Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Cerium (Cer), Ce = 140,25, er et Grundstof. Det hører til de sjældne Jordarters (s. d.) Metaller - Cerlier, se Erlach. - Cerna (*c: den sorte), Flod i Ungarn, udspringer i Rumænien paa den sydlige Skraaning af de transsilvanske Alper - Cernavoda (tyrk. Boghaskoi), By i Dobrudscha, Rumænien, ved højre Bred af Donau - Cernay, se Sennheim. - Carnering, se Indeslutning. - Cernunnos, gallisk Gud, der afbildedes med Horn ell. Hjortetakker og siddende med Benene trukne op under Kroppen - Cernuschi, Enrico, fr. Bank- og Møntpolitiker (1821-96) - Cerofirmnet, en særlig Art Net til Gasglødelys. Se Kulgas. - Cerografi, se Kerografi. - Cerone, Domenico Pietro, ital.-sp. Musikforf., (1566-e. 1613) - Ceroplastik, Billedkunst, der benytter Voks til plastiske Fremstillinger - Cerosin, d. s. s. Ceresin. - Cerotin, se Cerylalkohol. - Cerotinsyre hører til de fede Syrers Række og har Formlen C26H5202 - Ceroxylon Humb. et Bonpl., Palmeslægt fra Andes-Bjergene. Høje Træer med søjleformede, lyse, voksbeklædte Stammer - Cerquozzi, Michelangelo, ital. Slag-, Genre- og Stillelivsmaler fra Rom (1602-60)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Indvirkning af Ammoniak og Brintoverilte paa
Cerosulfat. Til de to første Ilter kendes
tilsvarende Saltrækker, af hvilke Cerosaltene er hvide,
Cerisaltene gule ell. brune. De fleste Cersalte er
opløselige i Vand. Cerosulfat opløses som
vandfrit i koldt Vand, men udskilles med
Krystalvand af Opløsningen ved Opvarmning.
Cerokloridet er yderst vandsugende, ligeledes, om
end mindre, Ceronitratet, som ved Opvarmning
let omsættes til basisk Nitrat.
Ceriammoniumnitratet endelig reduceres ved længere
Henstand. Cerooxalat er, som alle sjældne
Jordarters Oxalater, tungt opløseligt i Vand og fældes
saavel i neutrale som svagt sure Vædsker. —
Cersaltene viser intet Absorptionsspektrum i
vandige Opløsninger.
Ved Opfindelsen af det Auer’ske Gasglødelys
har Cerium faaet en ret betydelig tekn.
Interesse, om end ringe i Forhold til de Mængder,
hvori det siden da er fundet, idet Cerilter
danner en væsentlig om end efter Mængdeforholdet,
1 %, ubetydelig Del af Glødelegemet.
R. K.
Cerlier [sær↱lie], se Erlach.
Cerna [↱t∫ernə] (ɔ: den sorte), Flod i Ungarn,
udspringer i Rumænien paa den sydlige
Skraaning af de transsilvanske Alper, danner paa en
Strækning af 20 km den ung. Grænse, og falder
efter et 70 km langt Løb ved Orsova i Donau.
C. er ikke sejlbar.
G. Ht.
Cernavoda [t∫ernə↱vodə] (tyrk. Boghasköi),
By i Dobrudscha, Rumænien, ved højre Bred
af Donau og ved Jernbanen
Bukarest—Constanza, har en Flodhavn, en Kirke, en Moske og
c. 2500 Indb. C. er befæstet. Russerne erobrede
C. fra Tyrkerne i Apr. 1854.
G. Ht.
Cernay [sær↱næ], se Sennheim.
Garnering, se Indeslutning.
Cernunnos, gallisk Gud, der afbildedes med
Horn ell. Hjortetakker og siddende med Benene
trukne op under Kroppen. Paa det store
Sølvkar, som 1891 fandtes ved Gundestrup i Aalborg
Amt, findes en Fremstilling af C., et af de faa
Billeder paa Karret, som hidtil har ladet sig
tyde med Sikkerhed; Guden holder her i højre
Haand en Halsring, i venstre en Slange med
Vædderhoved; paa den ene Side af ham staar
en Hjort, paa den anden en Ulv. Karret, der
stammer fra de første Aarh. e. Kr., er det
ældste da. Mindesmærke med mytol.
Fremstillinger; foruden Billedet af C. viser det ogsaa andre
galliske Ejendommeligheder. (Se »Nordiske
Fortidsminder« udg. af det kgl. nordiske
Oldskriftselskab, 2. H. Pl. 9; Revue archéologique 1880).
C. B.
Cernuschi [t∫er↱nuski], Enrico, fr.
Bank- og Møntpolitiker (1821—96), f. i Milano, men
tog som Garibaldist Del i de revolutionære
Bevægelser 1848—49 og maatte ved Flugt unddrage
sig Følgerne heraf. Han kom til Paris, hvor han
ved fremragende Dygtighed og Indsigt i
Bankvæsen hendrog Opmærksomheden paa sig,
saaledes at han senere blev en af Direktørerne for
Banque de Paris. Under udstrakte Rejser i
Orienten indsamlede han Grundstammen til et
storartet etnografisk-historisk Museum, der
bærer hans Navn. De fleste af C.’s Skr, der
udmærker sig ved en fortrinlig Klarhed og Fynd,
omhandler Bank- og Møntvæsen; han er en
nidkær Forkæmper for Bimetalismen. De
vigtigste er: La monnaie bimétallique (1876), Le
Bland Bill (1878), Le bimétallisme à quinze et
demi (1881), Les grandes puissances métalliques
(1885).
K. V. H.
Cerofirmnet, en særlig Art Net til
Gasglødelys. Se Kulgas.
Cerografi, se Kerografi.
Cerone [italiensk t∫e↱rone, spansk þæ↱rånæ],
Domenico Pietro, ital.-sp. Musikforf., f,
1566 i Bergamo. Hans Regole per il canto fermo
(1609) og især hans paa Spansk skrevne El
Melopeo y Maestro, tractado de musica theorica
y pratica (1613) hører til de bedste Lærebøger
fra sin Tid. C., som opr. var Gejstlig, gjorde
tillige Tjeneste som Sanger, siden 1592 i Spanien,
og blev 1608 udnævnt til kgl. sp. Kapelmester i
Neapel, hvor han levede endnu 1613.
A. H.
Ceroplastik, Billedkunst, der benytter Voks
til plastiske Fremstillinger; var særlig udbredt
i Italien paa Renaissancens Tid, idet man ikke
alene benyttede Vokset til Skitser, men ogsaa
til Buster og Portrætmedailloner (f. Eks. den
berømte, bemalede Buste af en ung Pige, fra Beg.
af 16. Aarh., i Mus. i Lille).
A. Hk.
Cerosin, d. s. s. Ceresin.
Cerotin, se Cerylalkohol.
Cerotinsyre hører til de fede Syrers Række
og har Formlen C26H52O2. Den findes i Bivoks,
fremdeles som cerotinsurt Ceryl i kin. Voks
og i Uldsved, og smelter ved 78°. Af Bivoks
kan den udtrækkes ved Hjælp af kogende
Alkohol, den danner krystallinske Korn. Se i
øvrigt Voksarter.
(O. C.). R. K.
Ceroxylon Humb. et Bonpl., Palmeslægt fra
Andes-Bjergene i det nordlige Sydamerika. Høje
Træer med søjleformede, lyse, voksbeklædte
Stammer og fjerformede Blade med
linie-lancetformede Afsnit, der paa Undersiden er hvide
p. Gr. a. et Voksovertræk. De polygame ell.
enbo Blomster er samlede i forgrenede Kolber,
der er omgivne af fl., til Dels træagtige
Skeder. Frugten er et Bær, enfrøet p. Gr. a.
Fejlslagning af to Frugtblade. — 5 Arter, den mest
kendte er C. Andicola Humb. et Bonpl.
(Vokspalmen). Stammen bliver indtil 60 m høj,
Bladene mere end 6 m lange. Vokset vindes
ved Afskrabning af de fældede Stammer; hvert
Træ leverer c. 12 kg; for den europ. Handel har
dette Voks ingen Bet. Veddet er meget
holdbart og p. Gr. a. Stammens Længde, meget
benyttet som Bygningstømmer; Bladene er p.
Gr. a. deres Voksovertræk udmærket
anvendelige til Tækning af Tage.
N. H.
Cerquozzi [t∫er↱kwåt.si], Michelangelo,
ital. Slag-, Genre- og Stillelivsmaler fra Rom
(1602—60), Elev af Cav. d’Arpino og J. de Hase,
fik for sine mange livfulde, raskt og friskt, men
ogsaa ofte lidt løst henkastede Slagbilleder
Tilnavnet delle Battaglie. Han sluttede sig
i Emne, som i Farvevalg, nær til Pieter de
Laar, hvem han ofte er jævnbyrdig i sine
»Bambocciader« (s. d.) (deraf ogsaa Tilnavnet
delle Bambocciate), i veltruffen, lune- og
farverig Skildring af Lazaronernes sorgløse
Færd og Laden o. s. v. Hans Arbejder, bl.
hvilke der ogsaa findes Blomster- og
Frugtstykker, findes særlig inden for Italiens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
