er Hovedkvarter
for 6. Armékorps og har en Underret, en
Handelsret, et Handelskammer, et Collège, en tekn.
Skole, et højere Præsteseminarium, et
kommunalt Bibliotek (90000 Bd) og et Mus. (for
Naturhistorie, Etnografi og Arkæologi).
Industrien omfatter især Ølbryggeri, som drives i
Forstaden Marne; store Lagerkældere er
udhuggede i et Kalkbjerg. Desuden fabrikeres
Fodtøj, Børster, Metaltraad og Tapeter, og der
er en betydelig Handel med Korn og
Champagne. C., Oldtidens Catalaunum, var en af de
vigtigste Stæder i Gallia belgica og blev
allerede i 3. Aarh. Bispesæde. Sletten mellem C.
og Troyes var 451 Skueplads for Attila’s
Nederlag. Under Hundredaarskrigen afslog Borgerne
Englændernes Angreb 1430 og 1434. I 16. Aarh.
holdt C. med Henrik IV, som 1589 flyttede
Paris-Parlamentet hertil. 1856 oprettede
Napoleon III en stor Lejr ved C., som benyttedes
til Øvelser for den fr. Hær. Her organiserede
Mac Mahon Aug. 1870 efter Nederlagene ved
Weissenburg og Wörth den saakaldte C.-Armé,
der blev omringet og tilfangetaget ved Sedan.
G. Ht.

Chalon-sur-Saône [∫a↱lǡ-syr-↱so.n], By i det
østlige Frankrig, Dept Saône-et-Loire,
Arrondissement C. (Landskabet Bourgogne),
ligger 178 m o. H. i en frugtbar, men for
Oversvømmelser udsat Egn ved højre Bred af Saône,
hvor Canal du Centre udmunder i denne Flod,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Wed Dec 20 19:49:10 2023 (aronsson) (diff) (history) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/salmonsen/2/4/0795.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free