Full resolution (TIFF) - On this page / på denna sida - Celebes (ell. Celêbes), Ø i det ostindiske Archipelag - Celebes-Sø (ell. Celêbes-), Indhav mellem Borneo, Halvøen Minehassa paa Celebes, Sangi-Øerne, Mindanao og Jolo-Øerne - celebrere (lat.), fejre, højtideligholde - celeres nævnes som et Rytterkorps paa 300 Mand i Kongetiden i Rom - Celesia, Emanuele, ital. Forf., (1821-1899) - Celesta, et moderne Musikinstrument, en Slags Staalharmonika, der anvendes i nyere Orkestermusik - Celestina er Hovedpersonen i den mærkelige dram. Fortælling, der undertiden betitles med s. N.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ligger den udslukte Vulkan Lompobatang (3075
m). Den sydøstlige Halvø bestaar ligeledes af
to parallelle Kæder med en Længdedal, hvori
der ligger Søerne Tovuti, Matanna og Posso.
Mod N. bøjer disse Kæder ud i den nordøstlige
Halvø mellem Tomini- og Tolo-Bugten. Midten
af C. bestaar ligeledes af Bjergkæder med
Retning fra N. til S. Den nordlige Halvø begynder
med en enkelt Kæde, som bøjer mod Ø., hvor
der snart optræder fl. parallelle Kæder, adskilte
ved Længdedale. Det højeste Punkt er Donda
(2900 m). Til sidst bøjer Halvøen mod NØ. og
kaldes nu Minehassa. Denne Del af Halvøen er
rig paa Vulkaner, hvoraf fl. virksomme. De
højeste er Klabat (1980 m) og Sudara (1373 m).
Klimaet er ækvatorialt. Nordlige Vinde er
overvejende i den nordlige Halvkugles
Vinterhalvaar, sydlige Vinde paa den modsatte
Aarstid. Regnmængden er stor, og alle Maaneder er
regnrige. Svarende hertil er Øen rig paa
tropiske Regnskove. Dyreverdenen er meget
ejendommelig. Af 16 Landpattedyr er endemiske:
Hjortesvinet (Babirussa alfurus), Sus celebensis,
Anoa-Bøffelen (Anoa depressicornis) og en Abe
(Cynophitecus nigrescens). Nogle Arter Egern,
en Viverre og en Hjort er fælles med de
vestligere Øer; nogle Musearter og Pungaber med
Øerne mod Ø. Af 164 Slægter af Landfugle er
13 Slægter endemiske, de øvrige viser
Slægtskab dels mod Ø., dels mod V. Krybdyr og
Insekter er talrige.
Befolkningen hører til den malajiske
Sprogæt. De vigtigste Folk er de muhammedanske
Buginesere og Mangkassarer ved Kysten mod
S. Befolkningen i det Indre er hedensk og
kaldes Alfurer. Af disse er nogle Stammer f. Eks.
Toalaerne meget lavtstaaende, mørke af
Hudfarve og sandsynligvis beslægtede med
Australnegrene, andre lyse og af samme Herkomst som
Kystbefolkningen. Befolkningens Hovedmasse
lever af Landbrug og dyrker Ris, Majs, Tobak,
Maniok o. s. v. Af Husdyr holdes Okser og
Bøfler. Kystbefolkningen er ypperlige Sømænd.
Historie. Efter at Portugiserne 1498 havde
opdaget Søvejen til Indien, bredte deres Tog
sig i de flg. 20 Aar helt over til det malajiske
Archipel. 1512 opdagedes C., 1525 grundlagdes
Fort Makassar paa Sydsiden, 1540 Menado paa
Nordhalvøen. 1607 stiftede Hollænderne et
Faktori ved Tomoribai. Gennem en Række Krige
blev Portugiserne fordrevne, og de Indfødte
tvungne til først at afslutte Handelstraktater,
senere til fuldstændig at anerkende
Hollændernes Overherredømme. Handelen har siden
Kaffekulturens Indførelse (1822) taget et
mægtigt Opsving. Kaffeplantagernes Dyrkning
kontroleres af holl. Embedsmænd, og hele Høsten
afleveres til den holl. Regering til en af denne
fastsat Pris. 5 % af Udbyttet tilfalder
Høvdingerne. Ogsaa Skovene staar under
Regeringens Kontrol.
C. deles i Residentskabet C. med 128478 km2 og
(1905) 415499 Indb., hvortil den sydlige Del af
Øen hører, og Residentskabet Menado, som
omfatter den nordlige og nordøstlige Halvø, med
57436 km2 og (1905) 436406 Indb. Heraf er
3500 Europæere. Der udføres Kaffe,
Kokosnødder, Ris, Muskatnødder, Kakao, Bomuld og
Perlemor. (Litt.: P. & F. Sarrasin,
»Materialen zur Naturgeschichte der Insel C.«
[Wiesbaden 1898—1901]).
M. V.
Celebes-Sø (ell. Celēbes-), Indhav mellem
Borneo, Halvøen Minehassa paa Celebes,
Sangi-Øerne, Mindanao og Jolo-Øerne. Den største
kendte Dybde er 5111 m, medens Forbindelsen
med Oceanet mellem Mindanao og Sangi-Øerne
kun er mindre end 2000 m dyb. Temp. i C.-S.
synker fra Overfladen til en Dybde af c. 1500
m. Herfra til Bunden er Temp. ensartet c. 3,7°.
M. V.
celebrere (lat.), fejre, højtideligholde.
Celebrering, Højtideligholdelse af en Fest.
Celebritet, en berømt Person; Berømthed; Fest.
celeres nævnes som et Rytterkorps paa 300
Mand i Kongetiden i Rom; de omtales ogsaa
som kgl. Livvagt. Deres Anfører, Tribunus
celerum, havde Ret til i Kongens Fraværelse at
sammenkalde Folkeforsamlingen.
H. H. R.
Celesia [t∫e↱lesia], Emanuele, ital. Forf.,
f. 3. Aug. 1821, d. 1899. Efter at have forfattet
nogle patriotiske Digte var han, som ivrig
Liberal, Deltager i Opstanden 1848 og blev
Generalsekretær hos den revolutionære Regering,
senere Universitetsbibliotekar og Prof. i ital.
Litteraturhistorie i Genua. Man har sagt om C.
det samme, som man — iflg. dennes eget
Udsagn — sagde om N. F. S. Grundtvig: »I
Skjaldskab han de Lærdes Skare, I Lærdom Skjalde
overgik«. Af hans Skr er at anføre: Canti (1843),
Nuovi canti (1848), Intelletto ed amore (Prosa
og Poesi, 1846), Il sovrannaturale e la scienza
(1870), Le società operaie (1885), Escursioni
alpine (1886), Linguaggio e proverbi marinareschi
(1884), Storia della letteratura in Italia nei
secoli barbari (1882—83) samt en Række Værker
vedk. hans Fødestads Topografi og Historie,
nemlig Della topografia primitiva di Genova
(1886), Storia della rivoluzione di Genova
(1848—49), Storie genovesi del secolo XVIII (1864),
La congiura del conte Fiesco (1865) og Storia
dell’ università di Genova m. fl.
(E. G.). E. M-r.
Celesta, et moderne Musikinstrument, en
Slags Staalharmonika, der anvendes i nyere
Orkestermusik; det er opfundet 1886 af en fr.
Instrumentmager Mustel.
S. L.
Celestina [þælæ-] er Hovedpersonen i den
mærkelige dram. Fortælling, der undertiden
betitles med s. N. og er et af de
ejendommeligste Værker i den ældre sp. Litt. Bogen er
forfattet i Tiden efter Inkvisitionens Indførelse
(1480) og før Granadas Erobring (1492). Den
tidligste Udg., man kender af den, er fra 1499
(Burgos, 4°), med Titlen Calisto y Melibea,
comedia; i senere Udg. hedder den Tragicomedia
de Calisto y Melibea. I et Akrostikon, der findes
i en ændret og forøget Udg. fra 1502 (Sevilla,
4°), hedder det, at Forf. til det allermeste af
Bogen er en »Baccalaureus Fernando de
Rojas [s. d.] fra Byen Montalbán«, medens iflg.
samme Vers dens 1. Akt er af en ældre Digter,
enten Juan de Mena ell. Rodrigo Cota —
berømte Navne fra 15. Aarh.’s Midte. For den
nyere Forskning staar det tvivlsomt, om Rojas
virkelig er Forf.; at Mena har haft noget med
Værket at gøre, tror nu Ingen, og de
Allerfleste tror heller ikke, at Cota har haft det.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
