Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cerquozzi, Michelangelo, ital. Slag-, Genre- og Stillelivsmaler fra Rom (1602-60) - Cerreto Sannita, gl By i Syditalien, Prov. Benevento, ligger 30 km NNV. f. Berevento - Cerretti, Luigi, ital. Digter, (1738-1808) - Cerrito, Francesca, kaldet Fanny, ital. f. Danserinde, (1821- ) - Cerro, sp. Ord, der betyder Høj, Bjerg ell. Bjergryg, og som tit anvendes ved Bjergbetegnelser i de spansktalende Lande - Cerro Azul. se Cañete. - Cerro Blanco, se Cayambe. - Cerro de Pasco, By i Peru, ligger 320 km NØ. f. Lima - Cerro Largo, Dept af den sydamerikanske Republik Uruguay, ved Grænsen mod Brasilien - Certaldo [tSer'taldo], Flække i Mellemitalien, Prov. Firenze, ligger 20 km S. f. Empoli - Certamen (lat.), Væddfekamp. I Skoler et Prøvearbejde bestemmende for Omflytninger. - certa res, en bestemt Ting. Heres ex certa re er en Person, der er indsat til Arving af en bestemt Ting - Certeparti er Navnet paa enhver, i skriftlig Form oprettet, Søbefragtningskontrakt - Certhia, se Træløber. - certificere, bevidne, bekræfte. - Certifikat bruges som Betegnelse for et Bevis, en Attest, et Vidnesbyrd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Grænser (i Pal. Spada i Rom Hovedværket
»Masaniello’s Oprør«). Berlins Mus. ejer »En Paves
Indtog i Rom«, en Del Arbejder findes i Sthlm’s
Nationalmus. o. s. fr.
A. Hk.
Cerreto Sannita [t∫e↱r.eto-], gl By i
Syditalien, Prov. Benevento, ligger 30 km NNV. f.
Benevento. (1911) 5000 Indb. C. er Bispesæde
og har en smuk Domkirke.
H. P. S.
Cerretti [t∫e↱r.et.i], Luigi, ital. Digter, f. i
Modena 1. Novbr 1738, d. i Pavia 5. Marts 1808.
Han lærte hos Jesuiterne og blev Prof. i
Veltalenhed ved Univ. i Modena; senere havde han
forsk. Hverv under den cisalpinske Republik,
især pædagogiske. 1799 begav han sig til
Frankrig og fik efter sin Hjemkomst Ansættelse som
Prof. i Pavia. Han er en korrekt og smagfuld
Efterligner al Horats, men ingen videre stor
Digter. Der udkom af ham Poesie (1799), Poesie
e prose scelte (1812, 2 Bd), Novelle (1839),
desuden Breve og Forelæsninger. Oden Alla
posterità er vistnok hans bedste Digt.
(E. G.). E. M-r.
Cerrito [t∫e↱rito], Francesca, kaldet
Fanny, ital. f. Danserinde, f. 11. Marts 1821
i Neapel. Knap Voksen debuterede C., under
stærkt Bifald, paa San Carlo Teatret i sin
Fødeby, optraadte derefter i Italiens andre
store Byer — dansede saaledes paa La Scala i
Milano ved Kejser Ferdinand’s Kroning 1838 —
drog dernæst til fremmede Lande, var to Aar i
Wien, fem Aar i London, hvor hun i en Pas
de quatre, Side om Side med Fanny Elszler,
Marie Taglioni og Carlotta Grisi, fuldt ud
hævdede sin Rang som Danserinde, og hvor hun
ægtede den fortrinlige Danser og Violinist,
Saint-Léon, fra hvem hun dog snart efter skiltes i
Paris; ogsaa i denne By fejrede hun Triumfer
paa den store Opera og kaldtes her »den fjerde
Gratie«.
A. A.
Cerro [↱þær.å], sp. Ord, der betyder Høj,
Bjerg ell. Bjergryg, og som tit anvendes ved
Bjergbetegnelser i de spansktalende Lande, f.
Eks. Cerro Caballo, et af de højeste Partier i
det sp. Sierra Nevada, Cerro Mulhacen, m. fl.
H. P. S.
Cerro Azul [↱sær.å-a↱sul]. se Cañete.
Cerro Blanco [↱sær.å-↱blaŋkå], se Cayambe.
Cerro de Pasco [↱sær.å-ðæ-↱paskå], By i Peru,
ligger 320 km NØ. f. Lima, 4352 m o. H. paa
en kold og øde Højslette. C., der har c. 14000
Indb., væsentligst Indianere og Mestizer, er
berømt for sine rige Sølvminer, der opdagedes
1630, og som skal have leveret 5000 kg rent
Sølv. Ogsaa Kobbermalm findes ved C. i store
Mængder, men den udnyttes endnu i ringe
Grad. C. har Jernbane til Lima.
H. P. S.
Cerro Largo [↱sær.å-↱largå], Dept af den
sydamerikanske Republik Uruguay, ved
Grænsen mod Brasilien, 14928 km2 med (1911) 49307
Indb. Hovedstaden er Melo.
M. V.
Certaldo [t∫er↱taldo], Flække i Mellemitalien,
Prov. Firenze, ligger 20 km S. f. Empoli. (1911)
3000 Indb. C. har et gl. Slot samt Rester af
Boccaccio’s Gravmæle.
H. P. S.
Certamen (lat.), Væddekamp. I Skoler et
Prøvearbejde bestemmende for Omflytninger.
certa res, en bestemt Ting. Heres ex certa
re er en Person, der er indsat til Arving af en
bestemt Ting. Da nu imidlertid den tysk-rom.
Retsvidenskab strengt opfatter den egl. Arving
(heres) som Universalsuccessor ɔ: som en, der i
det hele indtræder i den Afdødes Stilling, i
Modsætning til Legataren, der kun erhverver
enkelte, bestemte Formuerettigheder, ser den
i det nævnte Begreb en Modsigelse og har
derfor sit Bryderi, naar saadan selvmodsigende
Arveindsættelse faktisk foreligger.
E. T.
Certeparti (tysk Chartepartie, fr.
chartepartie, eng. charter-party) er Navnet paa
enhver, i skriftlig Form oprettet,
Søbefragtningskontrakt. Nogle, navnlig ældre Lovgivninger,
saaledes f. Eks. Christian V’s D. L. 4—2—2,
N. L. 4—2—1, Code de com. § 273, Holl.
Wetbock v. Kooph, Art. 454, kræver ved
Søbefragtning udtrykkelig skriftlig Kontrakts Oprettelse.
Imidlertid er saadanne Paabud i Reglen ikke
blevne forstaaede bogstavelig, og nyere Love,
saaledes den gældende nordiske Sølovs § 109
(jfr ogsaa tysk Handelslov § 557), nøjes da
ogsaa gerne med at give hver af Parterne Ret til
at forlange, at C. skal oprettes, medens altsaa,
hvor intet saadant Krav fremsættes, den
mundtlige Befragtningskontrakt er tilstrækkelig og
bindende, forudsat selvfølgelig, at man kan
bevise dens Eksistens og Indhold. — Ved
Stykgodsbefragtning oprettes i øvrigt sjælden et
særligt C., hvorimod det ell. de efter Varernes
Modtagelse af Skipperen udstedte
Konnossementer, hvoraf et Eksemplar iflg. den nordiske
Sølovs § 133 kan forlanges medundertegnet af
Befragteren, fungerer som Bevis for
Kontrakten.
C. oprettes sædvanlig, under en Mæglers
Medvirken, ved Udfyldning af trykte Blanketter i
mindst to Eksemplarer, hvoraf hver Part faar
sit. I mange Farter benyttes der herved
Former, som er vedtagne paa Konferencer mellem
Redere, Købmænd og Mæglere. Ofte bruges
ogsaa den Fremgangsmaade, at der kun
udfærdiges et Original-Eksemplar, hvilket forbliver
hos Mægleren, medens hver af Parterne faar
en af Mægleren bekræftet Kopi. I den
internationale Handel affattes de hyppigst paa
Engelsk. C. indeholder ordentligvis Befragterens,
Rederens og Skipperens Navne, Skibets Navn,
Hjemsted og Drægtighed (Skipperen maa være
meget varsom med at opgive denne større, end
den i Virkeligheden er, da han derved let
paadrager Skibet Erstatningspligt), Lade- og
Lossestedet, Bestemmelse om Liggedage, eventuelt
ogsaa om Overliggedage, Ladningens
Beskaffenhed og Mængde, Fragtens Størrelse og endelig
forsk. Klausuler om Bortfragterens Fritagelse
for Ansvar for visse Søulykker, om Skibets
Sødygtighed, om Skibsdokumenterne etc.
Ordet C. kommer af Charta partita, d. v. s.
delt Dokument, fordi det i Middelalderen var
Brug at dele det Stykke Papir, hvorpaa
Kontrakten var skrevet, i to Dele, hvoraf hver
Part fik sin.
E. T.
Certhia [-tia], se Træløber.
certificere, bevidne, bekræfte.
Certifikat bruges baade paa Dansk, Svensk,
Tysk og Fransk (eng. certificate) som
Betegnelse for et Bevis, en Attest, et Vidnesbyrd.
Ordet kan derefter, alt efter den Forbindelse,
hvori det forekommer, være gaaet over til at
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
